Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Venstrefløj
27. maj 2015 - 14:55

Ti tips til venstrefløjens valgkamp

Valgkampen er gået i gang. Michael Hunnicke giver venstrefløjens kandidater og aktivister ti råd til en slagkraftig valgkamp.

Valgkampen startet. Folketingskandidaterne skal ud og deltage i debatter, optræde i tv, radio og aviser, og aktivisterne skal ud og uddele valgkampsmaterialer og sikkert også blande sig i diskussionerne på de sociale medier.

Alle skal på den ene eller anden måde ud og sælge venstrefløjens politiske budskaber. Og her er det godt at være forberedt. I det følgende får du 10 gode tips til Enhedslistens og SF’s valgkampe.

1. Kommunikér til målgruppen – glem dem, du ikke kan nå

80 procent af vælgerne har allerede besluttet sig, hvilket parti de vil stemme på. 20 procent er i tvivl, men en stor del af disse ved allerede om, de vil stemme rød eller blå blok. Men de er i tvivl om hvilket parti.

De største omrokeringer under valgkampen sker internt i blokkene. Og typisk vil vælgerne søge mod deres sædvanlige parti.

Eksempelvis vil mange mellem valgene markerer utilfredshed med deres eget parti ved i undersøgelser at signalere, at de stemmer på et andet parti.

Eksempelvis vil en utilfreds socialdemokrat sige, at han stemmer SF eller Enhedslisten. Men når valget kommer, stemmer han alligevel på Socialdemokraterne.

Derfor handler valgkampen i vidt omfang om at bekræfte de nuværende og potentielle venstreorienterede vælgere i, at de allerede før valgkampen har taget den rigtige beslutning og derudover nappe nogle ekstra stemmer fra de andre partier i rød blok (læs: regeringen).

Som repræsentant for Enhedslisten eller SF handler det derfor om at understrege, at venstrefløjen er garanten for en solidarisk politik under en rød regering.

Men der skal samtidig ikke være tvivl om, at vi ønsker en socialdemokratisk ledet regering.

2. Kend dine værdier

Vores politik skal altid indrammes i vores egne værdier, der tager afsæt i lighed og fællesskab.

Når en SF’er eksempelvis deltager i debat om dagpenge er det vigtigt at understrege, at en person ikke har »opbrugt sin dagpengeret«, men derimod »falder ud af dagpengesystemet«.

Det kan umiddelbart synes som en ubetydelig nuance, men dækker i realiteten over en stor værdimæssig forskel.

»Opbruger« man sin dagpenge er det underforstået, at det er rimeligt nok, at du ikke længere kan modtage dagpenge. Du har fået det, du havde ret til, så nu må du klare dig selv. Samfundet skylder dig ikke længere noget.

Siger man derimod »falde ud af« dagpengesystemet signalerer det, at der noget galt med et system, hvor mennesker bare får en hård landing, fordi de ikke kan finde job. Det er dermed ikke selvforskyldt.

På den måde taler SF ud fra sit eget værdisæt, hvor man er imod dagpengeforringelser, fordi man ser det som udtryk for konsekvenserne af den økonomiske krise og finder det vigtigt med et socialt sikkerhedsnet.

På samme måde hedder det ikke »skattelettelser«, men »nedskæringer i velfærden«. 

3. Bak op om partiets hovedbudskaber

En valgkamp handler om at være strategisk konsekvent, så de samme budskaber høres fra både Enhedslistens kandidat i København og kandidaten i Ringkjøbing.

Hvis partiet har besluttet at fokusere på dagpenge, velfærd og klima, er det de temaer, der skal genlyde fra alle kandidater. Alle skal i samme retning på samme tid.

Både SF og Enhedslisten har en meget omfattende politik og faren er, at kandidater begynder at snakke i alle mulig retninger. Men det duer ikke medmindre et valgmøde har et meget bestemt tema.

En vælger må ikke opleve en SF kandidat snakke om noget på et debatmøde, hvorefter hun går hjem og ser Pia Olsen-Dyhr i TV-avisen tage nogle helt andre emner op. For hvad vil partiet så prioritere efter valget? Under en valgkamp skal partiet gå i takt.

Typisk spiller partierne også ud med forskellige initiativer under valgkampen og her er det vigtigt, at kandidater og aktivister bakker disse budskaber op samtidig på både valgmøder, i lokale medier og på de sociale medier. Et budskab skal være alle steder for at have effekt.

Og så skal det gentages igen og igen.

4. Forstå og definér din modstander

Hovedfjenden er den blå blok, men forskellen mellem venstrefløjen og regeringen skal tydeligt markeres.

Det er naturligvis et problem, hvis rød blok fremstår for splittet, men det gør blå blok også på mange måder, så det er man nogle gange nødt til at se henover.

Men rød bloks vælgere er nødt til at vide, at det ikke er godt nok at stemme på Socialdemokraterne eller De Radikale. Hvis rød blok skal levere resultater på velfærd, dagpenge og klima, så er venstrefløjen nødt til at stå stærkere.

Derfor er der grund til at italesætte de borgerlige og nogle gange regeringen som en samlet politisk elite, der foregiver en »nødvendighedens politik«.

De lever i en afkoblet virkelighed, hvor de har overladt politikken til nogle regnedrenge i Finansministeriet. Konsekvensen er en politik, der kun gavner samfundets rigeste, der nyder livet i Whiskey-bæltet i Nordsjælland.

Heroverfor står venstrefløjen, der kender virkeligheden for den almindelige dansker, der bliver ramt af nedskæringer på børneinstitutioner, skoler og plejehjem og samtidig risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

5. Brug de gode historier… men husk lidt tal

Historier står meget stærkere end tal, og derfor skal vi bruge historier som eksempler til at understøtte vores politiske budskaber. Historier gør vores politik nærværende, konkret og taler i billeder, der skaber den følelsesmæssige kobling mellem vælger og parti.

Når vi eksempelvis taler for en dagpengeløsning, så er det altid godt at medbringe historier fra virkeligheden om konkrete mennesker, der er faldet ud af dagpengesystemet, og hvilke konsekvenser det har haft for vedkommende.

Det er altid bedst at tage et eksempel, der er så tæt på de vælgere, du taler til som muligt.

Eksempelvis kunne det være din gamle skolekammerat Søren, der efter 20 år hos samme virksomhed blev fyret som følge af krisen. Han har ikke kunne finde et nyt job efter 200 ansøgninger og står nu til at falde ud af dagpengesystemet.

Med historier bliver politik til et moralsk spørgsmål og ikke en beregning foretaget af en avanceret lommeregner i Finansministeriet. Det er virkelige mennesker, det handler om og ikke bare tørre tal. Hermed taler vi mere på venstrefløjens præmisser.

Men det gør dog ikke noget samtidig at medbringe tal, der kan underbygge den gode historie. Eksempelvis at Finansministeriets regnemodeller forudsagde, at 2-4.000 om året vil falde ud af dagpengesystemet, men at vi allerede har rundet 50.000 mennesker.

6. Tal til bekymringen og tilbyd tryghed

Bekymring flytter holdninger. Hvis man er tilfreds, så har man ikke behov for at rykke sin stemme. Vi skal derfor fremhæve de områder, der bekymrer vælgerne og fortælle de relevante historier som eksempelvis ovenstående eksempel med dagpenge. Men det kunne være klima, nedskæringer i det offentlige, EU’s stigende magt mv.

Overfor det utrygge er venstrefløjen garanten for det trygge og gode samfund for de fleste mennesker. Denne fortælling skal omkredse alt vores politik.

Eksempelvis er Enhedslistens valgslogan »Fællesskab fungerer« en fortælling om et Danmark, der er opbygget gennem fællesskabets indsats. Og det er med venstreorienterede partier i spidsen, vi har opbygget et godt og trygt Danmark at leve i.

Det står i modsætning til højrefløjens fortælling, hvor individet i højere grad er i centrum for fremskridtet eller Dansk Folkepartis usolidariske Danmarksbillede, der beskriver det danske fællesskab som truet af fremmede.

Enhedslistens aktive skal bruge den trygge Danmarksfortælling som argumentation igennem alle politiske budskaber.

Fællesskabet er svaret på alle spørgsmål.

7. Håndtér negative kampagner

Der er to trusler mod venstrefløjen i de politiske debatter, som højrefløjen og regeringen typisk vil køre på: at vi er politisk ekstreme, og at vi er økonomisk uansvarlige.

Venstrefløjen kan eksempelvis blive udstillet som politiske ekstremister. Det at vi ønsker et politisk systemskifte kan i en valgkamp let blive misforstået.

Her er det vigtigt som modsvar at vise, at vores politik er udtryk for almindelig sund fornuft. Hvad er socialisme? Det er mere demokrati gennem en mere planlagt økonomi. Det vil sige en samfundsmodel, hvor vi tager hensyn til alle mennesker og sikrer et bæredygtigt samfund, der ikke driver rovdrift på den natur og de ressourcer, vi skal leve af.

Det kræver selvfølgelig, at vi ikke har store systemiske banker, der kører verdensøkonomien mod endnu en stor krise. Det forudsætter samtidig, at vores energiressourcer som olie og gas ikke overlades til tilfældige multinationale virksomheders forgodtbefindende og ønsker om profit.

Det kræver videre, at flere beslutninger bliver placeret mere lokalt, når der ikke er brug for store nationale og internationale beslutninger. Vi ønsker et samfund med aktive borgere, der er med i beslutninger om udviklingen af beboerkvarterer, plejehjem, skoler og arbejdspladser.

Socialisme er med andre ord bare sund fornuft.

De ekstreme er derimod højrefløjen, der vil bevare de nuværende uligheder, privatisere den offentlige velfærd og fører os direkte ind i en økologisk katastrofe.

En anden udbredt myte er, at venstrefløjen er »økonomisk uansvarlige«. Udover at have konkret tal som dokumentation for vores politik (hvis ikke fra kandidathåndbøger eller flyers så brug tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), er det altid godt at insisterer på, at politik består af valg. Der findes ikke nogen nødvendighedens politik.

Et samfund har naturligvis begrænset økonomiske ressourcer, men politik handler om, hvordan vi fordeler disse ressourcer. Venstrefløjen ønsker økonomisk omfordeling, men det gør os ikke politisk uansvarlige.

8. Udstrål troværdighed og autencitet

De vigtigste egenskaber for en politiker eller en afsender af et politisk budskab er troværdighed og autencitet.

En måde at være troværdig og autentisk er altid at have en personlig fortælling parat, når du afsender et politisk budskab. Et godt eksempel er SF’s nye valgvideo »Investering i mennesket«, hvor Pia Olsen-Dyhr gør sin personlige historie til en del af en Danmarksfortælling.

Hun er bare en almindelig dansker, der har gået fra en lille genert pige til en voksen kvinde med mand og børn. Hun repræsenterer den almindelige danskers stemme.

Personlige historier skaber identifikation med målgruppen. På samme måde kan kandidater og aktivister tænke deres personlige historie ind i partiets budskab. Eksempelvis hvis man er Enhedslisten-kandidat kan man tage udgangspunkt i »Fællesskab fungerer«.

En god model er ved at tænke det som historien om mig à historien om os à historien om lige nu.

Historien om mig er din personlige fortælling (hvordan hjalp fællesskabet mig), der skal tales videre ind i historien om danskerne (hvordan har fællesskabet bygget et stærkt Danmark) og historien om nuet (måske er dette fællesskab truet, hvis højrefløjen kommer til magten, og derfor har vi brug for at handle nu. Læs: stemme på venstrefløjen).

Den personlige historiefortælling er en vigtig x-faktor, og mange af de politiske modstandere vil ikke bruge det i valgkampen.

9. Tal til dit netværk

Som kandidat er det vigtigt at være til stede på alle tænkelige platforme i medier såvel som i virkeligheden. En lære fra Obamas valgkampe er, at man aldrig kan vide, hvornår man nå ud med et budskab til vælgerne. Altså hvornår de lytter.

Derfor skal vi som kandidater og aktivister i valgkampen bruge alle platforme, hvad enten det er deltagelse i valgdebatter, flyeruddeling på gågaden, dør-til-dør-kampagne, tilstedeværelse på sociale medier og læserbreve i lokale aviser. Alle platforme skal bruges.

Helt grundlæggende er det rigtig vigtigt at tale politik ind i sit eget netværk. Det er typisk eget netværk, der flytter stemmer. Folk lytter til deres arbejdskollegaer, deres venner og familie og bekendte i det hele taget.

Derfor skal man aldrig forsømme at tale politik ind i den ramme.  

10. Udlændinge

Alt tyder på, at vi igen får en valgkamp med udlændinge som omdrejningspunkt. Og der er ingen nemme løsninger. Det handler om damage control.

Vi kommer ikke til at kunne rykke hovedparten af vælgerne betydeligt i vores retning, men vi kan fastholde de venstreorienterede folk omkring vores politiske position på området.

Venstrefløjens fortælling om udfordringer med integrationen er grundlæggende, at integrationsproblemer i vidt omfang kan forklares som et resultat af social ulighed, arbejdsløshed, isolering gennem ghettoisering og mangel på en ordentlig langsigtet integrationsindsats via børneinstitutioner, skoler, boligpolitik og job- og fritidstilbud til unge, der ellers tiltrækkes af kriminelle eller radikaliserede islamistiske miljøer.

Sagt på en anden måde, så skal vi være hårde ved årsagerne til integrationsproblemerne. Vi skal vise, at Muhammed bliver ramt af arbejdsløshed ligesom Peter, og skillelinjen derfor ikke går mellem »sort og hvid« men mellem de rigeste i samfundet og alle os andre.

Vi skal hele tiden fokusere på de positive historier.  Derfor handler det altid om at finde de nærværende positive modstillinger til højrefløjens skræmmekampagner om udlændinge.

Det kan være Muhammed, der er skolekammerat med Søren. Det kan være, at den lokale buschauffør er født og opvokset i Tyrkiet, men gennem de sidste 20 år har passet sit job upåklageligt og i øvrigt er en god kollega. Det kunne også være en historie om en udvisning af en iransk familie, hvor børnene har spillet i den lokale fodboldklub og alle har et godt indtryk af dem i den lille landsby i Jylland.

Som venstrefløj handler det om at finde de små gode nærværende historier, og så ellers bruge dem i valgdebatter.

Endelig må vi som venstrefløj nok også erkende, at der er nogle problemer som umiddelbart kræver straf og konsekvens, fordi samfundet simpelthen ikke er gearet til at håndtere hårdkogte kriminelle med socialpædagogiske redskaber på den korte bane.

Her må vi så bare vælge at være ærlige om, at det er en nødvendighed. Men i den sammenhæng er det godt at huske at gøre det til et problem med kriminelle og ikke til et problem med udlændinge/indvandrere.

Michael Hunnicke Jensen er forfatter til bogen Brug sproget politisk – 10 gode principper for venstreorienteret kommunikation, Forlaget Solidaritet.

Læs et uddrag af Michael Hunnickes bog på Modkraft

Læs Andreas Albertsens anmeldelse af bogen

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce