Den forventede sejr til venstrefløjspartiet Syriza ved valget i Grækenland søndag den 25. januar udløser omfattende strategiske diskussioner på venstrefløjen.
Alt tyder på en klar valgsejr til venstrefløjspartiet Syriza, når grækerne søndag den 25. januar afgør, hvordan det græske parlament fremover skal sammensættes.
Syriza har siden valget blev udskrevet i slutningen af december været adskillige procentpoint foran det konservative regeringsparti, Nyt Demokrati.
Samtidig har det socialdemokratiske PASOK, der er regeringens andet parti og tidligere landets største arbejderparti, udsigt til at blive yderligere reduceret og ende på omkring 4-5 procent af stemmerne
I flere af meningsmålingerne har Syriza ligefrem stået til at opnå absolut flertal i parlamentet.
Det skyldes en særlig græsk valgregel, der giver 50 ekstra mandater til det største parti, så et absolut flertal kan opnås med omkring 35-40 procent af alle afgivne stemmer.
Selv om Syriza er modstander af reglen, appellerer partiets formand, Alexis Tsipras, i slutningen af valgkampen især til de 15-17 procent af vælgerne, der endnu ikke har besluttet sig for, hvilket parti de vil stemme på, om at levere de sidste stemmer til etableringen af et flertal til Syriza.
– Et selvstyrende Syriza vil betyde et magtfuldt Grækenland. Et magtfuldt Syriza vil betyde et selvstyrende Grækenland. Det vil betyde et stop for national ydmygelse. Det vil betyde et stop for de katastrofale memorandaer, sagde Alex Tsipras på et valgmøde i Patra onsdag den 21. januar.
I talen afviste han et fremtidigt regeringssamarbejde det socialdemokratiske PASOK-parti og centrumvenstrepartiet Potami (Floden) på grund af deres vilje til at samarbejde med Trojkaen.
– Vi vil ikke regere sammen med Trojkaen. Vi vil heller ikke godkende folk, der repræsenterer Trojkaens standpunkter i vores regering, sagde han i talen.
Betydningen og konsekvenserne af et eventuelt græsk venstrefløjsflertal har udløst mange diskussionerne på venstrefløjen, både i Grækenland, Danmark og i Europa.
I Grækenland består venstrefløjen til venstre for det socialdemokratiske PASOK ud over Syriza først og fremme af det græske kommunistparti, KKE, der traditionelt står stærkt i traditionelle arbejderkredse og har sin egen faglige landsorganisation PAME.
Kommunistpartiet står til at opnå 5-8 procent af stemmerne, er en mulig samarbejdspartner for Syriza, men det bliver næppe uden problemer.
KKE har nemlig ligesom ved forrige valg ført en valgkamp, der i meget hårde vendinger kritiserer Syriza.
Kritikken retter sig ikke kun mod partiets konkrete politik, hvor KKE i modsætning til Syriza er principiel modstander af EU og Euroen, men også om den grundlæggende samfundsforståelse og strategi for socialisme.
KKE argumentererer for at krisen i Grækenland kun kan løses gennem en radikal samfundsforandring, der i praksis betyder socialisme – uden reformstrategiske mellemregninger.
I forlængelse af den forståelse kritiserer partiet ikke alene Syriza for at være et reformistisk og ’socialdemokratisk’ parti, men også for at være en politisk håndlanger for ’monopolkapitalens’ interesser.
Læs Nikos Lountos artikel »Understandign the Greek Communist« på jacobinmag.com
Andre venstrefløjstendenser ser ikke ud til at blive repræsenteret i det græske parlament.
Det lille parti Demokratisk Venstre, der opstod som en udbryddergruppe fra Syriza op til forrige valg, ser nemlig ud til kun at opnå en halv procent af stemmerne.
Det skyldes nok ikke mindst at partiet indtil sidste sommer deltog i en regeringskoalition med Nyt Demokrati og PASOK.
Et venstreradikale samarbejde mellem småpartier i organisationen Antarsya ser også kun ud til at kunne opnå omkring en procent af stemmerne – og dermed ikke komme i nærheden af spærregrænsen på tre procent.
Antarsya mener i modsætning til KKE, at Syriza er et klart venstreorienteret parti, men frygter at Syriza ikke vil kunne forvalte de forventninger om forandring, som Syriza vælges på.
Ligesom KKE er Antarsya meget kritiske over for Syrizas intentioner om at forhandle en gældsnedsættelse igennem over for EU, og kræver i stedet en fuld gæld-eftergivelse og et brud med EU.
Partiet kræver desuden – ligesom Syriza tidligere har gjort – nationaliseringer af banker under arbejderkontrol. Det samme krav rejses i forhold til virksomheder, der fyrer ansatte.
Antarsya har til gengæld ingen artikuleret politik for, hvordan kravene skal gennemføres – ud over at stille kravene op over for en eventuel Syriza-regering og ved at pege på bevægelsesaktiviteter som strejker, besættelser og andre radikale aktionsformer.
Også i Danmark har den forventede valgsejr til Syriza sat gang i strategiske og politiske diskussioner.
Holdningerne på den danske venstrefløj spænder fra meget optimistiske vurderinger af Syriza som mulig murbrækker for et samlet venstreskred i hele Europa, ikke mindst over for EU’s finanspolitiske sparekurs.
Andre mere kritiske røster mener, at Syrizas reformprojekt er en reformistisk eller keynisiansk blindgyde, der i bedste fald bevarer status quo i Grækenland og Europa.
Se Modkrafts specialside om udviklingen i Grækenland: Fokus Grækenland.
Se også links om Syriza og det græske valg på Modkraft Bibliotekets Tidslinje 25. januar 2015.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96