Tanker om en hottentotkarrusel: Man skal vide, hvem man taler med

Kan man gøre indhug i den racisme, som gennemsyrer vores samfund, ved at skælde folk ud i kølige akademiske vendinger?

Flere identitetspolitiske miljøer – visse overlappende med den radikale venstrefløj – forsøgte netop dét i sagen om »hottentotkarrusellen«. I Djurs Sommerlands såkaldte Afrikaland fandt man en symbolik, som man følte kunne bære den fulde vægt af analyse- og begrebsapparatet fra universiteterne ind i stuerne og afsløre det hele som »eksotificerende«, »racialiserende« og »eurocentrisk«.

Den gik ikke. Det, der startede som et forsøg på at skamme Djurs Sommerland ud for racisme via sociale medier, endte som en katalysator for en folkelig, reaktionær massebevægelse fra højre.

Støtteerklæringerne til hottentotkarrusellen på de sociale medier var massive. Afstemninger om bevarelse eller afskaffelse af karrusellen faldt ud med 80% til »bevar-siden« på trods af mobiliseringer i venstreorienterede og antiracistiske grupper.

Støttesider for Afrikaland fik mange tusinde likes, og Ekstra Bladets Facebook-delning af bladets artikel om, at Djurs Sommerland ville bevare karrusellen, fik omkring 30.000 likes, hvilket nærmest er rekord for den side (jeg har ikke set højere i flere år i hvert fald).

Derudover lykkedes det at skabe en ret uheldig forbindelse imellem de erklærede og/eller organiserede racister og så dem, som mere eller mindre ubevidst gengiver den racisme, som ligger i samfundet.

Som eksempel gav det nogle højreradikale muligheden for at lave hottentotkarrusel-støttesider på Facebook, hvorfra de kunne traktere de misfornøjede sommerlandsgængere med yderligtgående højreorienteret retorik og racistisk tankegods.

De eneste dybere refleksioner på venstrefløjen, jeg er stødt på, er en stærkt akademisk artikel på denfri.dk, som blev delt i nogle relativt snævre kredse på sociale medier og blev mødt af »Ja!«, »Sådan!« og »Netop!«.

Som om den gjorde andet og mere end bare at udpensle det, som de (læs: de få), som forstod den, allerede vidste i forvejen – at Afrikaland er præget af etno- og eurocentrisme samt racistiske stereotyper – men den gjorde absolut intet for skabe forudsætningerne for udbredelsen af disse erkendelser.

Livsverdener

Den identitetspolitiske bevægelse opererer ud fra nogle idéer om, at man bør sætte sig ind i andre menneskers position i samfundet og samtidig vurdere egne privilegier og udgangspunkt.

Men den fejlede slemt i at udbrede sine idéer om en figur på Djursland netop ved ikke at leve op til disse principper.

Jeg er selv vokset op i Jylland (Sydjylland nærmere betegnet og dermed i en del af »det gule bælte»), og på trods af at jeg var bogligt interesseret og politisk aktiv, længe inden jeg flyttede til storbyen, så skulle jeg blive 23 år gammel, inden jeg fandt ud af, hvad falafel var og hvad det egentlig var, feminisme gik ud på.

Ting er bare anderledes i Jylland.

Adgangen til idéer eller fænomener, som måske virker som en naturlig del af hverdagen for en person, som bor på Nørrebro, er slet ikke tilgængelige eller almindelige der, hvor jeg er fra.

Vi havde ikke særligt mange penge, da jeg voksede op, og da slet ikke, når vi var hos min far. Vi kom derfor aldrig til udlandet (Otto Duborg og Poetzsch undtaget), og ikke engang Legoland eller Tivoli kunne det blive til.

Men heldigvis fandtes der billigere alternativer som endagsudflugter, camping og Djurs Sommerland, hvor man kunne tage sin egen mad med. Jeg husker også Afrikaland – dog mest den der store gorilla, man sejler forbi i en båd – men hottentotkarrusellen husker jeg også vagt.

Nu bor jeg på Nørrebro og har igennem længere tid været en del af venstrefløjen og den kultur, som eksisterer i brokvarterene. Kulturelt anser jeg mig derfor for at være en slags hybrid i spørgsmål som dette.

Med det mener jeg ikke, at jeg af den grund er mere racistisk og har mindre imod racistiske stereotyper, men at jeg føler, at jeg ser hottentot-sagen lidt fra to sider eller igennem to sæt af sprog og forståelser, stammende fra to forskellige »livsverdener« (et begreb som passende stammer fra antropologien og fungerer som en forståelsesramme, som står i modsætning til etnocentrismen).

Det er nok lige at stramme den at påstå, at jyder og københavnere har to helt forskellige livsverdener og slet ikke kan forstå hinanden. Eller at hele den her konflikt og/eller misforståelse primært deler sig lige der, men jeg vil bruge begrebet alligevel.

Long story short: Jeg har to sæt briller. Når jeg kigger på hottentot-figuren med uni/Nørrebro/venstreorienteret-brillen, ser jeg den perfekte cocktail af eurocentrisk racialisering og eksotificering. Jeg ser verdenssystemets oprindelse, slaveri, kolonialisme-apologetik, den hvide mands hegemoniske taxonomi og den symbolske reproduktion af alle disse i en monolit af plastik, som våger over Djursland og indbyggernes ret til at stemme Dansk Folkeparit og spise svinekød i mængder.

Når jeg tager jydebrillen på, så ser jeg ikke en fuck og en skid. Jeg ser allerhøjest en sjov figur, som jeg ikke rigtig tænker over den dybere betydning af.

Til gengæld så minder den mig om de oplevelser, jeg har haft med min familie der, og derfor bliver jeg irriteret over, at de smarte københavnere kommer med deres smarte ord og kritiserer alle de ting, som har indgået i mit liv. Alle de oplevelser, jeg har haft der, og de følelser, som knytter sig dertil.

De tror jo, de er bedre end os derovre på Djævleøen, og det vil jeg ikke finde mig i!

Det er jo ikke fordi, at Afrikaland er et led i sommerlandsgængernes opdragelse af deres børn, som har til formål at indoktrinere en opfattelse af afrikanere som inferiøre. For langt de fleste kunne det lige så vel være en figur af noget helt andet.

Min pointe med alt det her er, at ligesom der eksisterer racisme i Danmark i dag, og racialiserede mennesker har en ikke-privilegeret og til tider degraderet position i forhold til ikke-racialiserede, så eksisterer der også nogle andre relevante dynamikker.

Skismet imellem København og Jylland og universitetet og Djurs Sommerland bliver hurtigt lig med højkultur over for lavkultur.

Hottentotkarrusellen er hverken den første eller den sidste gang, strukturel undertrykkelse (i symbolsk eller anden form) er flettet ind i dele af den danske arbejderklasses kulturelle tilhørsforhold.

Vi er nødt til at lære at kommunikere på en måde, som folk er modtagelige over for og tage bestik af, hvilke mennesker vi taler med, og hvordan de forstår sig selv.

Jeg sidestiller naturligvis ikke den dynamik, der eksisterer imellem den jyske periferi og den københavnske kerne, med flere hundrede års slaveri, kolonialisme og udbytning. Jeg forsøger at beskrive en dynamik, som de fleste københavnere ikke ser, og som jeg mener er en uværgelig del af at bekæmpe racisme i den danske arbejderklasse.

Jeg mener, at hottentot-gate er et meget godt eksempel på, hvordan man/vi ikke bør bære os ad.

Til at starte med så er det virkelig dumt at lægge hårdt ud med en terminologi, som udpræget stammer fra visse dele af universitetsverdenen. Det er en den sikre måde at vække antipati på i netop det segment.

Ikke bare den indledende kritik på de sociale medier indeholdt denne sprogbrug – også titlen på en underskriftindsamling imod figuren fortæller meget godt, hvad der gik galt: »Stop reproduktionen af racistiske stereotyper!«. »Stop alle, som ikke går på universitetet, fra at skrive under på den her indsamling!« havde måske været en bedre titel.

Indsamlingen for bevarelsen af figuren fik naturligvis langt flere underskrifter.

Smartere hvordan?

For det utrænede øje kan det virke som om, at alle de, som pludselig blev aktive ift. bevarelsen af hottentot-figuren, var racister og altid har været det. Men faktisk likede flere, som jeg har lavet fagforeningsarbejde med, Bevar Afrikaland-siden på Facebook.

De er ikke racister, men bare jyder, og flere udtaler sig endda imod racisme i dagbladene. Det er folk med en anden livsverden. En verden, som ganske givet indeholder en del (ubevidst) racisme – hvilket jo også eksisterer på Nørrebro – men viljen til forandring er der også.

Selv om hottentot-figuren måske virker som lavthængende racist-frugt for den racisme-bekæmpende, identitetspolitiske universitetsstuderende, så tror jeg ikke nødvendigvis, man skal regne med, at det er det.

Venstrefløjen og kampen om symbolerne kommer hurtigt til at lukke sig om sig selv. Med sænkede lanser gik man til angreb på et symbol, som blev til et fatamorgana, inden man nåede frem.

Man ramte, så at sige, en helt masse andre mål end det, man sigtede efter, og skabte en masse utilsigtede reaktioner.

Det er ikke, fordi jeg mener, at bekæmpelsen af racisme er uvigtig. Heller ikke, når det kommer til bekæmpelsen af racistiske symboler. Men man bliver nødt til at tage bestik af situationen og forstå de involverede parter og hvad der rører sig i dem. I stedet for at levere kritikken på en måde, hvor man fremmedgør modtagerne og får dem til at føle, at man taler ned til dem og fortæller dem, at hele deres verden er forkert.

En succesfuld kritik af Afrikaland vil fordre, at man formår at skabe en forbindelse til den gennemsnitlige bruger af Djurs Sommerland, og det sker igennem følelser – ikke igennem akademiske gloser.

Havde en venlig racialiseret familiefar, gerne af afrikansk afstamning, lavet en video foran figuren og fortalt, hvordan det påvirker ham og hans familie og gør dem kede af det*, så havde folk måske set, at det ikke var nogle onde akademikere, som var kommet for at fortælle dem, at de bare gør alting forkert. Men en far eller mor af kød og blod ligesom dem selv, som også var i Djurs Sommerland for at more sig med familien. Igennem hjertet kunne man måske åbne op for en mulig kritik af figuren.

Det er naturligvis for sent nu, og vi står med et dårligere udgangspunkt, næste gang vi vil af med et racistisk symbol.

David Hansen er faglig meningsdanner

*Ja. Jeg forstår, at det er både frækt og privilegeret af mig at foreslå, at en person af afrikansk afstamning bliver nødt til at gøre det for at slippe af med figuren. Men det er vitterligt den eneste mulighed, jeg ser. Det er ikke noget, jeg forventer af personen eller ville kritisere vedkommende for ikke at efterkomme. Men i et samfund, hvor man ikke engang forstår, at Dansk Folkeparti er racistisk, er hottentot-karrusellen bare ikke lavthængende racist-frugt.