Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
Fagligt
29. september 2015 - 15:49

Transportarbejdere vil samle million underskrifter mod social dumping

Europæiske transportarbejdere samler underskrifter for at få gjort op med social dumping i EU.

Fair Transport Europe hedder en kampagne, som transportarbejdere og fagforeningsmedlemmer lancerer mandag den 28. september.

Kampagnen er støttet af det Europæiske Transportarbejderforbund, som er paraplyorganisationen for mere end 200 forbund og fagforeninger i Europa.

Målet er at samle mindst en million underskrifter i et såkaldt EU-borgerinitiativ. Hvis det lykkes, er EU-kommissionen forpligtet til at overveje de forslag, som bliver rejst. Den er dog ikke forpligtet til at gennemføre ny EU-lovgivning på baggrund af underskrifterne.

Kampagnens overordnede krav handler om sikre fair konkurrence og garantere lige vilkår for arbejdere. Kampagnen peget på syv konkrete forslag til, hvordan EU-kommissionen kan forbedre vilkårene for transportarbejderne og gøre op med den sociale dumping, som foregår på de vesteuropæiske landeveje.

Det handler om at indføre lige vilkår. Et opgør med postkasseselskaber, hvor vognmænd udflager deres vogne. Også en ændring af udstationeringsdirektivet, så det ikke blåstempler social dumping, men i stedet sikrer udstationeret arbejdskraft lige vilkår, er på ønskesedlen.

– Vi håber, at kommissionen vil se initiativet som en chance for sammen med europæiske borgere og fagforeninger at engagere sig i at skabe virkelige forbedringer for millioner af europæiske transportarbejdere, siger Lars Lindgren, præsident for de europæiske transportarbejdere, ETF.

Der er mere end 11 millioner transportarbejdere i Europa, og mange af dem tvunget ud i beklagelige arbejdsvilkår på grund af utilstrækkelig eller dårlig gennemført EU-lovgivning eller unfair forretningspraksis, mener ETF.

Skriv under på kravet om Fair Transport Europe

Stop racet mod bunden

– Vi vil stoppe racet mod bunden. De fleste af vores udfordringer kan kun løses i samarbejde mellem EU’s institutioner og det nationale niveau, og i et samarbejde mellem transportarbejdere og ansvarlige arbejdsgivere. Med det her initiativ vil vi bidrage til en bedre og mere konstruktiv dialog om, hvordan vi løser udfordringerne som transportarbejderne i Europa står over for, siger Lars Lindgren.

Formanden for 3F’s transportgruppe, Jan Villadsen, har med til at sætte initiativet i søen.

– Vi har fået fagforeningsfolk og transportarbejdere fra de andre EU-lande med på konkrete forslag til nye EU-regler, der kan sikre mere fair transport og mindre snyd og social dumping. Næste mål er én million underskrifter, så vi er stærkt bakket op i dialogen og diskussionerne med EU, siger Jan Villadsen til 3F’s fagblad.

Selvom 3F Transport anerkender, at regeringerne i Danmark og Sverige har skærpet kontrollen og lovgivningen mod social dumping.

– Men meget af det fusk, der foregår, har rod i EU’s regler og i spekulation i ansættelser over grænser. Det haster med ændringer, og jeg opfordrer både medlemmer af 3F og alle andre til at skrive under for fair transport i Europa, siger Jan Villadsen.

Artiklen bringes også på hjemmesiden for EU-fagligt netværk

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce