Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
6. maj 2016 - 11:33

Velfærd eller klassekamp?

Markedsgørelse og besparelser har efterhånden presset den offentlige service i kommunerne så meget, at utilfredsheden har bredt sig langt ud i befolkningen. Fagforeningernes medlemmer, de kommunalt ansatte, forældre, brugere og borgere skal engageres i kampen mod nedskæringerne, som Velfærdsalliancen er et udtryk for.

Den 12. maj protesteres overalt i landet mod regeringens omprioriteringsbidrag og endnu flere kommunale besparelser.

Initiativet er taget af Velfærdsalliance.dk – når nu hverken LO eller forbundene har gjort noget.

Det er igen de offentligt ansatte selv, som går på gaden i alliance med en række brugergrupper.

De privatansatte lønmodtagere og deres forbund opfatter endnu engang ikke spørgsmålet som deres. Hvorfor ikke? Og hvordan kommer vi videre?

Den 27. januar meddelte Københavns overborgmester Frank Jensen, at kommunen ville boykotte regeringens omprioriteringsbidrag. Af gode grunde fængede udmeldingen i det kommunale landskab.  

Det er de senere år blevet stadig vanskeligere at finde nye besparelser og stramme effektivitetsskruen yderligere, hvad enten der er tale om skoler, ældrepleje, daginstitutioner eller andre områder.

Og nok så vigtigt frygter kommunalpolitikerne, at vælgerne ved valget næste år vil rette smed for bager og lade dem betale med deres politiske liv for regeringens beslutninger. De er led og ked af udsigten til flere besparelser, og mange – også borgerlige - tog derfor vel imod Frank Jensens udmelding.

Også i fagbevægelsen blev der lagt mærke til overborgmesterens ord, som især faldt i god jord hos de kommunalt ansatte, der i høj grad betaler prisen for regeringens spareplaner.

Sygefravær i top og arbejdsmiljø i bund

Sådan har det været siden 2009 med det resultat, at der i dag er ca. 30.000 færre ansatte end dengang, et sygefravær helt i top og et arbejdsmiljø helt i bund.

Men indtil videre er der ikke handlet i overensstemmelse med denne indsigt.

I hvert fald har hverken LO eller de større forbund for alvor taget initiativ til at etablere en fælles front af borgmestre, kommunalbestyrelser, fagforeninger samt brugerorganisationer m.fl., der kunne give den svage regering et stærkt modspil og fastholde en klar linje i oppositionen.

Læs også »Formand for 3F Ungdom: Fagforeninger undsiger sig arbejderklassen«

I stedet har LFS, hovedstadens største pædagogiske fagforening, sammen med en række andre københavnske fagforeninger dannet »Velfærdsalliance.dk«.

Alliancen stod den 25. februar bag det »største faglige møde i København gennem mange år« og tog senere initiativer til demonstrationerne den 9. marts foran KL i København og dagen efter i Aalborg ved KL-topmødets åbning samt til dannelsen af netværksgrupper i en lang række kommuner.

Læs Modkraft-artiklen »Fagforeningssamarbejdet Velfærdsalliancen vil udvikle lokale oprør mod kommunale besparelser«

Læs Modkraft-artiklen »Største tillidsmandsmøde i årevis: Kommunalt oprør er startet«

Aktiviteterne fortsætter frem til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, som efter planen begynder den 12. maj, hvorfor der samme dag er varslet manifestationer i indtil videre næsten 50 kommuner.

KL skal afvise økonomiaftale med omprioriteringsbidrag

Politisk står alliancen for en vækst i kommunerne, der kan sikre, at velfærden bevares og udvikles.

Der siges ja til tryghed og velfærd og nej til milliardnedskæringer og omprioriteringstyveri. Man vil forsøge at få KL til at afvise en ny økonomiaftale, hvis omprioriteringsbidraget er indeholdt, og samtidig skal kommunerne tilføres ekstra ressourcer til arbejdet med flygtninge og ældre.

Læs også blogindlægget »Det kommunale oprør - perspektiv og strategi« af initiativtager Jan Hoby.

Læs også »Trepartsaftalen: Det store luftkastel«

Alt dette skal nås gennem alliancer i landets kommuner, i KL og på Christiansborg.

Skal udstilles som bedragere

De partier og politikere, der i valgkampen lovede vækst i den offentlige sektor, skal udstilles som vælgerbedragere, hvis de ender med at stemme for minusvækst eller nulvækst.

Endelig skal fagforeningernes medlemmer, de kommunalt ansatte, forældre, brugere og borgere engageres i kampen mod nedskæringerne.

Initiativet ser ud til at vokse.

Markedsgørelse og besparelser har efterhånden presset den offentlige service i kommunerne så meget, at utilfredsheden har bredt sig langt ud i befolkningen.

Om det er nok til en egentlig alliance mellem de offentlige og de privatansatte og deres fagforbund er dog stadig et åbent spørgsmål. Længe har især de privatansatte LO-arbejdere følt sig enige med arbejdsgiverne og Folketingets flertal, når det har handlet om at sætte konkurrenceevnen højere end de offentlige driftsudgifter.

Velfærdsalliance.dk’s målsætninger bliver således besværliggjort af denne problemstilling, som også ville gælde uanset initiativet var taget af nogle af LO- og FTF-forbundene.

Privatansatte tøver

Der er flere årsager til de privatansattes tøven.

Mere offentlig velfærd vil selvfølgelig forbedre borgerens vilkår. På den anden side styrker de offentlige ydelser næsten altid klientforholdet til staten og det offentlige system.

