Annonce

Debatmøde
3. februar 2016 - 17:17

»Venstrefløjen skal lære at holde kæft og blive venner med nogle muslimer«

Venstrefløjen skal blive bedre til at lade kvinder med minoritetsbaggrund tale i debatten om seksuelle overgreb som i Köln. Sådan lød en af de centrale pointer til Modkrafts debat om seksuelle overgreb i Köln tirsdag. Dagen derpå giver debattørerne deres bud på, hvordan vi kan undgå lignende angreb.

– Det bliver så elitært, når alle dem fra venstrefløjen taler om den muslimske minoritet, når de ikke kender nogen. Det bliver sådan noget hattedameri, hvis alle dem fra venstrefløjen sidder i deres fine lejligheder på det pæne Nørrebro, men ikke kender til dem, de hele tiden vil forsvare og beskytte mod højrefløjen.

Sådan lød opsangen fra feminist og debattør Khaterah Parwani tirsdag eftermiddag til Modkrafts debatmøde »Köln, seksuelle overgreb og venstrefløjen« i El-forbundet på ydre Nørrebro.

Venstrefløjens reaktion på de omdiskuterede seksuelle overgreb i Köln nytårsnat var udgangspunktet for debatten med et panel bestående af Pernille Skipper, retsordfører fra Enhedslisten, Elmas Berke, der er kvindesagsforkæmper og forfatter, Khaterah Parwani, der arbejder med antiradikalisering samt Siri Ranva Hjelm Jacobsen, der er litterat. Snakken var modereret af tidligere SF’er Trine Pertou Mach.

Men de fem kvinder var inviteret til at nå et spadestik dybere end den vanlige offentlige debat, og de havde alle sammen sagt ja til at deltage med et udgangspunkt om, at nuancerne kunne få plads i et debatklima, der ofte er sort og hvidt.

Khaterah Parwani uddyber sin kritik dagen derpå:

– Venstrefløjens intention er god, fordi der altid har været en tradition for at ville beskytte alle slags minoriteter. Men den gør det ud fra et udgangspunkt, der er uvidende, fordi de ikke har daglig omgang med muslimer, siger Khaterah Parwani.


Den samme erkendelse er også noget, som Pernille Skipper tager med sig fra gårsdagens debat, forklarer hun:

– Jeg tror, at pointen om, at venstrefløjen ikke har lyttet nok til de minoritetskvinder, der kæmper en særlig kvindekamp, er vigtig. Det er ikke nogen tvivl om, at den feministiske kamp, også blandt minoritetskvinder, bedst er båret af venstrefløjen, som forstår, at det handler om ligestilling, i modsætning til højrefløjen, der tror, at det handler om hudfarve eller religion. Men vi majoritetskvinder skal blive bedre til at lytte.

Udover Khaterah Parwani og Pernille Skipper har alle paneldeltagerne markeret sig i Facebooktråde, avisspalter og TV-studier, når de seksuelle overgreb i Köln har præget dagsordenen i den forgangne måned. At nogle af gerningsmændene havde minoritetsbaggrund og var asylansøgere har været et centralt omdrejningspunkt for debatten.

En betændt debat

Khaterah Parwani startede med at fastslå, at gerningsmændenes etniske baggrund gjorde debatten betændt, og alle i panelet var enige om, at man ikke ønskede at løbe den yderste højrefløjs ærinde.
Siri Ranva Hjelm Jacobsen mente, at det handlede om strukturelle problemer, og at det var misvisende at tale om kultur
Læs artiklen »Köln-overgreb skaber feminationalisme« hos Modkraft. 

– Hvis en transkønnet skal erklæres psykisk syg for at en kønskorrigerende operation, en fed kvinde ikke kan gå i stramt tøj nedad gaden, eller lesbiske bliver overfaldet, er det alt sammen negativ social kontrol. Men taler man om social kontrol i Danmark, handler det om muslimske piger.

Pernille Skipper nævnte flere gange, at venstrefløjen ikke skulle spændes for »Marie Krarups mærkelige vogn«, og »Marie Krarups skræmmebilleder.«

Og netop spørgsmålet om etnisk og kulturel baggrund prægede debatten om, hvorvidt gerningsmændene var styret af en bestemt kultur. En position, der også har været hyppigt indtaget i mediedebatten;

Kan man forklare de seksuelle overgreb i Köln med kulturel baggrund og et kvindesyn, der er særligt undertrykkende og patriarkalsk i nordafrikanske eller mellemøstelige lande? 

En dedikeret spørger i salen mente ikke, at debattørerne forholdt sig til problemets kerne, nemlig det faktum, at gerningsmændenes etnicitet er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikkerne.

– Problemet, når vi taler om kultur, er, at det bliver en generel mistænkeliggørelse af en gruppe, i denne sammenhæng muslimer eller muslimsk kultur. Du kan ikke bruge fællesbetegnelser for at kaste lys på et problem, der er så bredt og kompliceret og gøre muslimer til én homogen masse, siger Khaterah Parwani.

Elmas Berke, der har skrevet bogen Tavshedens Pris om social kontrol i minoritetsmiljøer, mente, det er mindre relevant at fokusere på etnicitet. 

– Jeg vil gerne, at vi ikke deler det her op i race. For så går vi tilbage i tiden og taler om hvid mand, brun kvinde. Kan vi ikke være farveblinde – det handler om mennesker.
Jeg har følt mig svigtet af venstrefløjen, der ikke har vidst, hvordan de skulle reagere. Jeg har ikke tid til at vente, når jeg ser på børn, der har været udsat for vold, sagde hun frustreret.

»Vi majoritetskvinder har ikke altid været solidariske med vores søstre«

Panelets forskellige fagligheder, men også kulturelle baggrunde, blev ved flere lejligheder bragt op for at illustrere nogle af de punkter, hvor venstrefløjen har fejlet. Men også for at lokalisere, hvad der kunne bringe nye perspektiver i debatten.  

– Jeg er feminist i eget minoritetsmiljø, og det er spændende at se på, hvor meget den feministiske minoritetsbevægelse har rykket sig på få år. Da jeg var ung, spurgte jeg min mor om lov til at gå i biografen og tage på skoletur. I dag flytter minoritetsunge hjemmefra, fordi de ikke må flytte hjemmefra eller tage på udveksling. Pigerne har overhalet de etnisk danske mænd på de videregående uddannelser – de sparker røv, siger Khaterah Parwani, der selv har været brugt som ansigt i oplysning om negativ social kontrol i samarbejde med fx Als Research og Integrationsministeriet.  

Læs artiklen »Trine Pertou Mach inden Modkraft-debat: Kvindekamp hvor og når som helst« hos Modkraft 

Bange for Karup

Pernille Skipper mente, at der var ting, hun ikke havde indblik i, i kraft af sin opvækst og sin farve. Hun sagde:

– Vi majoritetskvinder har ikke altid været solidariske med vores søstre, fordi vi har været bange for Marie Krarup, sagde hun med henvisning til venstrefløjens frygt for at blive brugt som vand på højrefløjens mølle.

Og Khaterah Parwani rettede en kritik, der pegede i samme retning:

– Den største klage, Elmas og jeg har, er, at de hvide kvinder skal lære at lytte. Når de siger, at min historie om kontrol og vold er DF’s skræmmekampagne, så vil jeg ikke fortælle mine kusiners og søstres historier. Jeg skal hele tiden tage hensyn til, at mine holdninger kan blive kuppet af både højre- venstrefløj. Majoritetssamfundet og venstrefløjen skal lære at holde kæft og give plads til nogle andre stemmer, sagde hun.

 

Men hvad skal der ske?

Tilbage i salen i EL-forbundet, da ordstyrer Trine Mach sagde, at aftenens debat var ved at slutte, blev der efterspurgt flere konkrete løsninger, der ikke handlede om generelle diskussioner.

Læs artiklen »Modkraft inviterer til debat: Er overgrebene i Köln et Wake up Call for Venstrefløjen?« hos Modkraft. 

»Men hvad gør vi så for at bygge den bro, vi efterspørger? Hvis overgrebene skete på Nørrebro, hvad skulle vi så gøre?« Lød fra en kvinde fra salen, der selv boede på Nørrebro.

Der kom mange spørgsmål fra salen, der slog debatten ind på andre spor, og de konkrete løsningsforslag røg i baggrunden i snakken om kultur og berøringsangst. Samtidig har en bruger på Modkrafts Facebook-side skrevet en kommentar til debatten:

»Endeligt blev det slået helt fast, at Venstrefløjen tidligere har haft en berøringsangst med undertrykkelse minoritetsmiljøer, men det er overstået. Desværre hørte vi ikke et eneste konkret eksempel på, hvordan man kunne se det i praksis.

Seksualundervisning er en del af løsningen

Så dagen efter debatten er der anledning til at pakke temaerne om kultur og berøringsangst væk, og debattørerne er blevet bedt kun at holde sig til spørgsmålet om praksis.

Der var nogle i salen, der syntes i talte uden om konstruktive svar på, hvad man fremadrettet kan stille op med alvorlige seksuelle overgreb som dem i Köln. Hvilke konkrete tiltag, kan man så starte, der ikke handler om diskurser eller debatkultur?


– Man kan helt sikkert gøre en forskel ved at sætte gang i lokale initiativer. Men kernen her handler om at forandre normer og adfærd i hele samfundet, og derfor må demoer og folkekøkkener gå hånd i hånd med en bredere indsats. Kønsnormer og ligestilling skal på skoleskemaet. I seksualundervisningen men også gerne i historie, samfundsfag og kristendomsundervisningen. Inddrag relevante fagfolk fra kvindeorganisationerne, Exitcirklen og Sabaah i udviklingen af undervisningsmaterialet. Og gør materialet offentligt tilgængeligt på flere sprog, så det også kan være til gavn for frivillige og fagfolk. For min skyld også gerne på flygtningecentrene, foreslår Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Khaterah Parwani mener også, at undervisning er en del af løsningen.

– Vi bruger hele tiden islam til at komme tættere på muslimer. Det er forkert. I stedet burde man tænke på den kulturelle arv, som der er i for eksempel poesi, der også er regimekritisk, også i forhold til seksualitet. Så kan den unge lære om, hvad er det egentlig, der er min kulturarv, og se, at den bygger på de samme universelle rettigheder om frihed som dansk kulturarv. Og hvorfor handler seksualundervisning i folkeskolen om kondomer? Hvad med at tale om adfærd og grænser?

Khaterah Parwani ser et stort potentiale i, at der er en generation af efterkommere, der kan navigere i kultur, og at det er dem, der skal på banen, når der skal brydes tabuer og italesættes problemer.

Statsmidler til pigegrupper 

Pernille Skipper, der som den eneste i panelet har et parti i ryggen erkendte problemet i, at der i Enhedslistens egne rækker, og ungdomspartierne generelt, ikke var nok medlemmer fra minoritetsmiljøerne.

– Både Elmas Berke og Khaterah Parwarni fremhævede kontakten med andre miljøer, som afgørende for minoritetsetniske piger og kvinders muligheder. Vi ved, at initiativer som Exitcirklen virker. Og fra Sverige ved vi, at pigegrupper i det hele taget kan gør en stor forskel for unge kvinders selvværd og livsudfoldelse. Jeg så gerne, at man gav statslige midler til at oprette grupper over hele landet, hvor piger i teenagealderen kan mødes om deres erfaringer på tværs af etnicitet og kulturer, siger Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Alle fire debattører ser nye strømninger og muligheder i den feministiske debat. Og de tragiske begivenheder i Köln har givet en chance for at kæmpe den fælles sag mod seksuelle og kønnede overgreb, uanset baggrund, race og religion.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce