Annonce

Pegida nej tak
20. januar 2015 - 13:54

Store protester imod antimuslimer over hele landet

Gaderne var fyldt med hundredevis af antiracister i både Esbjerg, Aarhus og København, da højreekstremister fra Pegida og SIAD mandag gennemførte demonstrationer vendt imod islam. Også i udlandet var der mandag store markeringer imod racisme og fremmedhad.

Der var stort fremmøde med de antiracistiske markeringer imod den yderste højrefløjs demonstrationer i Esbjerg, Aarhus og København mandag den 19. januar.

I Esbjerg valgte omkring 400 mennesker at deltage, da netværket ’Esbjerg mod fremmedhad’ protesterede imod de 70-100 fremmødte fra den højreekstremistiske gruppe SIAD.

Se indslaget »TO DEMONSTRATIONER. INGEN PROBLEMER« hos TV Syd.

I Aarhus var der trods et kraftigt regnvejr og snevejr mødt omkring 300 mennesker frem til Aarhus for Mangfoldigheds demonstration foran byens rådhus, mens den antimuslimske gruppe Pegida DK blot kunne samle 20-30 personer.

Demonstrationen for mangfoldighed gik fra indgangen til Den Gamle By over Mølleparken, Store Torv, Lilletorv op ad Strøget og endte på Rådhuspladsen, hvor der var taler af Carsten Andersen fra Aarhus mod Krig og Terror, Nikolaj Villumsen, folketingsmedlem fra Enhedslisten, Jens Joel, folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, og Ole Christiansen, næstformand i LO Aarhus.

Se indslaget og interview med arrangør af Mangfoldigheds-demonstrationen i Aarhus: »Et budskab om sammenhold« hos TV2 Øst.

Se fotoserie fra Aarhus-demonstrationerne hos Stiften.

Se optagelser fra Pegida DK’s demonstration i Aarhus hos Stiften.

København: Antiracister stopper af politi

I København var der ligeledes både Pegida DK-demonstration og protest imod samme.

Modsat i Aarhus og Esbjerg var det her ikke en paraplyorganisation, der stod bag de antiracistiske protester, men den venstreradikale gruppe Revolutionære Antifascister.

De samlede omkring 400 mennesker, der gik fra Sankt Hans torv på Nørrebrobro til Sølvtorvet, hvor politiet forhindrede dem i at bevæge sig videre.

Læs artiklen »Demonstrationer mod Pegida i Esbjerg, Aarhus og København« hos Modkraft.

Demonstrationen bliver herefter opløst og mange går hjem, mens andre følger arrangørernes tidligere opfordring til at forsøge at nå frem til Pegida-demonstrationen.

Det lykkedes da også for flere antiracister at komme så tæt på højrefløjens demonstration, at de kunne råbe slagord direkte mod deltagerne.

Se Modkrafts fotoserie fra demonstration.

Læs artiklen »Pegida-demonstrationer mødt af modstand« hos Projekt Antifa.

Fremmødte er ikke Hr. Hvem som helst

Ved Statens Museum for Kunst var omkring 250 mennesker samtidig mødt frem for at deltage i Pegida DK’s demonstrations optog til Den Lille havfrue – og tilbage igen – omgivet af et massivt politi– og presseopbud.

De fremmødte havde medbragt skilte med budskaber imod ’fundamentalistisk islam’ og ’imod vold og racisme’, ligesom andre luftede Dannebrogsflag, tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo og Kurt Westergaards omdiskuterede Muhammed-tegning fra Jyllands-Posten.   

Trods skiltene imod vold og racisme, så har Researchkollektivet og dokumentationsgruppen Demos efterfølgende kunne fremlægge billeder af flere demonstrationsdeltagere med relation til netop voldelige racistiske grupper, såsom de nynazistiske gruppe Danmarks Nationale Front og Danskernes Parti samt højre-ekstremistiske kampsportsgruppe RightWings.

– Nicolai Sennels (initiativtager og arrangør af demonstrationen, red.) udtalelse efter demonstrationen om, at deltagerne af demonstrationen havde været ganske almindelige danskere, er ganske enkelt ikke sand, lyder vurderingen fra Demos.

Læs artiklen »Antimuslimsk demonstration« hos Demos.

Læs artiklen »Kringsat af politi« hos Information.

Udland: Trusler og modvind

I Tyskland, hvor Pegida-konceptet opstod i oktober sidste år og siden har samlet op mod 25.000 mennesker imod islamisering af Europa, var mandagsdemonstrationen i Dresden i denne uge aflyst.

Det skete på baggrund af en sikkerhedsvurdering foretaget af politiet, der havde efterretninger omkring konkrete trusler imod initiativtageren til Pegida-bevægelsen.

Der blev derimod holdt mindre anti-muslimske arrangementer i andre tyske byer – men ligesom i Danmark var der endnu flere moddemonstranter.

Flere steder kun lokale Pegida-demonstrationer kun samle et par hundrede mennesker, mens deltagerne i protesterne imod dem skulle tælles i tusinder.

Få overblik over situationen i Tyskland: »Pegida fails to mobilize beyond Dresden« hos The Local.

Se indslag: I Flensborg demonstrerede 3.000 mennesker imod Pegida.

I den norske hovedstad Oslo blev der mandag for anden uge i træk ligeledes afholdt Pegida-demonstration.

Her var deltagerantallet halveret i forhold til forrige uge og kun omkring 100 mennesker dukkede op, mens en antiracistisk demonstration indkaldt af blandt andre folk fra kulturhuset Blitz og organisationen Rød Ungdom samlede flere hundrede.

Læs artiklen og se tv-indslag: »Halvparten av anti-islamistene borte på én uke« hos norsk TV2.

Læs artiklen »Nedsnødd mot islam« hos Vepsen.

I Sverige har der endnu ikke været afholdt nogen Pegida-arrangementer, men den voldsdømte kunstgallarist Henrik Rönnquist, der tidligere har udstillet Dan Parks collager, har annonceret at han vil indkalde til noget snart.

Læs artiklen »Dömd konstgallerist vill ta Pegida till Sverige« hos Expo.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce