Styrk EU-modstanden

Den stærke modstand mod Danmarks tilslutning til EF i 1972 og modstanden mod unionsudviklingen skabte en enestående politisk situation med relativt stærke selvstændige bevægelser.

Disse bevægelser har spillet en positiv rolle i den offentlige debat om EU og har været et helt nødvendigt redskab i forbindelse med folkeafstemningerne om EU. Enhedslistens medlemmer har deltaget aktivt i bevægelserne med det formål at styrke EU-modstanden og modstanden mod den nyliberalistiske offensiv.

Efter sidste valg til EU-parlamentet vedtog Junibevægelsen at nedlægge sig selv, mens Folkebevægelsen for første gang mange år oplevede en fremgang.

Denne fremgang er siden blevet omsat i øget aktivitet og en forøget aktiv deltagelse fra Enhedslistens medlemmer i Folkebevægelsen.

Det er naturligvis en positiv udvikling, som ligger i naturlig forlængelse af de beslutninger Enhedslisten har truffet omkring sit EU-arbejde, men Enhedslisten har også prioriteret at have selvstændige aktiviteter og udarbejdet sit eget materiale i kampen mod EU og den højreorienterede økonomiske politik, som EU forsøger at presse ned over medlemslandene.

EP-valgene giver gode muligheder for at styrke EU-modstanden gennem en aktiv deltagelse i valgkampen - ligesom repræsentationen i EU-parlamentet og er vigtig for EU modstanden.

Deltagelse i valgkampe står ikke i modsætning til den udenomsparlamentariske indsats, men skal styrke denne og styrke EU-modstandens opbakning i befolkningen.

Derfor er der ikke nogen tvivl om, at deltagelse i den kommende valgkamp forud for valget til EP-parlamentet bliver en vigtig opgave for Enhedslistens medlemmer. Vi skal frem til vores årsmøde i 2013 diskutere, hvordan dette konkret skal ske.

Som et led i denne diskussion har Enhedslisten flere gange diskuteret selvstændig opstilling til EU-parlamentet, men vi er hver eneste gang endt med at støtte Junibevægelsen og Folkebevægelsen.

Disse beslutninger har jeg altid støttet. Personlig har jeg altid stemt på og støttet Folkebevægelsen, fordi de stod for den mest konsekvente EU-modstand.

Situationen i dag er på mange måder anderledes, end da vi førte den i 2004. Junibevægelsen er lukket ned, mens både Folkebevægelsen og Enhedslisten er gået markant frem.

Målet er derimod det samme. Vi skal vælge løsninger, som styrker EU-modstanden både inden for og uden for EU-parlamentet. Jeg synes, det er en rimelig målsætning, at EU-modstanden ved næste valg skal have 2 mandater i EU-parlamentet. Det vil i hvert fald være mit udgangspunkt for at gå ind i debatten.

Der har ikke i Enhedslistens ledelse eller i folketingsgruppen været nogen diskussion af dette og der er derfor heller ikke nogen plan for afviklingen af debatten.

Derfor er det ærgerligt og dumt, at jeg har udtalt mig på en måde, som kunne opfattes som et forsøg på at opsende en prøveballon og medvirke til at sprede det forkerte indtryk, at der er ”ledende medlemmer”, som har en bestemt dagsorden.

Alligevel håber jeg, vi kan få en bred og åben debat om, hvordan vi i fællesskab styrker modstanden mod EU. Det er der brug for.

Det bliver nemlig mere og mere tydeligt, at EU spiller en aktiv rolle i at gennemføre en borgerlig krisepolitik, hvor krisen udnyttes til at smadre velfærden og lønmodtagernes styrkepositioner.

Her har Folkebevægelsen spillet en vigtig rolle, og det håber og forventer jeg, at den også vil gøre fremover.

Læs Jakob Lindbloms blogindlæg »Dagens dummeste prøveballon fra Per Clausen« på Modkraft.