Annonce

Afsløring
11. marts 2013 - 14:53

USA uddannede torturbødler i Irak

Efter invasionen af Irak oprettede og trænede amerikanerne paramilitære grupper, som stod bag systematisk tortur af og mord på civilbefolkningen. Det afslører ny britisk dokumentarfilm, som du kan se her.

Ledelsen i det amerikanske militær kender alt til tortur af og drab på civile irakere i landets fængsler og interneringscentre efter invasionen i 2003.  

Årsagen er, at amerikanerne selv stod for at uddanne og bevæbne gerningsmændene, som ofte kom fra shiamuslimske militsgrupper.

Sådan lyder anklagen i et ny dokumentarprogram, som den britiske avis The Guardian i sidste uge offentliggjorde efter flere måneders research i samarbejde med tv-stationen BBC Arabica.

»Udviklet fra de højeste niveauer«

Beskyldningerne om amerikanernes involvering i brugen af systematisk tortur bygger på oplysninger, lækket af hjemmesiden Wikileaks samt en lang række udsagn fra amerikanske og irakiske vidner.

De peger direkte på de amerikanske rådgivere samt USA's daværende militære øverstbefalende i Irak, David Petraeus, som ansvarlig for overgrebene.

– Denne seneste dokumentation for menneskeretskrænkelser viser, at tortur gennemsyrer den amerikanske udenrigspolitik. Der er tale om velovervejede og forsætlige handlinger, som ikke blot er sanktioneret af, men også udviklet fra de højeste niveauer i de amerikanske sikkerhedstjenester, siger Kat Craig, der er chefjurist for Reprieve, en NGO, der arbejder for afskaffelse af dødsstraf, om afsløringen.

Se dokumentarprogrammet »James Steele: America's mystery man in Iraq« hos The Guardian.

Læs artiklen »Pentagon investigating link between US military and torture centres in Iraq« hos The Guardian.

Læs artiklen »Afsløring: Pentagon direkte impliceret i tortur i Irak« hos Information.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce