Annonce

København
21. januar 2014 - 18:45

Sydhavnen: Overfaldsmænd råbte »røde svin«

En ung mand blev mandag i Sydhavnen overfaldet af tre personer, der råbte »røde svin« og brugte peberspray. Antiracister indkalder til protestdemonstration.

En ung mand blev mandag den 20. januar overfaldet med peberspray af tre ukendte gerningsmænd på Mozarts Plads i Sydhavnen i København.

Overfaldsmændene råbte ifølge hjemmesiden ProjektAntifa »røde svin«, da de angreb deres offer.

Overfaldet sker efter en periode, hvor lokale højreekstremister over en tid har optrappet sine aktiviteter i bydelen i form af klistermærkeopsætning samt trusler mod lokale venstrefløjsaktivister.

Læs artiklen »Nazioverfald i Sydhavnen« hos ProjektAntifa.

Demonstration lørdag

Som en reaktion på overfaldet indkalder det lokale netværk Racismefri By til demonstration lørdag den 25. januar.

Den afvikles samme sted som overfaldet fandt sted: På Mozarts Plads klokken 14.

– Vi vil lørdag mødes på Mozarts Plads og stå sammen, og fejre mangfoldigheden, skriver netværket i deres indkaldelse på facebook.

Læs om begivenheden »Sammen mod nazisme – Demonstration i Sydhavnen« på facebook.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce