Universet er det største i hele verden

Queerkraft var med og snakkede med bogens forfatter, Mio Mahl, om kønsneutrale rum og behovet for at kunne se sig selv i spejlet når man vokser op - særligt hvis man ikke passer ind i et samfund domineret af binære kønssyn.

Imle, Kaft og Menid er venner og en dag går de ned i en kælder og finder en kasse med ting, de tager med på eventyr. De møder en feinschmeckerhest, der kun vil spise fornemt hø, en trist lysekrone og efter de har smurt en rumraket med en kanelsnegl, tager de sammen på tur ud i universet. Væk fra de voksnes fornuftige blikke, kan de tre børn frit rejse mellem fantasi og virkelighed, og læserne (i alle aldre) bliver inviteret med af de farverige illustrationer og elegante rim, bogen er skrevet på. Læseren bliver også inviteret ind i et rum, hvor køn ikke er defineret på forhånd, og hvor der aldrig bliver brugt pronomener (han, hun eller den/det, red.) om Imle, Kaft og Menid. De får lov til at lege uden kønnede forventninger og udtrykke sig i en verden uden kønnede begrænsninger. De er bare børn.

Frirum fra kønstvang

Bogens forfatter og illustrator, Mio Mahl, ser en pointe i at skabe frirum for børn, hvor de kan få lov til at udforske og skabe kønsidentitet - ligesom de skal have plads til at skabe alle andre dele af deres identiteter. Men hvordan gør man det? Og hvordan kan en børnebog skabe et sådant rum for børn?

Det har vi forsøgt at få Mio Mahl til at svare på.

Mio: “Bogen skaber et kønsneutralt rum, fordi den er der! Den har kønsneutrale figurer med historien i fokus, og det er sådan, jeg forestiller mig, at børn tænker køn. De kommer med alle deres sanser åbne og er parate til at kopiere, hvad de ser, mens de prøver at finde deres plads i verden. Men de har jo ikke alle de her fortællinger om køn klar på forhånd. Det kommer fra de voksne. Så, ligesom børn træder åbent ind i andre rum, træder de åbent ind i det her kønsneutrale rum og finder noget, de kan spejle sig i.

Børnene skal have et frirum, hvor de selv kan få lov til at opdage, hvem de er. Et barns kønsidentiet starter med at udvikle sig i 3 års-alderen, hvor man også begynder at forstå, at jeg er et andet menneske, end du er - man forstår, at man er et eget menneske, og køn er en del af at udvikle en identitet.

Forudsætningen for at udvikle en kønsidentitet bør ikke være de her to kasser, vi har i vores kønspolariserede samfund. Det bør være, at vi allesammen har alle mulige forskellige slags køn.

Med det sagt, er jeg jo meget uenig med de forældre, der har en fuldt udviklet kønsidentitet på barnets vegne allerede, før barnet er født”.

“Universet er det største i hele verden” er den første børnebogsudgivelse på dansk, der har et klart kønsneutralt fokus, og den er udgivet uafhængigt på Mio Mahls eget forlag ”Forallgenders”. Den kommer ikke til at blive markedsført, og den kommer ikke til at blive solgt i mainstream-boghandlere. At den ikke skulle sælges til et større forlag, var ligeså meget et valg, som det var en vished om, at der ikke var nogen, der ville have den. For Mio Mahl har, ligesom mange andre, der beskæftiger sig med kønspolitik, set hvordan debatten om kønsneutrale sprog og rum er blevet mødt med modstand og latterliggørelse i en dansk kontekst. Modstanden mod kønsneutralitet har været med til at skabe både bogen og rammerne omkring dens udgivelse:

Mio Mahl: Jeg tænkte på forhånd, at der ikke var noget forlag, der ville trykke den, og desuden kan jeg se en pointe i, at det er mig selv, der har alle rettigheder til den. Så kan jeg styre det hele selv og vælge, om jeg behøver at gå på kompromis.

