Syriza vil forandre hele Europa

[Athen:] Venstrefløjspartiet Syrizas massive fremgang og position som ledende oppositionsparti i Grækenland har fået store dele af den europæiske venstrefløj til at rette blikket mod det kriseramte sydeuropæiske land.

– Vi får rigtig mange besøg fra hele Europa – og langt de fleste handler om, hvordan vi ændrer hele magtbalancen i Europa, siger Yiannis Bournous, der er medlem af Syrizas centrale politiske ledelse.

Modkraft møder Yiannis Bournous på et partikontor i det centrale Athen. Partikontoret har været hovedkvarter for partiet Synarspismos, der indtil i sommers var den største organisation i venstrefløjsalliancen. En massiv medlemsfremgang har dog reduceret Synarspismos-medlemmer til et mindretal i Syriza.

Yiannis Bournos er stadig medlem af Synarspismos, men også med i Syrizas centrale politiske ledelse og repræsentant for partiet i venstrefløjssamarbejdet European Left (Europæisk Venstreparti), i hvis ledelse han også har plads.

– Syrizas politiske projekt handler ikke kun om Grækenland, men også om et opgør med neoliberalisme i hele Europa. Vi ser positive tegn på det, for eksempel i den udvikling i Spanien og Portugal, hvor venstrefløjspartierne Forenet Venstre [Izquierda Unida, red.] og Venstreblokken [Bloco de Esquerda, red.] står til stor fremgang. Det er gode tegn, selv om det stadig langt fra er nok.

En parlamentarisk sejr til Syriza vil kunne fungere som en art katalysator for en venstredrejning i hele Europa, mener Yiannis Bournous:

– Det vil etablere et modbillede til den nuværende udvikling, og det vil stimulere venstrekræfterne i hele Europa, siger han.

Forklaringer på succes

Når Yiannis Bournous skal forklare årsagerne til Syrizas succes, peger han både på kriseudviklingen i Grækenland og venstrefløjens evne til at stille et selvstændigt projekt op.

– Den brutale måde, som krisepolitikken er blevet ført igennem på i Grækenland, har ført til et sammenbrud for det politiske system. Arbejderklassen er blevet påført en nedgang i løn på 30-40 procent, og det sociale system er brudt sammen. Angrebet på arbejderklassen har været så voldeligt, at det har skabt et brud i det politiske spektrum. Det socialdemokratiske PASOK er kollapset, og valget står nu mellem den »den interne trojka« [regeringens tre partier: Nyt Demokrati, PASOK og Demokratisk Venstre, red.] og den egentlige venstrefløj, der har opnået en meget stærkere social basis.

Dialogisk enhedsproces

Men også venstrefløjens interne udvikling har spillet en stor rolle, mener Yiannis Bournous:

– I 1990’erne var der mange diskussioner om forholdet til PASOK. Erfaringerne med samarbejdet var langt fra gode. Omkring år 2000 begyndte vi derfor i Synaspismos at diskutere, hvordan vi kunne bygge et rum for dialog på venstrefløjen, og samtidig samles om et selvstændigt politisk projekt for at komme videre.

– Udgangspunktet var, at alle politiske tendenser på venstrefløjen – eurokommunister, trotskister, maoister, venstresocialdemokrater mv. – havde lidt strategisk nederlag, og at det var nødvendigt at indgå i en dialogisk enhedsproces mellem alle dele af venstrefløjen.

Syriza gik første gang til valg som en koalition af fem partier i 2004. I dag består partiet af ikke mindre end 18 organisationer.

Omformning til medlemsparti

Syriza er siden i sommer gået i gang med at udvikle sig til et egentligt medlemsparti. I den første uge af december 2012 mødtes 3.000 delegerede til en national konference, der skulle sætte skub i en partidannelse.

– Det er langt fra nogen let proces på grund af de mange forskelle mellem organisationerne. Men omformningen vil blive afsluttet på en partikongres i maj eller juni måned. Tidspunktet er stadigt usikkert – for udviklingen her i Grækenland er så eksplosiv, at det er umuligt at se blot nogle få måneder frem, siger Yiannis Bournous.

Organisatorisk er Syriza blevet tredoblet siden valget i juni 2012 – antallet af medlemmer er nu oppe på 30.000, og partiet har 439 lokalorganisationer, hvoraf de 380 er geografiske afdelinger og de sidste 59 faglige sektioner efter fag.

Partiet blev ved parlamentsvalget i juni Grækenlands næststørste parti i parlamentet med 1,6 millioner stemmer og 71 parlamentspladser.

– Vi slås nu for at opnå regeringsmagten. Men hvis regeringsmagten skal kunne forandre noget, er en meget stærkere samfundsmæssig basis nødvendig. For vi ønsker ikke bare at vinde valg, men at skaffe opbakning til en udvikling, der forandrer hele systemet, siger Yiannis Bournous.

Opgør med Trojkas diktater

Det helt afgørende politiske spørgsmål er ifølge Yiannis Bournous diktaterne til den økonomiske politik i Grækenland fra den såkaldte Trojka, dvs. EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, ECB, og Den Internationale Monetære Fond, IMF.

– Vi afviser at betale den ulovlige gæld, som grækerne er blevet pålagt. Vores analyse siger, at krisen ikke skyldes den græske økonomi, men det finansielle system, neoliberalismen og den måde, som finanspolitikken er skuet sammen i Eurozonen.

– Vores krav er ikke, at alle bånd skal skæres til EU og Euroen, men at låneaftalerne skal genforhandles. Vi tror ikke, at EU-Kommissionen er så fjollet, at den vil lade Grækenland falde ud af Eurozonen. For hvis det sker, vil hele Euro-konstruktionen falde sammen, siger Yiannis Bournous.

Krisepolitik har ikke hjulpet

Det grundlæggende problem i de hidtidige låneaftaler, som Trojkaen og de græske regeringer har indgået, er, mener Yiannis Bournous, at de ikke har hjulpet på krisen i den græske økonomi:

– Der er ikke en eneste euro, der er gået til opbygningen af en reel græsk produktion. Lånene og skattekronerne er gået direkte til banker – både græske og tyske - der nu ligger inde med gigantiske formuer. 

– Vi støtter, at der skal laves en aftale om afvikling af den offentlige gæld i Grækenland. Men det kræver, at der gøres op med den sparepolitik, der blot forstærker gældsudviklingen, den økonomiske recession og arbejdsløsheden. Så længe, der ikke er økonomisk grundlag i den græske økonomi, vil vi ikke tilbagebetale gæld.

– Lige nu må Den Europæiske Centralbank, EBC, ikke låne penge direkte til de enkelte stater. EBC må kun give lån til private banker. Det sker med en rente på 1 procent. Staterne må derimod låne penge af bankerne til 6-7 procent. Det er i praksis spekulation med skattebetalernes penge. Vi kræver derfor, at staterne skal kunne optage direkte lån fra EBC, siger Yiannis Bournous.

– Og de lån skal bruges til jobskabelse, udvikling af miljøet og styrkelse af økonomien – blandt andet ved at formidle lån til små og mellemstore virksomheder. Kun på den måde kan man – selv på kapitalistiske betingelser – skabe grundlag for at løse gældskrisen, siger han.

Vi er ikke SF’ere eller socialdemokrater

Vil Syriza kunne modstå det forventelige massivt pres fra den internationale kapital og EU-systemet? Risikerer I ikke at skulle acceptere hele sparedagsordenen?

– Vi er ikke SF’ere eller socialdemokrater! – og det bliver vi heller ikke. Vi udspringer af venstrefløjen, og vi ved, at den græske krise skyldes systemet selv. De, der har profiteret på krisen, er først og fremmest kapitalen – inklusiv de banker og byggefirmaer, der bærer ansvaret for udløsningen af den internationale krise. Vi vil derfor også lade de store kapitalfraktioner, der deltager i den neoliberale økonomi, betale: Byggefirmaer, medieselskaber og banker. Vi vil gøre op med magttrekanten af medier, banker og den politiske elite, siger ledelsesmedlemmet.

– Vi ved godt, at regeringsmagt ikke er det samme som samfundsmagt. Vi er ikke romantikere, men ser problemerne i øjnene. Vi er godt klart over, at vi ikke kan klare alle problemer på en gang, men vi ser vores egen rolle som en del af en ændring af hele magtbalancen i Europa. Det er en opgave, som venstrefløjen ikke tidligere har sat op på europæisk plan. Men vi tror på, at vi kan være med til at udvikle venstrekræfterne i hele Europa – og dermed skabe muligheder for grundlæggende forandringer i Europa, slutter Yiannis Bournous.