Protestaktion i København efter lukningen af den største online nyhedsportal for den venstreradikale bevægelse i Grækenland samt to alternative radiostationer i hovedstaden Athen.
Det dansk-græske aktivist- og medienetværk Crisis Mirror hængte onsdag et banner op på Blågårdsplads på Nørrebro i København i solidaritet med folkene bag og brugerne af hjemmesiden Indymedia i Athen og to alternative radiostationer.
Alle tre medier, der i årevis har holdt til på et universitet i den græske hovedstad, blev lukket af de græske myndigheder den 11. april efter pres fra landets statsanklager.
Den konkrete anledning til lukningen er stadig uklar.
Crisis Mirror skriver en pressemeddelelse sendt til Modkraft, at de opfatter begivenheden som et angreb på den venstreradikale bevægelse og et led i den seneste tids nul tolerance kampagne overfor blandt andet besatte huse i det kriseramte land.
»Athens Indymedia er den største portal i Grækenland i form af modinformation og nyheder angående de politiske aktioner, som finder sted i landet. Hjemmesiden har været og er et uundværligt værktøj for den antagonistiske bevægelse,« skriver de dansk-græske aktivister.
Siden lukningen af Indymedia i Athen har medieaktivister oprettet en ny hjemmeside, hvor de vil forsøge, at fortsætte deres arbejde for at oplyse om aktiviteterne på den yderste venstrefløj i det kriseramte land.
Læs hele pressemeddelelsen fra Crisis Mirror her.
Læs artiklen »Alternative medier i Athen lukket« hos Modkraft.
Læs artiklen »Grekland: Atens Indymedia under statlig attack« hos Motkraft.Net.
Læs artiklen »Efter husrydning: Skud mod regeringskontor« hos Modkraft.
Læs artiklen »Antifascister sender knyttet næve til Grækenland« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96