Annonce

Grækenland
14. juli 2015 - 15:06

Syrizas venstrefløj opfordrer Tsipras til at droppe aftale

Minister opfordrer i en offentlig erklæring den græske regering til at afvise den aftale, den har indgået med EU inden konsekvenslovgivningen vedtages i parlamentet onsdag den 15. juli. Modkraft bringer udtalelsen.

Det græske venstrefløjs parti Syriza ser ud til at blive splittet. Op mod 30 parlamentsmedlemmer fra venstrefløjspartiet holder egne møder og afviser at stemme for den aftale, som partiformanden og premierminister Alexis Tsipras på den græske regerings vegne indgik med 17 eurolande mandag den 15. juli.

Medlemmer af partiet har også sammen med andre venstrefløjskræfter i landet indgået i mobiliseringer imod aftalen, både i form af demonstrationer på Syntagma-pladsen i Athen og i støtte til en fagforeningsproklameret generalstrejke onsdag den 15. juli, når det græske parlament ventes at konfirmere aftalen.

I en udtalelse fra Panagiotis Lafazanis, der er energiminister i Syriza-regeringen og tilknyttet partitendensen Venstreplatformen, opfordres premierminister Tsipras og Syriza-regeringen til skrotte aftalen med EU-landene: » Regeringen og premierministeren vil til det sidste have retten til og muligheden for at gøre deres stilling op og trække sig fra aftalen«, hedder det i udtalelsen, der kan læses i sin fulde ordlyd her:

Udtalelse af Panagiotis Lafazanis 14. juli 2015:

Aftalen, der er indgået med »institutionerne,« er uacceptable og ikke værdige at indgå for at radikalt parti som Syrisa og en regering, som lovede at ophæve diktat- og nedskæringspolitikken.

De såkaldte partnere, og først og fremmest det tyske lederskab, har opført sig som om vores land er deres koloni, som brutale afpressere og som »finansielle mordere«

Med denne aftale vil regeringen i praksis afblæse det folkelige mandat og det stolte »nej«, som det græske folk udtrykte ved folkeafstemningen [om et udkast til aftale fra EU, søndag den 5. juli, red].

Denne aftale kan måske blive ratificeret af parlamentet med hjælp af stemmer fra ND [Neo Demokratia - konservativt parti, red.], Pasok [socialdemokratisk parti, red.] og Potami [‘Floden’ – liberalt parti, red.] Den vil imidlertid ikke kunne underskrives af befolkningen, som i praksis vil ændre den med sin enhed og kamp.

Regeringen og premierministeren [Alexis Tsipras, red.] vil til det sidste have retten til og muligheden for at gøre deres stilling op og trække sig fra aftalen, før de sidste og endelige afgørelseer i parlamentet.

Grækenland havde og har stadig andre muligheder end aftalen.

Kreditorernes dilemma, overgivelse eller ødelæggelser, er falsk og terroristisk. Det har også lidt nederlag i befolkningens bevidsthed.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce