Annonce

Præsident- og senatvalg
7. november 2012 - 10:48

Valget trækker USA til venstre

Ja til cannabis og homoægteskaber. Knockoutet teaparty-bevægelse. Goddag til homoseksuel senator og farvel til mænd, der negligerer voldtægt. Nattens valg har gjort USA en smule mere progressiv. 

 

Da præsident Barack Obama i morges dansk tid holdt sin takketale, efter at være blevet genvalgt, kunne han samtidig se frem til en lidt mere progressiv politisk virkelighed.

Selvom der er tale om status quo i forhold til, at Repræsentanternes Hus forbliver republikansk, og Senatet forbliver demokratisk, byder nattens valg på en række delsejre til den venstre side af USAs politiske spektrum.

Vi har samlet et udvalg af dem her:

Fremgang for ligestilling i senatet

Det nyvalgte senat slår flere rekorder på ligestillingsfronten. Der mangler stadig fintælling af de sidste stemmer i Florida, men det står klart, at mindst 19 kvindelige senatorer er valgt ind. Det er en fremgang på i hvert fald to - Og er det højeste antal kvindelige senatorer i USAs historie.

Læs artiklen »Women In Senate: 2012 Election Ushers In Historic Number Of Female Senators« hos Huffington Post.

USA får sin første erklærede homoseksuelle senator med demokraten Tammy Baldwin fra Wisconsin.

Og den uafhængige kandidat fra Vermont, den erklærede socialist (hvilket oversat til danske forhold betyder 'til venstre for socialdemokraterne') Bernie Sanders, fejer endnu en gang al modstand af banen med i omegnen af 70 procent af stemmerne. 

Også andelen af senatorer med latinamerikansk baggrund slår rekorder. Og for første gang i USAs historie har 'hvide kristne mænd' ikke længere flertal i det demokratiske parti i Senatet.

 

Omvendt står den højrereligiøse republikanske højrefløj, teaparty-bevægelsen, til nogle solide lussinger.

En række prominente medlemmer af bevægelsen er ikke valgt ind, blandt dem har den stærkt profilerede kandidat fra Massachusetts Scott Brown tabt til den demokratiske juraprofessor Elizabeth Warren.

»Some girls rape easy«

Samtlige af de fire kontroversielle republikanske kandidater til senatet, der har gjort sig internationalt bemærket omkring deres mistænkeliggørelse af voldtægtsofre og modstand mod voldtagnes adgang til abort, tabte valget til deres demokratiske modstandere.

Det drejer sig om Missouris Todd Akin, der blev verdensberømt på at mene, at 'legitim voldtægt' ikke kan føre til graviditet. Og Indianas Richard Mourdock, der mener at graviditet som følge af voldtægt er 'guds vilje'.

Læs artiklen »Todd Akin’s "Legitimate Rape" Comment Sheds Light on Paul Ryan’s Extreme Stance on Abortion« hos Democrasy Now

Læs artiklen »Richard Mourdock: Even pregnancy from rape something "God intended"« hos CBS

Samt John Koster fra Washington der udtalte at der der 'voldtægtsting' ikke er en særlig god undskyldning for abort. Og Wisconsins Roger Rivard der som en del af sin valgkamp udtalte at 'Nogle piger voldtages nemt'. 

Læs artiklen »John Koster, GOP House Candidate: 'The Rape Thing' Does Not Excuse Abortions« hos Huffington Post

Læs artiklen »Roger Rivard, Wisconsin Legislator, Criticized Over 'Some Girls Rape Easy' Remark« hos Huffington Post

Også teaparty-strategen Joe Walsh fra Illinois, der især har været med til at tegne bevægelsens abortmodstand, taber slaget om senatorposten til aborttilhængeren Tammy Duckworth fra demokraterne.

Cannabis og homoægteskaber - Ja tak

Også på de enkeltsager, der i visse stater var på valg, peger pilen til venstre side.

Maryland, Washington og Maine har stemt ja til, at homoseksuelle kan gifte sig. 

Læs artiklen »Sensationelt ja til homo-ægteskaber« hos Berlingske.

Washington og Colerado har vedtaget en lov om legalisering af cannabis, og det samme har Massachusetts med det forbehold, at indtagelsen af stoffet skal være til medicinske formål.

Læs artiklen »Colorado, Washington approve recreational marijuana use« hos NBC.

Puerto Rico som 51. stat?

Derudover tyder det på, at Puerto Rico - som indtil nu har status af selvstyrende territorium i USA - er på vej til at blive opgraderet til en reel stat - nummer 51 i rækken - med alt hvad dertil følger af stemmeret med mere.

62 procent af landets befolkning stemte ja til at sende det forslag til godkendelse i det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus.

Læs artiklen »USA får formentlig en ny stat« hos JP.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce