Valg og humoristisk oprør

I skyggen af de franske og græske valg, har serberne sidste weekend været ude at stemme. Det var den helt store omgang: folketingsvalg, lokal valg og også præsidentvalg.

Officielle resultater var først ude i går aftes. Efter valget kom de sædvanlige beskyldniger om tyveri af stemmer, hurtige partileder-samtaler, og nu venter man på den 20 maj og den anden runde af præsidentvalget.

Halvandet måned varede valgkampen, og den 6. maj gik serberne til valgurnerne. Man kunne forvente, at borgere ville straffe den siddende regering eller bare give den en advarsel, fordi situationen i landet er langt fra tilfredsstillende.

Livet i Serbien er kort sagt svært.

Den industrielle produktion er på vej ned. I marts 2012 var produktion af energi hele 10,6% mindre end året før.

Eksporten er faldende, importen stiger. Den nationale valuta, dinar, har nået den laveste værdi hidtil i forhold til euro. Arbejdsløsheden er stigende, og i perioden under sidste regering er den steget fra 14,7% til 23,7%. Korruption er udbredt.

Desuden er det ret svært overhovedet at komme til et godt job, hvis man ikke er medlem af et politisk parti.

Et partikratisk samfund er på vej at overhale det demokratiske samfund.

Underholdende indslag

I starten af april måned, midt i valgkampen, sendte kunstnerne Maja Pelevic og Milan Markovic et brev til alle de store politiske partier i Serbien.

De tilbød dem en tekst, som fremstod som en politisk marketing strategi. De fik en god modtagelse hos alle partier og oven i købet udsigt til gode stillinger i fremtiden.

Problemet var bare, at teksten med marketing strategien var en lettere modificeret udgave af en tekst skrevet af Joseph Goebbels.

Da nyheden kom til pressen, nægtede alle partier kendskab til den, og Jugoslavisk Drama Teater, hvor kunstnerne skulle afslutte deres politiske performance, har aflyst deres performance. Den blev dog alligevel afholdt et mindre sted i byen, på Dom Omladine (Ungdoms scenen).

Dette var bare en i en række af mindre eller større skandaler, som har delvis rystet, delvis underholdt Serbien på de sidste.

Kandidat til EU

I positiv balance på den afgående regerings side kan man i hvert fald skrive, at Serbien i marts er blevet kandidat til EU.

Regeringens modstandere peger på, at hele processen tilsyneladende er godt timet med det serbiske valg, og at president Tadic er mere EU's mand i Serbien, end Serbiens representant i Europa.

Allerede de første prognoser og resultater på valgaftenen viste, at store ændringer er udeblevet. De to store rivaler, Demokratisk Parti med den nuværende præsident Tadic og Srpska Napredna Stranka (SNS) med Tomislav Nikolic, har fået omkring 25 % af stemmerne.

I præsidentvalget har den nuværende præsident Tadic et svagt forspring, mens opositionen med Nikolic fører i valget til parlamentet.

I situation som denne, var det afgørende, hvilken side den tidligere præsident Milosevics parti SPS vil vælge.

Lederen af SPS, Ivica Dacic, valgte at lave aftale med Tadic og Demokratisk Parti. Højst sandsynligt vil det sikre ham og hans parti stærk indflydelse i regeringen som betaling for støtte til Boris Tadic i den anden runde af presidentvalget.

På den måde vil Tomislav Nikolic og SNS være udmanøvreret og sat udenfor indflydelse en gang til. Det sidste hårde nationalparti vil sikkert komme i vanskeligheder, ligesom det engang stærke Radikale Parti med Vojislav Seselj. Mens den gamle partileder sidder tiltalt ved domstolen i Haag, er hans parti er faldet fra at være det næststørste parti i Serbien til at befinde sig under spærregrænsen til parlamentet.

Fløjene er udmanøvreret

Paradoksalt nok i Serbien har krisesituationen ført til yderligere modgang på højrefløjen. Nationale og højreorienterede partier har mistet stemmer eller har fordelt dem imellem sig på den måde, at de ikke klarede nødvendige 5 procent som sikrer mandater.

Den venstreorienterede politiske scene i Serbien eksisterer næsten ikke. Små fagforenings- og anarkistiske grupperinger har kaldt til boykot af valget med den besked, at arbejderne vinder indflydelse ved at kæmpe og ikke at stemme. Kommunistisk Parti har fået mindre end 1% stemmer.

Boris Tadic, som er storfavorit til at vinde præsidentvalget igen, har forstået at eliminere både venstre og højre side af den politiske scene, så alt lige nu foregår på centrum/centrum-højre del af den politiske bane.

Spørgsmål er, hvor godt det er, for Serbien.

Humoristisk oprør

Tadic bliver oftest positivt omtalt i EU som europæisk orienteret, men i Serbien opfattes han som en politiker, der ikke er elsket af nationalromantikere på den ene side, og på den anden side er der en god del vælgere, som ikke vil tilgive ham, at han har genoplivet tidligere præsident Slobodan Milosevics SPS ved at vælge dem som koalitionspartner i kampen om at beholde magten ved valget i 2008.

Omkring 58% af de stemmeberetigede var ude at stemme, og det er et ret lavt procenttal. På sin vis har mange vælgere vist deres utilfredshed med situationen ved ikke at stemme. Forenklet set kommer Tadics stemmer fra offentligt ansatte, mens deres koalitionspartner SPS-PUPS får stemmerne fra pensionisterne. De to grupper er stærke nok at holde deres partier ved magten, da disse ikke får megen konkurrence.

Hvor længe, det vil det holde, er tvivlsomt. Med nyt mandat vil Tadic kunne være 12 år ved magten, og det er længere end Milosevic fik i sin tid.

Første tegn på oprør kom på humoristisk vis.

En uformel gruppe af borgere startede før valget et initiativ via internet. De foreslog, at man selv skrev et navn på sin valgseddel eller tegnede noget, før man stemte.

Bizart nok endte den ikke-eksisterende liste - med både Svampe-Bob og Batman som kandidater - at vinde næsten 5% stemmer og slå nogle partier, som førte regulær valgkamp!

Uanset en svær og nogle gange desperat situation, har serberne alligevel beholdt deres humoristiske sans!