Ansatte på et universitetssygehus og en brandstation i Malmø nægter at mødes med lederen for højrepartiet Sverigesdemokraterne, Jimmie Åkesson. Det har udløst en storm af støtteerklæringer på de sociale medier.
Dommere, politifolk, IT-konsulenter, bodybuildere, sminkører, pædagoger, japanske turister og folkemusikere gør det.
Støtter 27 ansatte på Malmø Centrum Brandstation, der nægtede at mødes med lederen for det højrepopulistiske parti Sverigesdemokraterne, Jimmie Åkesson, da han onsdag besøgte arbejderspladsen.
»Brandmænd mod racisme« har fået flere end 14.000 sympatierklæringer på facebook og hundredevis af almindelige mennesker har sendt dem fotos med opbakning, siden de den 4. april udsendte et åbent brev, hvor tog afstand fra Sverigesdemokraternes racistiske holdninger.
Og da Jimmie Åkesson onsdag formiddag under et stort presseopbud kom til Malmø Centrum Brandstation var brandmændende tager på øvelse et andet sted i byen – og han blev i stedet mødt af en demonstration mod racisme.
Læs artiklen »Protesterade mot Åkesson – nu hyllas brandmännen« hos AftonPosten.
Læs artiklen »Demonstranter mötte Åkesson i Malmö« hos AftonPosten.
Læs protestbrev »Protestbrev mot Jimmie Åkesson från brandmän i Malmö« hos Dagens Nyheter.
Besøg facebook-gruppen »Brandmän mot rasism«.
Se alle støtteerklæringerne til de anti-racistiske brandmænd her.
Brandmændes protestaktion opstod som en reaktion på, at 258 ansatte på akutmodtagelsen på Skånes universitetssygehuset den 3. april udsendte et åbent brev, hvor de tog afstand fra Sverigesdemokraterne og ligeledes frabedte sig, at blive brugt som en del af Jimmie Åkessons valgkamp.
Årsagen er, at Sverigedemokraternes politik er diskriminerende overfor etniske minoriteter, som der er mange af i Malmø, hvilket strider imod læger og sygeplejernes ambition om at hjælpe alle mennesker og behandle alle lige, lyder det i brevet, der blev bragt i lokalavisen Sydsvenskan i sidste uge.
De ansatte gjorde klart, at de derfor ikke ønskede at mødes med Jimmie Åkesson, som havde annonceret et besøg på sygehuset.
Brevet udløste flere dødstrusler mod underskriverne, hvilket fik brandmændende til reagere.
Da Jimmie Åkesson besøgte sygehuset – samme dag som brandstationen – var der derfor også mødt anti-racistiske demonstranter op ude foran.
Samtidig havde flere af de ansatte – trods et påbud fra ledelsen om ikke at gøre det – taget et mærke på deres arbejderstøj med budskaberne »Vårdpersonal mot rasism« og »Respekt för människan«.
Læs artiklen »Därför får vårdpersonal inte bära knapp mot rasism« hos SVT.
Læs artiklen »Jimmie Åkesson mötte demonstranter i Malmö« hos Sydsvenskan.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96