Thornings dagpengeudmelding løser ikke problemerne

Dagpengereformen er en kæmpeskandale.

VK – regeringen vedtog på forslag fra DF og med støtte fra Radikale reformen i 2010 som led i sin økonomiske genopretningspakke. Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger. [1]

Ideen hertil var fremlagt af den såkaldte ”Arbejdsmarkedskommission”, hvis økonomer også havde beregnet, at højst mellem 2 og 4.000 ledige ville miste dagpengeretten, fordi de øvrige ramte hurtigt ville finde job. [2]

Men Arbejdsmarkedskommissionens – og VK - regeringens – udbudsøkonomiske tænkning viste sig uden forbindelse til virkelighedens danske økonomi, der efter finanskrisens udbrud tværtimod har været præget af omfattende tab af arbejdspladser og jobmangel.

Derfor er udfaldet er dagpengesystemet i stedet blevet næsten 51.000 og kun en femtedel heraf er kommet i arbejde.

Figur: Forventet og faktisk udfald af dagpengesystemet. [3]

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten stemte imod reformen, men grundet de Radikale ende den socialdemokratisk ledede regeringen i det sorte tårn med at videre de borgerlige økonomiske politik i bredeste forstand, herunder dagpengereformen.

Det må dog medgives, at regeringen i flere omgange har forsøg at udskyde og afbøde virkningen af reformen – blandt andet med flere akutpakker og en midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt senest en ny kontantydelse. [4]

Men nogen grundlæggende løsning på det massive udfald af dagpengesystemet er det ikke blevet til. Dagpengereformen er hermed forblevet et åbent, blødende sår i Socialdemokraternes side, som man uden held har forsøgt at lukke gennem nedsættelse af en dagpengekommission.

Thornings begrænsede 1. maj bud på fremtidigt dagpengesystem.

Nu hvor valget nærmer sig og 1. maj stod for døren har Thorning så gennem et nyhedsbrev til partimedlemmerne fremlagt det af kritikerne i baglandet, fagbevægelsen og på venstrefløjen efterlyste – en bud på et fremtidigt dagpengesystem.  [5]

Thorning slår heri fast, at ”vi socialdemokrater ønsker et nyt dagpengesystem, …hvor færre skal opbruge deres dagpengeret”, ”hvor reglerne for genoptjening nytænkes” og hvor ”lønmodtagerne skal have incitament til at tage kortere ansættelser”. Men socialdemokraterne vil stadig afvente dagpengekommissionens udspil til august og den for kommissionen satte begrænsning gælder stadig – ”dagpengesystemet må ikke blive dyrere”. [6]

Det må anerkendes, at hvis genoptjeningsreglerne lempes, så kortere ansættelser i det mindste åbner adgang til en om end mere begrænset genoptjening, vil det være en forbedring. Men det er ikke genoptjeningsreglerne, som er årsagen til det store udfald af dagpengesystemet. 

Hvis man rullede genoptjeningsreglerne tilbage til de 26 uger før dagpengereformen, ville ifølge tidligere beregninger omkring 7.000 færre ledige være i risiko for at miste deres dagpengeret årligt.[7]

Figur: Antal personer, som årligt genoptjener dagpengekravet på under og over 26 uger, 2009 - 2011. [8]

Men Thornings løsning er langt mere begrænset end en ny halvering af genoptjeningskravet og dermed vil også effekten af den socialdemokratiske ”nytænkning af genoptjeningsreglerne” også være langt lavere.

Thornings udmelding løser ikke det grundlæggende problem: Halveringen af dagpengeperioden.

Og det store udfald af dagpengesystemet skyldes som anført ikke stramningen af genoptjenings-reglerne, men derimod dagpengereformens halvering af dagpengeperioden

derimod dagpengereformens halvering af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år – den sidste af en længere række forringelser af dagpengeperioden i forvejen.

Figur: Dagpengeperioden gennem tiden. [1]

Men dette dagpengereformens kerneproblem - forringelsen af dagpengeperioden , som er langt hovedårsagen til det store udfald af dagpengesystemet, rummer Thornings udspil ingen løsning på – højst en uforpligtende og ukonkret passus om .at ”færre skal opbruge deres dagpengeret”.

Thorning forsøger altså både at blæse og have mel i munden – på en og samme tid forsøger S – ledelsen at imødekomme kritikerne i socialdemokratiet og baglandet og at give socialdemokraterne noget at samles om i den kommende valgkamp uden på den anden side grundlæggende at udfordre dagpengereformen, de Radikale og de borgerlige.

Med det tynde indhold og de mange uforpligtende vendinger har S – kritikerne dermed reelt ikke meget at hænge deres hat op på.

Hertil kommer, at regeringen stadig afventer dagpengekommissionens udspil og opretholder den herfor lagte begrænsning, at et fremtidigt dagpengesystem IKKE må koste flere offentlige midler.

Dagpengekommissionen

Hermed er der reelt lagt en stopklods for nogen som helst udbedring af dagpengereformen i større grad – med mindre lønmodtagerne selv betaler på anden måde.

Interessant nok har der ifølge forlydender i dagpengekommissionen i hvert fald tidligere været diskuteret en sådan model, hvor dagpengeperiode og dagpengeydelse kunne variere for forskellige faggrupper og A-kasser, således forstået man kunne vælge en længere dagpengeperiode mod lavere ydelse – og modsat. [9] [10]

De Radikale har bemærkelsesværdigt nok nikket ja til en sådan model.

En sådan model ville imidlertid være en katastrofe for fagbevægelsen, fordi den ville splitte lønmodtagerne mellem faggrupper med stor ledighed respektive med lavere ledighed, ja endog ville splitte A- kasserne internt mellem hensynet til korttidsledige og langtidsledige.

Så hvorfor regeringen stædigt afventer den dagpengekommissions forslag er vanskeligt forståeligt.