Vægtning af følelser er en betingelse for fornuft

Det skal handle lidt om etik, regler, værdier og en lille smule om profit. Hvordan hænger disse begreber sammen, hvis de overhovedet gør?

Den amerikanske filosof Robert Brandom skriver i Making it Explicit, at normer – her forstået som eksplicitte regler – forudsætter, at normer er implicit til stede i praksis.

Han mener, at hvis en regel specificerer, hvordan noget gøres korrekt, må den regel kunne anvendes i enhver lignende omstændighed. Hvis ikke, er reglen ikke værdifuld. Det betyder, at værdier er konsekvente og konsistente.

Ligeledes er anvendelsen af en regel i en bestemt omstændighed i sig selv, noget som kan gøres korrekt eller ukorrekt. En eller anden kan misforstå omstændighederne.

I praksis betyder det, at enhver regel kun fungerer under særlige omstændigheder. Hvad der nu er særligt ved de fleste omstændigheder er, at de sjældent er generiske. Det, der er rigtigt og forkert i dag, kan vise sig at være anderledes engang i fremtiden. Enhver værdi udfoldes i kraft af en grundig opmærksomhed på det, som sker.

Lad os afprøve Brandoms påstand.

Hvad er god praksis for at slå op med ens kæreste? Man kan mødes face-to-face, sende en mail, en sms, lave en status på Facebook, sende en ven, blogge osv. Budskabet er det samme uanset valg af medium, men om man dropper sin kæreste på den ene eller anden, tredje … måde, gør for de fleste en forskel. Det afhænger af omstændighederne.

Og for at forstå omstændighederne, må beslutningstageren forstå hvordan det hele hænger sammen i lige netop dette forhold. Dette kræver omhyggelighed, hvilket der desværre sjældent er tid til i en verden, hvor tid er penge.

Det er selvfølgelig oplagt at sige, at god opførsel er værdifuld, fordi den er bæredygtig og rentabel. Det betaler sig at opfører sig ordentligt, lyder moralen ofte. Til dels.

For uanset omstændighedernes karakter, er der forskel på profit og værdier. Profit er ikke værdifuldt i sig selv, men penge kan åbne for noget værdifuldt, fx kan man købe mad.

Værdier er tilsvarende per definition noget positivt, men ikke alle værdier er værdifulde i enhver situation. Det afhænger som bekendt af omstændighederne.

Mange socialt ansvarlige tiltag i virksomhederne lugter mest af alt lidt af feel good-stemning til interessenterne.

Forandringspotentialet er minimalt, idet de valgte værdier er værdifulde på en måde, som ikke rigtigt forholder sig til de varierende omstændighederne.

Virksomhederne kommer let til at minde om en kontaktannonce, hvor man beskriver sig selv som god mod dyr og naturen, når man ikke sparker sin hund og klipper sin hæk en gang om året.  

De etiske floskler overser, at to forskellige handlinger kan være henholdsvis tiltalende og utiltalende, mens de fører til henholdsvis uønskede og ønskede konsekvenser.  

I serien True Detective siger detektiven Rust Cohle, »The world need bad men. We keep the other bad men from the door.« Det svarer til at politiet slår hårdt ned på terrorisme.

Moralske betragtninger er en del af vores praktiske fornuft. Den tager form af tillærte dispositioner, sager, færdigheder, værdier og engagement.

»Moralsk læring, som enhver anden form for læring, er et spørgsmål om at tilegne sig andre menneskers måder at gøre en varietet af forskellige ting på, derefter at drage nytte af andres livsindsigter og håndtering af verden,« skriver filosoffen James D. Wallace i Moral Relevance.

Hvis min søn altid øser for meget havregryn op på sin tallerken, er det ikke relevant for ham at høre om børn, der sulter i Afrika (det er relevant i en anden sammenhæng). Det er mere relevant, at han får trænet sin fornemmelse for forholdet mellem sin mave, sin sult, sin tallerken og antallet af andre tallerkner omkring bordet.

Det er ligeledes grunden til, at Wallace forholder sig skeptisk til etiske betragtninger, som noget transcendent eller ydre, fordi vores rolle i forhold til disse regler forbliver passiv. »We are simply to do as the rules direct.«

Det svarer til at handle uden forståelse, hvilket hverken fremmer empati, medfølelse eller samhørighed. Ja, det svarer til at en virksomhed udviser social ansvarlighed, fordi det kan betale sig.

Etikken sikrer en balance mellem fornuft og følelse. Denne ide stammer fra filosoffen Spinoza, der oversatte begrebet ratio med »fornuftens stemme.« Der er altså ikke tale om en instrumental og værdifri fornuft. Tværtimod.

Begrebet ratio er tættere på en beslutningskompetence, der i kraft af en »indre« stemme vækker vores følelser, hvorved den enkelte bliver bedre i stand til at tage den beslutning, som stemmer overens med vedkommendes natur.

Den indre stemme stemmes af de andre; de andre, som vi ønsker at forstå, fordi vi er forbundne.

Den norske filosof Arne Næss påpegede i Life’s Philosophy, at fornuften »mister sin funktion, hvor der ingen motivation er, og motivation er fraværende, hvor der ingen følelser er for eller imod.«

Motivation handler om at blive berørt. Den initieres af en nysgerrig åbenhed. Den enkelte skærper sit engagement i den situation, som han eller hun befinder sig i.

Spinoza anvendte et billede af en hest og rytter for at belyse sammenhængen mellem fornuft og følelse, idet rytteren måske nok ved, hvor han eller hun vil hen, men det sker kun i kraft af hesten.

Tanker og følelser blandes i kroppen. Endvidere er denne opfostring af samspillet mellem tanker og følelser forbundet med en læreproces, idet den enkelte prøver sig frem i livet, hvorved vedkommende gør sig nye erfaringer og erkendelser.

Erkendelserne er værdifulde på grund af de indsigter, som de rummer. Selve læreprocessen er motiverende. For eksempel er det at beslutte en praksis, som vi har lært – nogle bedre end andre.

At tage en beslutning kræver en fornemmelse for situationen eller omstændighederne (Brandom), men en sådan fornemmelse kommer ikke af ingenting.

Snarere opstår den i kraft af et kendskab til de normer, som normalt forbindes med lignende praksisser. Det er på grund af dette indgående kendskab, at et menneske – til tider – kan være nødsaget eller opmuntret til at tage en beslutning, som kan ændre normer for, hvad der tidligere var korrekt i en beslægtet situation.

Her er der sjældent det store forandringspotentiale i virksomheders værdikampagner, fordi de ikke udspringer af et indgående kendskab til normer og værdier. Snarere hvad der kan betale sig?

Etik er normalt risky business, lige med undtagelse af virksomheder, der drives af proft fremfor et ønske om at forstå. Etik et ikke et spørgsmål om holdninger, fordi holdninger altid udspringer af viden eller mangel på samme.

Deleuze og Guattari skriver i Hvad er filosofi?, at filosofi hverken er kontemplation, refleksion eller kommunikation. Om sidstnævnte siger de, at »den kun arbejder ud fra holdningernes magt, for at skabe ’konsensus’ og ikke begreber.«

Inddragelsen af følelser betyder ikke et fravær af fornuften. Der er ikke tale om et enten-eller, men et parallelt og lige betydningsfuldt spor, når vi drøfter, analyserer og udforsker etiske praksisser.

En følelsesmæssig modenhed er eksempelvis forbundet med en erkendelse af egne privilegier og præferencer, såvel som andres. Denne læreproces anvender vi også på os selv.

De fleste sætter pris på en to-tre fundamentale værdier, men til tider kan disse værdier komme i konflikt. For mange mennesker er familie, venner, tro, karriere m.fl. vigtige elementer i livet, men der kan opstå situationer, hvor den enkelte må foretage en prioritering mellem disse.

I sådanne situationer er det vigtigt, at vi grundigt gransker vores følelser og tanker, hvorved vi kan tage den beslutning, som i en given situation vil give vores liv mest mening og glæde.

Følelser er altså ikke det samme som at handle uovervejet eller impulsivt. Tværtimod. Ofte er det sådan, at de personer, som ikke formår at balancere tanker og følelser, slet ikke evner at balancere.

En impulsiv person har typisk svært ved at sige nej, hvilket bringer vedkommende vidt omkring. En mere moden person vil vide, hvad han eller hun ønsker.

For en moden person er det nemmere, at sige nej, fordi vedkommende rent faktisk ved, hvad han eller hun kan og vil. Ved man, hvad der er vigtigt, er det ikke svært at sige nej tak til enhver fristelse.

Af samme grund handler etik om at forstå, hvordan alle ting hænger sammen. En forståelse af omstændighederne.

Når kapitalismen fx bliver grådig eller floskelagtig, er det netop fordi, den ikke kan sige nej, hvilket skyldes at den ikke kender til andre værdier end profit.

Den eneste regel, der gælder i enhver praksis er, at penge aldrig er noget værd i sig selv, mens livet netop er dette.

Sagt anderledes: vægter en virksomhed profit højere end alt andet, er der tale om en ukorrekt etisk handling. Profitten slører det, som ikke kan sløres: At forståelse er altid knyttet til en aktuel situation. Det er værdifuldt at være tilstede, mens det er profitabelt at være på en bestemt måde.

En virksomhed vurderer en kampagne, når regnskabet gøres op. I etikkens verden er der intet mere værdifuldt end det, der sker lige nu.

Etikken er nærværende. Den slører intet.  

Finn Janning er forfatter, filosof og Ph.D.