Det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) oplevede stor fremgang ved det tyske delstatsvalg i søndags. Partiets forkvinde Frauke Petry mener, at det skal være tilladt at skyde på grænseoverløbere. En tysk antifascist og redaktør fortæller, at partiet ideologisk fungerer som en parlamentarisk stedfortræder for Pegida.
Efter fremgang til det højrenationale parti Alternative für Deutschland diskuterer tyske meningsmagere, om partiet er en vedvarende ændring i tysk politik eller en døgnflue skabt af utilfredse, ængstelige borgere.
Som det før var tilfældet med Dansk Folkeparti, bliver AfD heller ikke kaldt stuerene, og ingen af de etablerede partier ønsker at indgå samarbejde med dem. Endnu.
For selvom den ene af partiets to forpersoner, Frauke Petry, kort før det tyske delstatsvalg blev berømt og berygtet for at sige, at det tyske politi skal have lov til at skyde på grænseoverløbere, oplever partiet stigende popularitet blandt vælgerne.
I de to sydvestlige delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz fik AfD 13 procent og 14 procent af stemmene, mens vælgerne i det østlige Sachsen-Anhalt gav dem hele 24 procent, hvilket gør dem til det næststørste parti dér.
Modkraft har talt med den herboende tysker, Tobias Alm, som er redaktør på bogen ”Rechtspopulismus kann tödlich sein”, og desuden korrepondent ved Anti-faschistische Infoblatt.
Ifølge Tobias Alm er partiets stigende popularitet udtryk for en ny tendens i tysk politik.
- Højrepopulisme, som vi ser det i dag, er noget nyt i Tyskland. AfD er de første, som er stærke nok og kan slå igennem, og som ses som et parti, man kan stemme på. Der har været højrepopulistiske partier før, men de har været meget små og tilhører til dels den ekstreme højrefløj. Det er nyt, at der findes et alternativ for vælgere til højre for de eksisterende højrepartier, fortæller han.
Meningerne er delte om det unge parti. Partiet blev grundlagt i 2013 af professor i økonomi Bernd Lucke i protest mod Angela Merkels håndtering af eurokrisen. AfD ønsker en opløsning af det europæiske valutafællesskab.
Partiet er stadig så nyt, at de endnu ikke har et egentligt partiprogram.
- De er langt fra så professionelle som f.eks. Dansk Folkeparti endnu. Partiet er præget af mange personlige stridigheder og fløjkrige. Mange mener, at ledere som Pia Kjærsgaard eller Thulesen Dahl er karismatiske, og sådan en leder har de ikke. Man mener dog, at Frauke Petry vil forsøge at få magten alene i partiet. Det var også hende, som kuppede sig til magten ved at få afsat Bernd Lucke, da han tidligere ville have magten alene i partiet, forklarer Tobias Alm.
Partiet er fortaler for det der ses som gamle, tyske dyder deriblandt traditionelle familieværdier - kernefamilier og kvinden i køkkenet - og de ønsker at der skal vokse en stolthed ved Tyskland frem, som ikke skal skæmmes af den nazistiske arv.
- Mainstreammedier viser stor frygt og stor overraskelse over deres medgang. Men en avis som den konservative Frankfurter Allgemeine mener, at det er forståeligt, at det sker. Men man ser stadig, at AfD bliver betragtet som en slags persona non grata, ligesom det er sket med Pegida, siger Tobias Alm.
Modstanden mod EU er trådt i baggrunden og fokus er især på streng indvandringspolitik med lukning af de tyske grænser. Desuden er en række AfD-politikere blevet anklaget for at ytre racistiske synspunkter og for at flirte med højreekstremister og nynazister.
Læs artikel »Hun er den mest forhadte kvinde i Tyskland lige nu« på Berlingske
- Mange af AfD’s vælgere i de tre delstater ved søndagens valg mente, at det konservative parti CSU (Christlich-Soziale Union, red.) ville være et bedre alternativ, da de har en meget hård retorik overfor CDU’s (Angela Merkels parti, red.) flygtninge- og migrationspolitik. Dette er meget interessant, da CSU, som kun findes i Bayern, faktisk er et søskendeparti til CDU. Men dem kunne de altså ikke stemme på. Men det betyder også, at regeringspartiets nære støtter fører en meget hård linje i flygtningepolitik. Og ved en medlemsforsamling i CDU i Rheinland-Pfalz ytrede mange, især mandlige deltagere, at de var kede af ikke at kunne stemme på CSU. De ville så stemme på AfD, i stedet for deres eget parti, fortæller Tobias Alm.
Valgene i de tre delstater blev præget af den flygtningetilflytning der er sket, særligt i de to sydvestlige delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Disse to delstater er blandt de rigeste, og derfor får de fra central hold tildelt flest af de nyankomne. Mens det østlige Anhalt-Sachsen er præget af affolkning, økonomisk stagnation og manglende udvikling, og en deraf udbredt skuffelse og brudte håb om fremgang, efterfølgende Berlinmurens fald i 1989.
- Partiet ses som et protestparti af befolkningen som sådan, medierne og blandt partiets egne vælgere. Faktisk mener 92 procent af vælgerne i Baden-Württemberg, at AfD ikke har løsningerne, men at de siger dét, der er nødvendigt at sige. De står stærkest i det østlige Tyskland, men er ved at brede sig ind i de vestlige delstater også.
Der er desuden et sammenfald mellem Pegida-støtte og AfD’s fremgang, mener Tobias Alm
- Pegida startede i det østlige Tyskland og er stadig stærkest dér, og da Pegida startede var AfD ikke særligt kendte, partiet havde kun eksisteret et års tid. Nu fungerer AfD som en parlamentarisk stedfortræder for Pegidastøtter. Ikke at der er personsammenfald, men på et ideologisk grundlag. Og dér vor Pegida har flest støtter sker der mest vold mod asylcentre og flygtninge, forklarer Tobias Alm.
Ifølge det tyske forbundspoliti Bundeskriminalamt (BKA) var der 1005 registrerede angreb alene i 2015.
Det vil sige brandattentater mod asylcentre, private hjem, voldelige overfald, nazistiske og andre fremmedfjendtlige graffiti.
Læs artikel »BKA zählt mehr als tausend Attacken auf Flüchtlingsheime« på Spiegel
Efter valget søndag er partiet repræsenteret i landdagen i delstaterne Sachsen, Thüringen, Berlin-Brandenburg, Hamburg, Bremen, Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt.
Ved Europaparlamentsvalget i 2014 fik AfD 7,1 procent af stemmerne.
Ved forbundsdagsvalget i 2013 opnåede AfD 4,7 procent af stemmerne og nåede dermed ikke over den tyske spærregrænse. Partiet mener selv, at det er realistisk at tro, at de kan opnå 20 procent af stemmerne til forbundsdagsvalget næste år.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96