Valg i USA: De elskede og hadede migranter

»Hvem skal betale for muren?« råbes der fra talerstolen.

»Mexico!« lyder svaret.

I USA brager valgkampen løs, og præsidentkandidat Donald Trump går forrest i kampen mod migration fra Mexico.

Hashtagget #MakeAmericaGreatAgain har samlet millioner af amerikanere i frygten og forsvaret for deres nation; »Frihedens Land«.

At migration udgør en sikkerhedstrussel er blevet alment accepteret. Men giver det mening at frygte migration? Og hvad betyder denne frygt for migrantens vej mod USA?

Rejsen over grænsen

- Du kører i en minivan. I er 13-15 mennesker i bilen, men der er kun plads til otte. Bilen stopper. Du springer ud med fire liter vand i hver hånd, og rygsækken fyldt med Mountain Dew. Du kigger til begge sider. Og så løber du.

Således indleder en migrant sin fortælling om rejsen over den mexicansk-amerikanske grænse.

Han var 19 år, da hans familie i USA økonomisk gav ham chancen for at forlade El Salvador og søge nord på. Hans fortælling er langt fra den eneste.

Flere tusinde migranter søger hvert år mod USA. Ikke kun for at opnå sikkerhed, men også af økonomiske årsager.

USAs landbrugssektor efterspørger arbejdskraft, som netop er, hvad migranterne kan levere.

Hvad der nemt bliver overset er, at migration til USA ikke kun er en økonomisk gevinst for migranterne, men også en økonomisk nødvendighed for det amerikanske landbrug.

Migrationsforsker og Postdoc. i økonomisk antropologi Susann Hjorth fra Universidad Nacional Autónoma de México uddyber til et møde i Mexico City

- Sandheden er, at USAs landbrug ikke kan eksistere uden mexicansk arbejdskraft.

Afhængig af migration

Men hvordan er USA endt med at være så afhængig af migration?

Ifølge Susann Hjorth var anden verdenskrig og industrialiseringen to afgørende faktorer. Anden verdenskrig drev amerikanske bønder fra marken til hæren, og en binational aftale, Bracero-aftalen, mellem USA og Mexico blev indgået.

Nu blev amerikanske bønder erstattet af billigere arbejdskraft fra syd.

Hvert år pendlede op til 400.000 mexicanere til USA for at arbejde og var hermed en del af en cirkulær migration.

Industrialiseringen skabte nye jobs til krigshjemvendte amerikanere. Alligevel anså mange migration som et problem.

I 1964 blev den binationale aftale sagt op, og de mexicanske arbejdere blev fra den ene dag til den anden gjort illegale.

Dette betød dog ikke, at mexicanerne stoppede med at dyrke de amerikanske marker. Migranterne kom stadig for at arbejde, men konsekvensen blev, at de mistede deres rettigheder.

I dag efterspørges billig arbejdskraft fortsat til det grove arbejde.

- En amerikansk arbejdsgiver vil hjælpe én med papirer og falsk social security-kort. De ved, at amerikanerne ikke vil tage disse jobs. Migranter kommer til tiden, og vi passer vores arbejde, fordi der er mere på spil for os, fortæller den el salvadoranske migrant.

Trump taler til folks frygt

Donald Trump taler til amerikanernes frygt med sit ønske om at bygge en fysisk mur.

Ifølge migrantens beretning gør tiltag som øget grænsekontrol og betalingsveje turen til USA farligere for migranter.

Hermed tvinges de til at benytte ruter, der går gennem territorier kontrolleret af narkokarteller, som afkræver penge ved betalingsstande og grænseovergange.

Susann Hjorth tilføjer:

- Man ofrer migranternes sikkerhed ved at lukke grænserne.

De migranter, der tidligere pendlede mellem de to lande, tør ikke længere satse på igen at kunne komme ind i USA.

De forsøger i stedet at få familien med over grænsen én gang for alle.

Derved bliver den tidligere cirkulære migration permanent.

Dette kan synes ironisk, da det vel næppe er Donald Trumps hensigt.

Den europæiske mur

I Danmark kan de fleste hurtigt blive enige om, at Trumps mur lyder både urealistisk og en smule fjollet.

Men er det ikke det samme, vi gør i Europa, når vi lukker flygtningeruterne fra Nordafrika?

Ifølge Susann Hjorth burde alle verdens grænser være åbne.

- Det er en menneskeret at kunne bo og arbejde, hvor man vil.

Hun uddyber desuden, at migration kan være med til at stimulere økonomien globalt.

- Hvis grænserne er åbne, kan arbejdskraften lettere flytte sig derhen, hvor der er brug for den. Det kan samtidig være med til at lette presset både økonomisk og socialt forskellige steder i verden.

Man kan undre sig over, at retten til at kalde sig verdensborger kun er forbeholdt os, der i forvejen er privilegerede.

De, der på trods af omstændighederne alligevel insisterer på deres ret til at migrere til USA, bliver mødt med modstridende holdninger.

Den el salvadoranske migrant afslutter sin historie:

- I USA er migranter både elsket og hadet.