Grækenland
5. juni 2012 - 17:41

Venstrefløjsflertal vil nationalisere banker

Det græske parlamentsvalg den 17. juni kan føre til en venstrefløjsregering uden socialdemokratisk deltagelse, og med Syriza som regeringsparti er der udsigt til en direkte konfrontation med EU, fortæller Nikolaj Villumsen, MF Enhedslisten.

Det kommende valg til det græske parlament den 17. juni kan ifølge flere meningsmålinger føre til et venstrefløjsflertal til venstre for det traditionelle socialdemokratiske PASOK-parti i det kriseramte og uroplagede sydeuropæiske land. 

– Der sker lige nu en stærk polarisering i to hovedblokke i græsk politik – mellem det konservative Neo Demokratia og venstrefløjskoalitionen Syriza. Muligheden for et parlamentarisk flertal til venstre for det socialdemokratiske PASOK er absolut til stede, siger Nikolaj Villumsen til Modkraft.

Han er folketingsmedlem for Enhedslisten, som betegner Syriza som et søsterparti, og han mødtes med repræsentanter for det græske succesparti i slutningen af maj måned, da han var i Grækenland for at overrække 150.000 kroner indsamlet i Danmark til støtte for en gruppe strejkende stålarbejdere.

Læs artiklen »Støttekroner bliver overrakt på græsk stålværk« hos Arbejderen.

Valgbonus: 50 ekstra mandater

Fredag den 1. juni offentliggjorde Syriza sit valgprogram, som er under oversættelse til engelsk, i konferencesalen »Athaina« foran 300 pressefolk og 2.000 tilhængere af partiet.

Den store medieinteresse skyldes, at flere meningsmålinger peger på, at partiet bliver det kommende valgs helt store vinder og står til at blive landets største parti med over 20 procent af stemmerne, hvilket ifølge græsk valglov automatisk udløser 50 ekstra parlamentspladser.

Det kan udløse et samlet parlamentarisk flertal til de venstrefløjspartier, der nægter at efterkomme EU's, Den Europæiske Centralbanks og Den Internationale Valutafonds såkaldte »memorandum«.

En såkaldt »redningspakke«, der har fjernet landets minimunslønninger, nedsat pensionsalderen, elimineret kollektiv forhandlingsret - og ladet landets rige og militæret gå helt fri af alle former for nedskæringer.

Syriza og de seks krav

Syriza er en forkortelse for Synaspismós Rhizospastikís Aristerás (Enhedslisten for det radikale venstre), der består af 13 venstrefløjspartier og grupperinger.

Det største parti er Synaspismos (Enhedslisten), der har rødder i det ene af to græske kommunistpartier.

Læs Michael Karadjis artikel, »Greece: SYRIZA, the Communist Party and the desperate need for a united front,« om den græske venstrefløjs historie hos International Journal of Socialist Renewal (engelsk)

Se overbliksartikel om den græske venstrefløj på hjemmesiden workersliberty.org

Besøg også greekleftreview.wordpress.com (engelsk)

Syriza fører kampagne for en venstrefløjsregering som alternativ til PASOK og Neo Demokratia, der hidtil har skiftedes til at regere Grækenland, og begge har accepteret den internationalt dikterede nedskæringskurs.

Syriza har efter valget den 6. maj lavet et udspil med seks punkter til andre partier, som minimumskrav for egen deltagelse i en regeringskoalition.

De lyder:

• Tilbagerulning af alle forringelser for arbejderklassen i de sidste to år – løn- og pensionsforringelser, afskaffelse af kollektiv forhandlingsret og fagforeningsrettigheder mv. 
• Fastfrysning af alle gældsbetalinger. Gennemførelse af folkeafstemning om gælden for de sidste tre år
• Nationalisering af banker under arbejderkontrol
• Nedsættelse af et udvalg til undersøgelse og vurdering af den græske gæld og afskrivning af den ulovlige del.
• Indførelse af et proportionalt valgsystem

Europæiske alliancer

Ved valget den 6. maj fik venstrefløjen til venstre for PASOK en tredjedel af de afgivne stemmer.

Ud over Syrizas 17 procent, opnåede kommunistpartiet KKE otte procent, Demokratisk Venstre (en højreudspaltning fra Syriza) seks procent og Antarsya, Den græske antikapitalistiske venstrefløjsfront, to procent.

Læs artiklen »Grækenland og Frankrig drejer mod venstre« hos Modkraft.

Samarbejdet internt på venstrefløjen har dog ikke været specielt harmonisk efter valget.

Især kommunistpartiet KKE har skabt knaster, fordi det nægter at samarbejde med Syriza, som det opfatter som et reformistisk parti.

KKE er dog hårdt presset af sin egen basis - for selv om det har været en bærende kraft i mange sociale protester og strejker, er det ikke blevet omsat i flere stemmer ved valget i maj – og det ser i de aktuelle meningsmålinger heller ikke ud til at gøre det ved næste valg.

Syriza har som forberedelse til junivalget forsøgt at opnå øget støtte fra den europæiske venstrefløj.

I slutningen af maj måned var Syrizas formand Alexis Tsipras i Frankrig og Tyskland for at holde møder med venstrefløjen.

I Frankrig nægtede den nyvalgte franske præsident, Françoir Hollande at mødes med Tsipras, men det blev til gengæld møder med Venstrefronten, Front Gauche. Og i Tyskland mødtes Tsipras med venstrefløjspartiet Die Linke.

Kan Syriza modstå presset?

Modkraft har efter Nikolaj Villumsens tilbagekomst fra Grækenland spurgt ham, om Syriza er i stand til at modstå det massive pres, der kan forventes efter en eventuel valgsejr.

– Der er selvfølgelig ikke garanti for, at Syriza kan klare presset. Interne modsætninger kan slå ud i fuldt flor, hvis partiet udsættes for maksimalt pres i forhandlingssituationer og så videre. Problemerne tårner sig op foran en eventuel venstrefløjsregering i Grækenland. Store kapitalsummer flyttes allerede nu ud af landet. Grækenland har i dag ikke muligheder for, som Island, at bruge en nationalbank til at hindre kapitalflugt. Grækerne kan kun hindre det ved at bryde EU-lovgivningen, lyder analysen fra Enhedslistens folketingsmedlem.

– Syriza siger, at det vil rulle hele det memorandum, som landet er blevet pålagt, tilbage. Partiets program er radikalt, men det er klart, at det i praksis skal vægtes konkret, hvis partiet kommer til magten. Det er meget svært at vide, om partiet vil blive tynget til jorden af pragmatisme. Men partiet var efter sidste valg standhaftigt, da det nægtede at gå ind i kompromiser med forhandlere fra Neo Demokratia og PASOK om et regeringsgrundlag med accept af internationale aftaler, siger Nikolaj Villumsen.

– Partiet fortæller, at det vil sætte hårdt mod hårdt – og ikke vil trække sig i en konfrontation med EU-apparatet. Men selv realisering af begrænsede dele af programmet, eksempelvis genindførelse af en basal minimumsløn og lokal forhandlingsret, vil jo i praksis pille memorandumet fra hinanden. For det har jo karakter af en neoliberal chokdoktrin, der ikke kan forhandles.

EU er ifølge Nikolaj Villumsen dog ikke helt usårlig over for en eventuel græsk modoffensiv.

– EU har hidtil vendt ryggen til Syriza og nægtet alle indrømmelser. Men man skal ikke glemme, at en græsk Euro-exit nemt kan komme til at knække flere store tyske og franske banker og to-tredoble renten i de førende europæiske industrilande. Internt i Europa er der også en stigende kritik af Merkels og EU-kommissionens rene nedskæringspolitik - forstærket af den amerikanske kritik fra sidelinjen.

Problemer mellem Syriza og kommunisterne

Hvilken rolle spiller det, at Syriza er et samlingsparti for flere forskellige tendenser på venstrefløjen?

– Det er af afgørende betydning. Syriza har siden stiftelsen været igennem flere kriser og splittelser. Syriza er i højere grad end Enhedslisten en regulær koalition mellem forskellige tendenser. Partiet har haft en omtumlet historie med flere op- og nedture, også rent valgmæssigt. Det har inden for de sidste år skilt sig af med en højrefløj, der er blevet til partiet Demokratisk Venstre, og det har gennemført et generationsskifte med valget af den nuværende formand Alexis Tsipras.

Hvad er forskellen mellem det græske kommunistparti, KKE, og Syriza?

– Syriza er vokset ud af den alternative globaliseringsbevægelse. Partiet har et internationalt perspektiv for sit arbejde og har været aktiv deltager i eksempelvis de såkaldte »Sociale  Fora« – i modsætning til det græske kommunistparti, der ikke engang deltog i Det Europæiske Forum, der fandt sted i Athen for seks år siden.

– Kommunistpartiet, KKE, er derimod et ikke-reformeret og dogmatisk kommunistparti, siger Nikolaj Villumsen.

– Partiet har dog en meget stærk base i landet, ikke mindst i industriområderne. Det har sit eget fagforeningsnetværk, PAME, der er den næststørste tendens i græsk fagbevægelse. KKE og PAME organiserer egne 1. maj arrangementer og markante faglige kampe. KKE har principiel modstand mod EU-medlemskabet og Euroen som afgørende mærkesag.

– Syriza er derimod ikke principiel modstander af EU, men arbejder for at ændre EU »indefra«. Partiet går dog i alle afgørende spørgsmål imod EU-eliten og den neoliberale orden. Partiets faglige basis er ikke så stærk som KKE's, men ikke desto mindre var partiet ved sidste valg det største i de store arbejderkvarterer i Athen og andre storbyer, siger Nikolaj Villumsen.

– Man skal derfor være meget påpasselig, hvis man forsøger at placere KKE og Syriza på en højre-venstreskala. KKE ligner nok Enhedslisten ved at kræve udmeldelse af EU, men Syriza er på en række områder mere radikal end KKE, siger han.

Selv om modsætningen mellem KKE og Syriza lige nu er heftig, mener Nikolaj ikke, at det vil udgøre en hindring for en eventuel dannelse af en venstrefløjsregering.

Selv om KKE ikke peger på den, kræver forfatningen blot, at en regering ikke har et artikuleret flertal imod sig.

– Og så vil jeg godt se et erklæret EU-modstanderparti gå imod en politik, der er i direkte konfrontation med den nyliberale euro-konstruktion, siger han.

Læs Autonom Infoservices artikel »Grækenlands venstrefløj efter valget«

Redaktion: 

Annonce