Tilbagevendende demonstrationer i solidaritet med en sultestrejkende arbejdsløs kvinde i Hørning afspejler et landsdækkende oprør mod regeringens social- og arbejdsløshedspolitik. Et oprør, som også inkluderer ildspåsættelse, voldelige overfald og selvmord.
Både den tidligere og den nuværende regering har de seneste år gennemført en lang række reformer på social- og arbejdsmarkedsområdet, der betyder, at borgere ramt af sygdom eller arbejdsløshed får færre eller slet ingen penge.
Det har ført til så stor vrede og frustration blandt nogle af de berørte, at flere af landets jobcentre ved årsskiftet hyrede vagter i et forsøg på at dæmme op for tilbagevendende problemer med voldelige overfald og trusler mod de ansatte.
Samtidig er der blomstret borgernetværk frem rundt omkring i hele landet, der forsøger at sætte emnet på dagsordenen ved hjælp af happenings og demonstrationer.
Det seneste eksempel på utilfredsheden, men også den solidaritet som regeringens politik medfører, er fra den lille by Hørning nær Silkeborg.
Her har den 39-årige kontanthjælpsmodtager Irene Justenborg i ugevis bosat sig foran det lokale jobcenter og sultestrejket i 11 dage for at få ret til sygedagpenge.
Hun mistede tidligere i år både hjem og kontanthjælp, da kommunen ikke vil anerkende, at hun er syg.
Efter sagen kom på den nationale mediedagsorden har Irene Justenborg fået sin kontakthjælp tilbage og henvist en bolig.
Alligevel fortsætter protesterne.
Besøg kampagne-siden 'Støt Irene' på facebook her.
Læs artiklen og se video: »Efter sultestrejke: Nu får Irene kontanthjælp igen« hos Ekstra Bladet.
Læs artiklen »Demonstration for Irenes kamp« hos Skanderborg Lokalavis.
Læs artiklen »Irene fortsætter sin sultestrejke trods kontanthjælp« hos MJA.
I sidste uge var der to demonstrationer foran jobcenteret i Hørring i solidaritet med den desperate kvinde og lørdag den 12. juli er der igen demonstration – denne gang i Skanderborg.
Årsagen er, at den 39-årige kvinde endnu ikke, hverken har fået anerkendt sin sygdom, eller fået tilbagebetalt den kontanthjælp, hun igennem tre måneder blev frataget inden hun begyndte sin sultestrejke og medierne gik ind i sagen.
Ligesom andre protester rundt om i landet, så er den kommende demonstration også rettet mod den lovgivning, som gør det muligt, at mennesker fratages deres levegrundlag.
– Da Irene J. blev tvunget ud i en sultestrejke, skyldes det både en menneskefjendsk lovgivning, der ensidigt rammer arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, syge, ældre og helt unge. Samt en kynisk forvaltning i Skanderborg Kommune uden et mindste socialt hensyn – som vi også ser i mange andre kommuner, skriver arrangørerne i en indkaldelse på facebook.
Læs om begivenheden »Anstændighedens Dag - til støtte for alle, der er ramt af asociale 'reformer'« på facebook her.
De lokale protester i Hørring og Skanderborg bakkes op af flere Enhedslisten-medlemmer.
Men i mange byer er demonstrationer, happenings og møder organiseret af tværpolitiske græsrodsnetværk som ’Aktion syg i Danmark og ’Velfærd Danmark’, der tilsammen har lokalgrupper i flere end 30 danske byer.
Netværket af lokalgrupper er opstået som en reaktion på kontanthjælps- og dagpengereformen, samt stramning af fleksjob-ordningen samt førtidspension, der rammer tusindvis af unge, syge og ældre hårdt på pengepungen.
Ifølge en optælling foretaget af Ekstra Bladet samler netværkene på de sociale medier flere end 10.000 mennesker.
Et eksempel på, at det omsiggribende oprør mod regeringens politik ikke blot foregår på internettet er gruppen ’Velfærd i Randers’.
Læs artiklen »10.000 danskere på Facebook: Nu er det nok« hos Ekstra Bladet.
Her har mellem 20 og 30 borgere i ugevis demonstreret hver eneste fredag på Randers Bro, samt ved adskillige byrådsmøder for at råbe politikerne op omkring de negative konsekvenser af nedskæringerne.
På gruppens hjemmeside skriver velfærdsaktivisterne, at de henvender sig til alle, der er ramt af de seneste 15 års nedskæringer på velfærden.
– Denne gruppe er for alle, der vil tænke ud af boksen, gemme egoet til side og kæmpe sammen om det egentlige formål; AT GENOPLIVE VELFÆRDSSAMFUNDET.
– Gifte, samlevende, handicappede, førtidspensionister, børn, syge, ledige, gamle, dem der bliver pålagt en forsørgerrolle, unge under uddannelse, medarbejderne på kommuner og jobcentre der skal agere bødler for regeringen, lærerne der er trådt under fode, lægerne hvis diagnoser bliver til sidesat og i høj grad alle jer der endnu ikke helt har forstået omfanget af de seneste regeringers spillen fandango med vores land.
Besøg Velfærd Randers hjemmeside her.
Læs artiklen »Fagfolk kritiserer reform af fleksjob« hos Arbejderen.
Selvom langt de fleste protester er fredelige og sjældent får mere end en notits i lokalavisen, så er der også eksempler på det modsatte.
Den 15. marts 2012 blev to ansatte på det lokale jobcenter i Helsingør slået med en økse, da en mand gik amok.
Samme dag dukkede en 45-årig mand op på et jobcenter i Odense og truede med at brænde stedet ned fordi han fik afslag på kontanthjælp.
Manden havde medbragt en dunk med fem liter benzin og en lighter, men blev overmandet inden han nåede at gøre alvor af truslen.
Læs artiklen »Fik afslag på kontanthjælp: Ville brænde jobcenter ned« hos DR.
Ligeledes i marts 2012 blev et jobcenter i Syddjurs Kommune brændt ned til grunden i en påsat brand.
Sagen er aldrig blevet opklaret, men Avisen.dk har afsløret, hvordan kommunen på netop dette jobcenter benyttede sig af et privat firma, som systematisk nægtede at udbetale sygedagpenge til sygemeldte.
Af samme grund udtalte politiet, at de havde vrede ledige i søgelyset i forbindelse med efterforskningen af branden.
Læs artiklen »Jobcenter brændt ned: Vrede ledige i søgelys « hos Avisen.dk.
Læs artiklen »137 sygemeldte vinder over skandale-kommune« hos Avisen.dk.
Læs artiklen »Kommune snyder sine syge borgere « hos Avisen.dk.
I Slagelse samme år blev en mand sigtet for at true med at dræbe sin job-konsulent efter, at han havde fået frataget sin kontanthjælp.
Se tv-indslaget »Landsforeningen SIND kritiserer Jobcenter Slagelse efter trusselsag« hos TV2.
Læs også artiklen »Jobcenter-ansat slået ned med flaske« hos 24-7 News.
På baggrund af de mange sager blev der ved årsskiftet indsat vagter på jobcentre i flere byer, da kontanthjælpsreformen trådte i kraft.
Loven betyder blandt andet, at der indføres såkaldt 'gensidig forsøgerpligt' for samboende, hvilket har ført til, at kærester er flyttet fra hinanden, mens andre helt har mistet retten til understøttelse, fordi deres kæreste har fast arbejde.
Og frygten for voldsomme reaktioner fra arbejdsløse og syge, der får fjernet deres økonomiske livsgrundlag, har vist sig ikke at være ubegrundet.
Se tv-klippet »Ny kontanthjælp: Her har de hyret tre vagter« hos TV2.
Læs artiklen »Vagter skal beskytte jobcentre mod reform-vrede borgere« hos DR.
Læs artiklen »EL: Vagter på jobcentre er det rene vanvid« hos Avisen.dk.
Læs artiklen »Mattias Tesfaye: Drop gensidig forsørgerpligt« hos Avisen.dk.
I juni i år blev en sagsbehandler indlagt efter en borger stak ham i ansigtet med afknækket træbøjle under en diskussion på et jobcenter i det københavnske Nordvest-kvarter.
Læs artiklen »Sagsbehandler stadig indlagt efter overfald på jobcenter« hos Ekstra Bladet.
Og så sent som den 1. april begik en 40 årig mand selvmord ved at sætte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus, efter at have modtaget en afgørelse i socialforvaltningen.
Læs bloggen »Brændt ihjel — tiet til glemsel« hos DenFri.dk.
Læs bloggen »NÅR PRESSEN TIER MENNESKER IHJEL« hos KpNet.
Læs artiklen »Ledige overfalder og truer på jobcentre« hos Avisen.dk.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96