Det samme klientforhold skinner igennem, i måden hvorpå professionsfagforeningerne ønsker borgernes opbakning i den offentlige debat om de kommunale budgetter.

Og det er netop oplevelsen af velfærd som skjult klientgørelse og opløsning af lønmodtagerkollektivet, som de privatansatte LO-arbejdere intuitivt opfatter som en trussel mod deres samfundsmæssige status, og som får dem og deres fagforeninger til at tøve med opbakningen til forsvaret af velfærdsordningerne.

Ønsker de offentligt ansatte at vinde opbakning blandt de organiserede LO-arbejdere, må der derfor argumenteres for en udgave af velfærdsstaten, der konkret og praktisk understøtter lønmodtagernes kollektive styrke og status som fuldgyldige borgere – fri af offerrollen.

Lykkes forehavendet, vil gevinsten være dobbelt: dels vil forudsætningen være skabt for et hidtil uset engagement fra de privatansatte; og dels vil det åbne op for et radikalt brud med den hidtil kendte velfærdsstats ofte magtesløse, dyre og symptombehandlende regulering af markedsøkonomien til fordel for en folkelig opbakning bag nødvendige og sandsynligvis markante indgreb til forebyggelse af de samfundsproblemer, der æder af velfærdsbudgetterne og reducerer kvaliteten af de almene velfærdsgoder.

Dette perspektiv kan med fordel introduceres i den aktuelle debat om de kommunale budgetter.  

Skattefinansieret velfærd

En argumentation kunne tage udgangspunkt i det faktum, at vi af historiske grunde har sikret vores velstand og velfærd dels gennem lønindtægten og dels gennem den skattefinansierede velfærd til sikring af tryghed og muligheder for os alle i forbindelse med sundhed, sociale problemer, daginstitutioner, uddannelse, ældre omsorg, kollektiv transport, kulturelle tilbud osv.

Modsætningen vil ikke være at foretrække.

Det gælder eksempelvis, hvis vi som lønmodtagere skulle forsikre os til velfærdsgoder, sådan som vi kender det fra USA.

Her er velfærd blevet en dyr industri, som mange lønmodtagere i dag står udenfor. Men uden en sundhedsforsikring er der sjældent råd til den nødvendige medicin og behandling.

Selv med en forsikring, kan det blive dyrt. Mange risikerer at bruge det meste af deres opsparing, tage et ekstra job eller forlænge deres arbejdstid for at få råd til behandlingen.

Ofte indgår sundhedsforsikringer og andre velfærdsordninger derfor i lønforhandlingerne på de enkelte arbejdspladser.

Det har tidligere været et gode for mange amerikanske arbejdere, men siden krisen har virksomhederne stillet krav om højere selvrisiko, tillægsforsikringer eller dårligere dækning af børnene som alternativ til lønnedgang og forringede arbejdsvilkår.Eller som alternativ til, at virksomheden flytter ud af landet.

Og mister man sit arbejde, rammer straffen dobbelt. Ikke alene går man voldsomt ned i indtægt, men man mister også sin sundhedsforsikring. Det bliver især alvorligt, hvis forsikringen også omfatter børnene.

Vil miste modet

Konsekvens: Hvis hele velfærden og ikke kun lønindtægten afhænger af vores forhold til arbejdsgiveren, vil frygten for at miste jobbet også blive større, mens modet til at kræve sin ret, ordentlige arbejdsforhold og retten til fri tid vil blive mindre.

Det er jo også det perspektiv, som kampen om velfærdsstaten handler om!

Opfattelsen af velfærdsstaten som et kollektivt og demokratisk gode er en ganske vital betingelse for udviklingen af lønmodtagernes styrke i kampen for lighed og regulering af markedet.

Den dag, hvor dette perspektiv bliver de offentligt ansattes agenda, skal de ikke længere stå isolerede med hatten i hånden som ofre, men vil kunne regne med opbakning fra de øvrige lønmodtagergrupper til deres kamp for rimelige løn og arbejdsforhold – og en kvalitet i velfærdsordningerne, de kan være stolte af.

Et eksempel på dette perspektiv fremgår af denne flyertekst, som flere fagforeninger i det østjyske har udgivet i forbindelse med 12. maj:

Hvis du er træt af

  • at skulle ”effektivisere” igen og igen og løbe hurtigere, fordi der skæres i normeringerne
  • aldrig at kunne gøre dit arbejde færdigt på en ordentlig måde
  • et mere og mere presset arbejdsmiljø
  • evige omstillinger og nye nedskæringer
  • de mange ændringer i arbejdstiderne

… så skal du vide, at det vil fortsætte, så længe regeringens omprioriteringsbidrag hvert år tager én procent fra de kommunale budgetter. Samtidig med at regeringen hævder, at personalet sagtens kan effektivisere arbejdet! Det kan den enkelte medarbejder ikke gøre meget ved. Men i fællesskab kan vi sige ”nok er nok”! Og sige det så højt, at det kan høres! Derfor opfordrer vi dig og dine kolleger til at deltage den 12. maj kl. 17.00.

Denne opfordring er hermed givet videre.

Klaus Krogsbæk er medredaktør af Kritisk Debat, hvor dette indlæg først er bragt.

Læs Modkraft-artiklen »Fagforeningssamarbejdet Velfærdsalliancen vil udvikle lokale oprør mod kommunale besparelser«

Læs Modkraft-artiklen »Største tillidsmandsmøde i årevis: Kommunalt oprør er startet«

Læs også blogindlægget »Det kommunale oprør - perspektiv og strategi« af initiativtager Jan Hoby.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce