Strammere EU-regulering af investeringsfonde

EU's første forsøg på at regulere nogle af investeringsindustriens mest tvivlsomme spekulanter, de såkaldte "hedge" og "private equity" fonde, står til at træde i kræft juli 2013, skriver Financial Times.

Hedgefonde er investeringsforeninger, der balancerer sine midler i forhold til forskellige økonomisk sektorer, lande eller andre parametre. Private equity fonde investerer typisk i ikke-børsnoterede selskaber.

Læs artiklen "EU hedge funds face pay threat" hos Financial Times. 

"Clawbacks" og udskudte aflønninger

Ifølge Financial Times vil EU pålægge fondene strammere regulering i stil med den, EU allerede har pålagt banksektoren.

Helt konkret vil EU pålægge alle hedge og private equity fonde såkaldte "clawbacks". Det dækker over en måde, hvorpå fondene kan tilbagekræve penge ved fejlinvesteringer begået af uansvarlige ledere.

Samtidig vil EU pålægge de store fonde såkaldte "bonus deferrals". Det refererer til aflønninger af fondenes ledelse, og betyder helt konkret, at chefer først kan få den bonus, de har optjent ved forskellige investeringer, efter en længere periode - typisk omkring 5 år.

De nye fælles standarder er et forsøg fra EU's side på at skabe incitamenter for øget stabilitet og mere forsigtighed på det europæiske investeringsmarked.

Værst for briterne

Tiltagene er en del af EU's kommende direktiv om alternative investeringsfonde (AIFMD), der træder i kraft til juli næste år.

Nogle af investeringsfondene har allerede indarbejdet den nye lovgivning, fordi de rent teknisk falder ind under banksektoren.

Læs artiklen "Kan EU begrænse spekulation i fødevarer?" hos Notat. 

Men andre - især britiske investorer - skal først med indførelsen af AIFMD til at sluge kamelen. De har nemlig indtil videre været dækket under national lovgivning på området.

Man løser et koordineringsproblem

NOTAT's ekspert i public policy og økonomisk analyse, Olav Grøndal, mener godt, at de fleste fondsbestyrelser vil kunne se fornuften i at indføre clawback klausuler for de administrerende direktører.

»Men få fonde har villet indføre metoden på eget initiativ, fordi det kan gøre det svært at hyre de bedste talenter til ledende stillinger«, forklarer han og uddyber:

»Idet EU tvinger alle fonde til at operere med clawback klausuler, vil kontrakterne ikke længere være et konkurrenceparameter, og man løser derved et kollektivt koordineringsproblem mellem fondene«.

Artiklen blev første gang bragt i Notat.