Tyrkiets mord på kurdere mødes med tavshed i Vesten

Det trak overskrifter i hele verden, da Islamisk Stat brændte et menneske af - spærret inde i et bur - uden mulighed for at undslippe sin grusomme død. Det blev kaldt middelalderligt, sygt og en krigsforbrydelse.

Men når regimet Tyrkiet med præsident Ergodan i spidsen brænder 32 kurdere ihjel - indespærret i en kælder - er tavsheden skræmmende.

Hvor er fordømmelsen fra EU, FN, Obama og de danske politikere?

Hvorfor reagerer de, som kan gøre en forskel, som tre aber, der ikke vil se, høre eller tale? I Danmark har Nikolaj Willumsen, Christian Juhl og Søren Søndergaard forgæves forsøgt at gøre regimet Tyrkiets masakre på kurderne til et politisk brændpunkt, som alle de folkevalgte må tage stilling til.

Tavshed!

Bifalder de folkevalgte afbrænding af mennesker i »ferieparadiset Tyrkiet«, overtrædelser af samtlige menneskerettigheder og mord på civile?

Bifalder EU drab på kurdiske børn, eller at en mor må opbevare sit dræbte barn i en fryser, fordi der er udgangsforbud?

Hensynet til en beskidt aftale mellem EU og regimet i Ankara, om at Tyrkiet skal holde de traumatiserede, nødlidende krigsflygtninge væk fra Europa og en pung - til regimet - med 22,5 millioner kroner har højeste prioritet. Samt selvfølgelig handelsaftaler, NATO-samarbejde og olien i det borgerkrigsramte Syrien.

Profit og beskidte politiske spil kommer før mennesker.

Natten til mandag den 8. februar mistede 150 civile livet i byen Cizre. Myrdet på brutal vis af det tyrkiske militær, og hvoraf 32 endte deres liv som levende fakler. De blev myrdet, fordi de troede på demokrati, og fordi de trodsede Ergodan og hans Retfærdighed og udviklingsparti - AKP.

Ved valget den 7. juni fik det pro-kurdiske parti HPD 13% af stemmerne i Tyrkiet, hvilket betød, at Ergodan mistede sit absolutte flertal.

Fredsforhandlingerne med den fængslede Abdulla Öcelan - kurdernes Mandela - blev afbrudt og statsterroren mod kurderne blev en realitet, samtidig med at der blev udskrevet nyvalg til 1. november 2015. 

I månederne op til nyvalget blev kurderne myrdet, forfulgt, fængslet og truet. Det pro-kurdiske partis kontorer blev afbrændt eller ødelagt – med det tyrkiske politi som tilskuere.

Partiets brochurer blev forbudt ved lov, og sikkerhedsstyrker hentede familiemedlemmer til de opstillede kandidater og myrdede dem på brutal vis. Alligevel lykkedes det HPD at komme i det tyrkiske parlament igen, dog kun med 10% af stemmerne, men en kæmpesejr, set i lyset af den statsterror som skulle skræmme kurderne fra at stemme på partiet.

Og en kæmpesejr, når man tænker på, at f.eks. de danske valgobservatører efterfølgende berettede, at de ikke kunne få adgang til valglokalerne.

I fem kurdiske byer trodsede de regimets trusler. De fem byer ligner nu Gaza i sommeren 2014.

De fem byer lever nu med udgangsforbud, lukning af elektricitet og vand de fleste af døgnets timer, syge og sårede kan ikke blive behandlet på hospitaler, nødhjælpen når ikke frem, og tilfældige mord på kurderne er dagligdag.

Næsten 1,5 millioner mennesker lever under disse forhold, og 200.000 er fordrevne fra mortergranater.

Human Rights Watch og Amnesty International kalder på handling. 600 civile er likvideret, henrettet - heraf ca. 50 børn.

Tavshed er svaret!

Kurderne vil fred. Kurderne vil demokrati, og kurderne vil have at diktatoren Ergodan genoptager fredsforhandlinger med fængslede kurdiske leder Abdullah Öcelan. Men i Tyrkiet brænder regimet mennesker af, som tror på demokratiet.

Vi har alle et ansvar – politikerne og det enkelte menneske – til at støtte op om kurderne og deres kamp for frihed og demokrati.

Tyrkiet ligger i vores baghave, og Ergodan og hans slæng er ukrudt. Lad os sammen fjerne ukrudtet i baghaven.

Bijí Kurdistan. Bijí Öcelan. 

Annette Mørk er bestyrelsesmedlem i Horserød-Stuffhof foreningen.