Vækstplan skader grøn energi, sundhed og lighed

Regeringens vækstplan blev natten til torsdag den 25. april forhandlet færdig med de borgerlige partier, og siden er kritikken begyndt at hagle ned over den.

Aftalen, der skal skabe flere arbejdspladser, giver danske virksomheder lavere selskabsskat, færre afgifter på forbrug af energi og emballage, samt højere fradrag for hotelovernatninger for ansatte.

Samtidig får de danske forbrugere billigere øl og sodavand, ligesom det bliver muligt at trække regningen fra i skat, når man får udført håndværkerarbejde i hjem og sommerhus.

I vækstplanen bliver der også plads til to milliarder kroner til yderligere offentlige investeringer og afsat én milliard kroner til mere voksen- og efteruddannelse.

Grundlæggende er planen dog finansieret af færre lønstigninger og mindre vækst i det offentlige i de kommende år samt SU- og kontanthjælpsreformen, der betyder nedskæringer på 3,4 milliarder kroner.

Læs »Aftale om en vækstplan« hos Finansministeriet (pdf).

Kritik fra flere kanter

Vækstpakken er tidligere blevet kritiseret fra flere sider, fordi den medfører forringelser af SU’en og kontanthjælpen.

Men den endelige aftale bliver nu også kritiseret for at skade miljøet og forværre folkesundheden, ligesom Finansministeriet selv anslår, at aftalen vil have en negativ effekt på ligheden i Danmark.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen opsummerer aftalen på følgende måde:

– Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan en socialdemokratisk ledet regering kan finde på at indgå sådan en aftale. Det giver efterhånden ikke mening at tale om en regering og en opposition. Der er vel nærmere tale om de forenede liberalistiske partier, lyder opsangen.  

Og hun er langt fra alene om at undre sig.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre økonomiske eksperter mener fortsat, at der er grundlæggende usikkerhed om, hvorvidt vækstplanen overhovedet vil virke i forhold til det erklærede mål om at skabe flere arbejdspladser.

– Hvis du måler på, hvad der isoleret set kommer ud af pakken af vækst, skal du ikke forvente de store effekter, konstaterer Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs artiklen »DR’s økonomiske ekspertpanel: Vækstplan kun lille effekt på væksten« hos DR.

Grøn slagside

Regeringen og de borgerlige partier afskaffer i den nye aftale den CO2-afgift, som  virksomheders betaler for forbrug af elektricitet.

Og det forarger den grønne tænketank Concito.

– Det er et knæfald for fuldstændig kortsigtede konkurrenceevnebetragtninger og et kursskifte, der sender det værst tænkelige signal til den del af erhvervslivet, der er længst fremme i den grønne omstilling, udtalte Thomas Færgeman, direktør i Concito til Altinget.dk

Sekretariatsleder Christian Ege i Det Økologiske Råd er enig:

– Det er et tilbageskridt, der vil sænke virksomhedernes motivation til at spare på energien, mener han.

Læs artiklen »Concito raser mod regeringens vækstplan« hos Altinget.dk.

Læs Det Økologiske Råds pressemeddelelse »Regeringens vækstplan DK - skidt og kanel«.

Sund plan?

Andre frygter, at lavere priser på sodavand og øl vil skade folkesundheden.

Blandt dem er de danske læger.

– Vi ved, at lavere priser på sodavand får folk til at drikke flere sodavand, og det er ikke godt for folkesundheden. Vi er bange for, at den plan, der ellers var for at få knækket nogle af livsstilssygdommene, er ødelagt. Det er i direkte modstrid med den forebyggelsespolitik, regeringen ellers har annonceret, siger Jette Dam-Hansen, formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg til DR.

Enhedslistens Stine Brix skriver i et blogindlæg på dagbladet Politikens hjemmeside, at en lavere sodavandsafgift især vil ramme børnenes sundhed.

»Alt for meget sodavand er nemlig et af hovedproblemerne for især børnenes folkesundhed. Vi ser desværre flere og flere børn, som kæmper med overvægt og sukkersyge«, skriver Stine Brix.

Læs artiklen »Læger frygter billige sodavand« hos DR.

Læs Stine Brixs blog »Billige sodavand er en blindgyde« hos Politiken.

Øget ulighed

Også hvis man spørger hos Finansministeriet, er der grund til rynkede bryn.

En mindre offentlig vækst, som aftalen lægger op til, vil således øge uligheden ifølge Finansministeriets egne beregninger.

Ifølge ministeriets tal betyder en nedjustering af det offentlige forbrug, at uligheden - målt på den såkaldte gini-koefficient – vil vokse.

Beregninger viser, at vækstpakken vil have en negativ effekt på 0,16 procentpoint på gini-koefficientskalaen – til trods for, at regeringen har annonceret, at den arbejder for at øge ligheden i samfundet.

Læs artiklen »Del af regeringens vækstplan øger uligheden« hos Avisen.dk.