Selv om dele af protestbevægelse imod den græske Syriza-regering støttes af højrefløjen, er det kun et mindretal, mener det tidligere Syriza-medlem Dimitris Tsekeris. De fleste protester kommer fra partiets egne støtter. Dimitris Tsekeris ønsker en genopbygning af græske venstrefløj på et nyt grundlag..
Den græske Syriza-regerings aktuelle forsøg på at reformere landets sundheds- og pensionssystem står i modsætning til det opgør med sparepolitikken, som partiet arbejdede for for bare et år siden.
Det mener Dimitris Tsekeris, der tidligere har været talsmand for Syriza Danmark. Han er netop vendt tilbage til København efter tre måneders ophold i Grækenland.
– Syriza-regeringen forsøger at implementere en ’blødere’ udgave af den spare- og nedskæringspolitik, der er dikteret Trojkaen, som udgøres af EU, Valutafonden og Den europæiske centralbank. Men der er kun meget små handlemuligheder inden for de afstukne rammer, siger han til Modkraft.
Den græske regering indgik i sensommeren 2015 en rammeaftale med troja-organisationerne om omfattende privatiseringer, ændringer af pensionssystemet og arbejdsmarkedsreformer mod at få lån til betaling af græsk statsgæld. Det såkaldte tredje Memorandum, hvor de to foregående er indgået af tidligere græske regeringer, er nu udmøntet i et forslag til ændring af pensionssystemet, hvor brugerbetalingen øges og pensionudbetalingerne beskæres.
Forslaget er i løbet af februar blevet mødt af omfattende protester i den græske befolkning, blandt andet i form af strejker blandt offentligt ansatte og privatansatte, bønders vejblokader, der har lukket grænserovergange til Bulgarien og Makedonien og en større endagsgeneralstrejke den 4. februar.
– Det tredje Memorandum er ikke helt så hårdt, som de to foregående, men det lægger sig oven på de tidligere, som har medført meget hårde besparelser og nedskæringer. Efter seks års recession rammer det derfor næsten alle befolkningsgrupper hårdt, siger Dimitris Tsekeris.
– Syrizas hovedproblem er, at implementeringen af Memorandummet er i total modsætning til de principper og den sociale alliance, som partiet tidligere har bygget op. Så folk, der har støttet partiet, vender sig imod regeringens forslag. Ud over den højrefløj, som ønsker at skade regeringen så meget som muligt, siger han.
– Højrefløjen presser selvfølgelig regeringen, men den er ikke lige nu parat til at overtage regeringsansvaret, siger Dimitris Tsekeris.
Det skyldes dels udskiftningen af formand og ledelse i det konservative parti Neo Demokratia, dels at Memorandum-programmerne er vanskelige at implementere og har meget barske konsekvenser.
– Højrefløjen arbejder nok for underminere Syriza-regeringen skridt for skridt, men den vil gerne have premierminister Alexis Tsipras til at tage skraldet for de upopulære reformer, siger han.
Dimitris Tsekeris erkender, som Modkraft skrev for nylig, at der er velstillede og rige erhvervsgrupper, der forsvarer særinteresser og egne privilegier og som har tilknytning til bl.a. det konservative parti Neo Demokratia, i den protestbevægelse, der i løbet af februar 2016 har aktioneret med imod regeringen i store dele af Grækenland.
Læs Modkraftartiklen »Dansk Grækenland-ekspert: Syriza presses fra højre og af middelklassen«
– Men de rige og højrefløjen udgør ikke flertallet og dominerer ikke bevægelsen, siger Dimitris Tsekeris.
– De sidste seks års krise og sparepolitikken har fået middelklassen til at forsvinde både i byerne og på landet, siger han.
– De fleste bønder er blevet fattigere som en direkte konsekvens af krisepolitikken. Det er derfor, de nu protesterer mod højere beskatning og pensionsbidrag. Også fordi de ved, at det kan ende endnu værre, for Trojkaen har endnu ikke godkendt regeringens forslag, siger han.
Selv om der også i byerne er velstillede grupper mellem de strejkende erhvervsgrupper, mener Dimitris Tsekeris ikke, at de dominerer protesterne.
– De fleste er ikke højtlønnede. Mange jurister er eksempelvis fra de store private advokatkontorer, der frygter fyringer, og som langt fra er priviligerede, siger han.
Undermineringen af middelklassens levevilkår er også slået igennem i byerne, fremhæver han:
– De fleste ingeniører, arkitekter og jurister er nu løst ansatte i virksomheder, næsten uden rettigheder. De bliver enormt underbetalt, siger han.
Hertil kommer, at de flås i skat, siger han og giver et eksempel:
– En ingeniør får typisk omkring 1200 Euro om måneden som freelancer. Herfra skal trækkes 400 Euro i skat, 350 Euro i forsikringer (dog kun 210 for nyansatte) plus 50 Euro i en specialskat. Hertil kommer, at man skal lægge penge til side som forskudsskat for næste år, siger han.
Huslejeniveauet i Athen ligger typisk omkring 200 Euro per person for en bolig til tre personer.
– Så selv om udgifter kan variere, betyder det, at de befolkningsgrupper kun har meget få penge at leve for. Man udgør derfor ikke lige en middelklasse, men tilhører snarere et prækariat, siger han.
– Det er derfor, at også unge videnskabsfolk m.fl. går på gaden - ud over afstandtagen til det politiske spil
Har udviklingen af en protestbevægelse betydning for diskussionerne internt i Syriza?
– Der er selvfølgelig diskussion. Men Syriza har forvandlet sig til et statsparti, hvor ledelsen har taget magten og ikke længere inddrager medlemmerne, siger han.
– Ledelsen kan simpelthen ikke længere bruge venstrefløjsargumenter. For accepten af Memoranda-politikken har bevæget partiet i en helt anden retning, siger han.
– I den forstand er Syriza ikke længere et parti, men kun en ledelse. Det var også alene partiledelsens og Alexis Tsipras’ beslutning at acceptere EU-diktaterne sidste sommer. Partiet blev aldrig spurgt, siger han.
Derfor er der også behov for en genopbygning af en venstrefløj med radikale perspektiver, mener Dimitris Tsekeris.
Selv deltager han i et nydannet initiativ, der blev stiftet i Grækenlands næststørste by Thessaloniki i starten af februar, hovedsagelig af tidligere medlemmer af Syriza. Initiativet har taget navnet Netværk for en radikal Venstrefløj.
– Vi ønsker at genopbygge en venstrefløj, der tager afsæt i en afstandtagen fra Memoranda’erne og nedskæringspolitikken. Vi vil opbygge et parti, der udvikler og bygger på sociale bevægelser og opbygger en modmagt til nedskæringspolitikken. Og så vil vi udvikle helt nye demokratiske strukturer intent – for erfaringerne fra Syriza skræmmer, siger Dimitris Tsekeris.
Hvordan er forholdet til partiet Folkelig Enhed, der også er udsprunget fra Syriza i protest mod accepten af Memoranda-politikken?
– Vi er selvfølgelig i dialog med Folkelig Enhed, men vi mener ikke, genindførelsen af en selvstændig græsk møntenhed alene er svaret på problemerne. Det er nødvendigt at bygge sociale bevægelser og modstand meget bredere op, siger han.
– Der må udvikles en politik, der kan vende nedskærings- og sparepolitikken på hovedet, og som kan genåbne hele spørgsmålet om Memoranda’erne og statsgælden. Det kræver først og fremmest udvikling af netværk og bevægelser, siger han.
Bliver det alternativ udviklet i den nuværende protestbevægelse?
– Nej, det kan man ikke sige. Den politiske situation er meget vanskelig lige nu med et regeringsparti, der siger det modsatte af, hvad det mente for et år siden. Men situationen er også uholdbar.
Betyder det, at du mener, at venstrefløjen og protestbevægelsen skal kræve regeringens afgang?
– Nej. Syriza-regeringen er trods alt mindre slem end en decideret højrefløjsregering. Kravet er en anden politik og et opgør med Memoranda’erne, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96