Denne her bog er overhovedet ikke til dem, der synes, at kønsneutralt sprog er latterligt. Den er til dem, der forstår, at det er vigtigt, og som forstår, at det er vigtigt for deres børn. Og jeg gider ikke bruge min tid på at prøve at forstå, hvorfor folk ikke gider at bruge kønsneutralt sprog. Jeg skal ikke prøve på at please nogen, som ikke kan blive pleaset. Vi er rigtigt mange, som er enige, og vi er rigtigt mange, som har brug for det her. Jeg tror også, at vi er flere, der har brug for det, end de af os, der giver os selv tilladelse til at bruge det. Der skal bare gøres plads til det her.

Den kønsneutrale maskulinitet?

En kritik af kønsneutralitet, som Mio Mahl mener, man bør tage alvorligt er kritikken af, at et kønsneutralt udtryk ofte kommer til at være det samme som et maskulint udtryk. Det gælder både i fysiske rum og i aktivistiske kredse, hvor maskulinitet kan være overrepræsenteret, og det gælder i det mentale rum, der skabes, når man ikke nævner et særligt køn. For, i tråd med hvad feminister har gentaget siden 70’erne: det neutrale køn er mand. Helt konkret har det været en udfordring at tegne og udforme de tre hovedkarakterers udtryk og udseende. Og noget, der skal tages med i den næste kønsneutrale børnebog, er, at man bliver nødt til at forholde sig til, at den binære opdeling af verden i to køn, også er en patriarkalsk opdeling af verden i to køn.

Mio Mahl: Der sker noget oppe i folks hoveder hvor, hvis man ser et barn i en kjole eller med rottehaler, jamen, så er det en pige. Så for at få det der kønsneutrale udtryk, følte jeg, at jeg blev nødt til at undvige kvindelige symboler. Og så endte jeg med tre karakterer, der bliver læst som tre drenge. Eller, det er jeg ihvertfald bange for.

Jeg ønsker, at jeg havde været mere modig, og hvis jeg skulle lave en ny bog i dag, havde jeg klart givet en af dem en kjole på og tænkt, at en kjole også kan være kønsneutral. I dag er jeg mere bevidst om, at kønsneutralitet er nødt til at komme med en bevidsthed om, at man må opveje det kvindelige og feminine i sproget. Man bliver nødt til at tage de feminine symboler og gøre dem kønsneutrale. Man kan sige, at kønsneutralitet på grund af den verden vi lever i, skal gå hånd i hånd med en opvejning af det feminine.

Ligesom andre kunstneriske udtryk, der skriver fra et ønske om at skabe andre rum, end dem der er tilgængelige i mainstreamkulturen, kommer “Universet er det største i hele verden” til at indgå i en kontekst, der fungerer efter andre (kønnede) præmisser. Og en lille børnebog skaber ikke en revolution alene. Men, som Mio Mahl påpeger, er det ikke en bog, der er skrevet for at uddanne eller overbevise. Bogen er skrevet til dem, der har brug for den, og håbet er, at den kommer til at give et tiltrængt frirum til de børn, der lige nu skal kigge langt efter steder at spejle sig i udenfor tokønsnormen.

Mio: “Jeg har skrevet bogen til børn, hvis forældre forstår, at deres børn har brug for den. Men den er også til forældrene. For jeg tror, at voksne kan læse den her bog, og føle sig spejlet. Og så tænker jeg, at den er vigtig for alle børn, som et alternativt input i deres opvækst, og jeg håber, at forældrene har lyst til at tilbyde det her kønsneutrale rum til deres børn. For det kan hjælpe børnene med at få plads til at finde ud af, hvilket køn de har.

Alle har noget at få ud af den her bog. Alle har noget at vinde på kønsneutralt sprog og i den kønspolariserede verden, vi lever i, skal børn have et alternativ!”

“Universet er det største i hele verden” kan bestilles på hjemmesiden her. Forlaget står også for distribueringen af “Hur Lotta blev til”, som på svensk forklarer, hvordan Lottas far, som er transperson, bar og fødte Lotta.

“Universet er det største i hele verden”, tekst og billede af Mio Mahl. Oversat fra svensk (Rymden är störst i hela världen) af Maja Chervert og Mio Mahl, udgivet 2015 på forlaget For All Genders.