Tyrkiet: Krigsmageri og nationalisme vandt valget

Efter en beskidt valgkamp, der har kostet hundredvis af mennesker livet, opnåede den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan fra det islamiske AKP-parti sit mål med søndags genudsendelse af det tyrkiske parlamentsvalg: et flertal til hans konservative parti og et strammere greb om magten.

På trods af rapporter om uregelmæssigheder lykkedes det pro-kurdiske venstrefløjsparti på et hængende hår at komme over spærregrænsen på 10%.

Erzurum

Der var, som jeg umiddelbart efter valget kunne fortælle Modkraft, en nedslået stemning, da valgresultaterne kom ind til det venstreorienterede Folkets Demokratiske Parti (HDP) i byen Erzurum i det østlige Tyrkiet. Det er et meget konservativt område på den usynlige grænse mellem det nationalistiske tyrkiske Anatolien og de kurdiske områder.

HDP's kontor var fyldt med valgmaterialer, som partiets aktivister ikke turde uddele på grund af frygt for vold og repressalier. Partiet mistede sit ene parlamentsmedlem fra området og gik to procentpoint tilbage på nationalt plan.

Men efter nervepirrende optælling, stod det klart at partiet lige havde klaret de 10% man skal have for at komme ind i det tyrkiske parlament.

Det hjalp heller ikke på stemnignen hos venstrefløjsaktivisterne, at Retfærdigheds og Udviklingspartiet (AKP) fik 49% af stemmerne og dermed et absolut flertal i parlamentet, hvormed det kan danne regering alene.

Det var præcis det mandat, præsident Erdoğan ønskede at få med det lynvalg, der dybest set er en en genudsendelse af valget i juni, der ikke gav nogen klar vinder.

AKP fik det flertal, det har brug for, for at begynde processen med at indføre et præsidentielt system, som vil gøre præsidentposten meget mere magtfuld – noget som de facto er lykkedes Erdoğan.

Selvom AKP mangler 23 mandater for alene at kunne udskrive folkeafstemning om forfatningsændring, og de mangler 50 mandater for alene at kunne ændre forfatningen uden afstemning, er de tættere på målet med deres flertal.

Og en af Erdoğans første reaktioner på valgresultatet var en appel til de andre partier om at arbejde med AKP for en forfatningsrevision.

Borgerkrig vender tilbage

Flere faktorer kan forklare AKP’s imponerende sejr, der gik stik imod meningsmålingerne før valget, der alle forudså et resultat stort set identisk med det fra valget i juni.

Da jeg brugte valgdagen på at rejse rundt i Erzurum-provinsen og besøgte valgsteder, blev det klart at det ikke er et fair valg eller en fair valgkampagne. På mange måder er situationen i Tyrkiet gået drastisk ned ad bakke i de få måneder siden sidste valg.

Fredsprocessen mellem den tyrkiske stat og den væbnede kurdiske gruppe PKK er kollapset, og den kurdisk dominerede sydøstlige del af landet er tilbage i en situation de kender alt for godt fra 1990´erne, hvor en decideret borgerkrig hærgede.

Mange civile er blevet dræbt under dagelange udgangsforbud og `anti-terror´-bombetogter.

Erdoğan som sikker hest under kaos

Venstrefløjen og kurdiske grupper, specielt HDP, har været genstand for voldelige angreb over hele landet.

Et fællestræk ved de mange angreb på og brandstiftelser mod HDP-kontorer og forretninger drevet af kurdere eller venstreorienterede er, at myndighederne stort set aldrig har forsøgt at stoppe vandalerne.

Bølgen af vold kulminerede med to selvmordsbomber, der dræbte mere 100 deltagere i en fredsdemonstration, indkaldt af HDP og fagbevægelsen, i Ankara den 10. oktober. Ingen gerningsmænd er blevet pågrebet, og blandt kurdiske og venstrefløjsaktivister er de fleste overbevist om, at staten er indblandet i disse morderiske handlinger.

AKP har brugt denne atmosfære til oppiske nationalisme og dæmonisere HDP.

Det ser til, at det er lykkedes Erdoğan at fremstå som den stærke mand, den sikre hest, i tider, der er præget krig og usikkerhed. AKP's hærdede nationalistiske retorik har sikret dem mange stemmer fra det yderste højres Nationalistiske Aktionsparti (MHP), der så deres vælgeropbakning gå fra 16 til 12%.

Analytikere og oppositionelle tyrkere anklager Erdoğan for bevidst at skabe en situation præget af konflikt og ustabilitet med det formål at kunne argumentere for, at Tyrkiet har brug for en stærk leder – ham selv.

Anholdelser og trusler

Angrebene på HDP, og presset på deres støtter, har været barsk. Mange af partiets ledende medlemmer og aktivister er blevet anholdt op til valget.

I Erzurum er en af deres seks parlamentskandidater varetægtsfængslet anklaget for at støtte en terrororganisation.

22 HDP-borgmestre er blevet fjernet fra deres poster, og 20 andre er blevet anholdt i år.

Der var hektisk på HDP's kontor i Erzurum tidligt om morgenen på valgdagen. Mange af partiets valgtilforordnede ringede for at melde fra, og valgtilforordnede dukkede ikke op på de valgsteder, de var blevet tildelt.

Det viste sig at disse HDP-folk simpelthen ikke turde møde op som valgtilfordnet for HDP. Mange var blevet truet med vold, og andre forklarede, at de frygtede at miste deres job i den offentlige sektor.

Rapporter om valguregelmæssigheder

I løbet af hele valgdagen kom der rapporter om problemer og uregelmæssigheder.

I de kurdiske områder var der meget politi og militær tilstedeværelse ved valgstederne. En gruppe med Serdal Benli, vice-borgmester i Gladsaxe og nu valgobservatør, fik af politiet at vide, at den ville blive anholdt, hvis de nikke øjeblikkeligt holdt op med at observere valgprocessen.

Jeg blev selv smidt ud fra en stemmeoptælling, som officielt er åben for offentligheden, i en afsidesliggende kurdisk landsby.

Forkvinden for valgstedet sagde at militærpolitiet havde været forbi og sagt, at hun ikke skulle lade nogen udefrakommende ind. Og hun turde ikke andet end at følge ordrene.

På mystisk vis gik den landsby fra at have været rent HDP i juni til nu at være rent AKP.

Den lokale HDP-kandidat, Zahir Uzun, overværede stemmeoptællingen og bekræftede i vantro at alle stemmerne faktisk var gået til AKP.

Han mener, at landsbyboerne enten er blevet betalt eller truet til at stemme ´rigtigt´. Valgtilfordnede, der ikke ønskede deres navn frem, fra en nærliggende landsby var også målløse over en enorm vandring fra HDP til AKP på deres valgsted.

Selvom de ikke kunne bevise noget, var de overbeviste om, at AKP havde købt sig til stemmerne.

I en anden af HDP's højborge, Beşiri distriktet I Batman provinsen, havde AKP ifølge det officielle resultat fået 59% af stemmerne.

Men billeder på Twitter viste at valgoptællingen i distriktet havde give ten klar sejr til HDP.

Der blev indrapporteret mange uregelmæssigheder på valgdagen. Men ud fra hvad vi ved, ser det ikke ud til, at der har været valgsvindel i stor målestok.

Dette er på trods af rygter, der blev bekræftet af en række Tweets fra den ualmindeligt velinformede AKP-whistleblower Fuat Avni, som afslørede detaljerede konkrete planer fra AKP om at manipulere resultatet.

Bevægelse af progressive kræfter giver håb

Hvad angår fairness var de største problemer nok relateret til kampagnen, mere end til valghandlingen selv.

»Denne kampagne var unfair og karakteriseret af for meget vold og frygt,« sagde Andreas Gross, leder af valgobservatørmissionen under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). I sine præliminære konklusioner fra valget, opremser OSCE en række problemer forbundet med vold, anholdelser og pressefrihed.

HDP’s formænd sagde at valgkampen ikke var fair, idet de ikke kunne føre valgkamp på grund af den konstante vold.

Det store spørgsmål er, hvad der nu sker i tyrkisk politik. Hvad vil valget betyde for Tyrkiets demokrati, for fredsprocessen, der er gået i stå, og for landets mindretal?

En BBC-analyse mener at valgresultatet giver håb for en tilbagevenden til fredsprocessen. Dette vil dog kræve, at AKP bryder med sin populistiske retorik, der har oppisket nationalistiske følelser i brede dele af den tyrkiske befolkning.

De umiddelbare signaler fra Erdoğan var da heller ikke just forsonende. Den regeringsvenlige avis Daily Sabah citerede ham for at sige, at valget sendte en klar besked til PKK om, at »vold, trusler og blodsudgydelser ikke kan sameksistere med demokrati og retssikkerhed.«

Med den korte erklæring lykkes det præsidenten både at antyde, at PKK tog del i valget og at de er hovedansvarlige for den seneste tids blodsudgydelser.

Valget er endnu en bekræftelse på, at Tyrkiet, med sin kontroversielle præsident i spidsen, forbliver en dybt polariseret nation, splittet i to lige store lejre.

Med HDP's gentagne success i at overkomme spærregrænsen på 10%, en arv fra militærkuppet i 1982, er partiet ved at etablere sig som en stabil faktor i tyrkisk politik.

I modsætning til tidligere pro-kurdiske partier er det lykkes HDP at forene kræfter med venstreorienterede progressive, feminister, LGBT-aktivister og andre gode kræfter.

Hvis HDP kan fortsætte med at bygge en bevægelse, der forener forskellige grupper og folkeslag i Tyrkiet og omsætte det til parlamentarisk politik, så er der måske alligevel håb for et bedre Tyrkiet.

Bertil Videt er cand.scient.pol., journalist og venstrefløjsaktivist bosat i Amsterdam.

Artiklen er oprindeligt blevet bragt på engelsk i det elektroniske tidsskrift Jadalyy.