Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
4. juni 2015 - 11:05

Stem ikke-kampagnen er demobiliserende

Kampagnen »Stem ikke til folketingsvalget« understøtter det fetichistiske billede af Folketinget som kernen i samfundets magtstruktur, som den ellers foregiver at bekæmpe.

Med veldrejede paroler som ’Politikerne lyver’, ’Vælgerstrejke’ og ’Stem ikke – for demokratiets skyld' har bevægelsen ’Stem ikke til folketingsvalget’ i løbet af foråret gjort sig bemærket på både sociale medier og etablerede medier.

Bevægelsen lover desuden en række aktioner i løbet af valgkampen.

Bevægelsen har sit tyngdepunkt i miljøet omkring filosofi og idéhistorie på Aarhus Universitet. Den har herfra sit helt eget ’politisk-teoretiske’ grundlag i bogen Hæv Stemmen, der skrevet af filosofistuderende Søren Mau. En bog, der kækt indledes med en omskrevet udgave af Marx’ berømte passage om ’kommunismens spøgelse’ – hvor kommunismens spøgelse er erstattet af ‘sofavælgernes spøgelse’.

Det er altså ikke småting man kan sætte i gang ved ikke at sætte et kryds på valgdagen, må man forstå.

Diagnosen er klar:

De nationale parlamenter er i stigende grad magtesløse over for globaliseringen, de multinationale selskaber, finanskapitalen, EU’s konvergenskrav osv., og den nationale politiske debat er lammet af designerpolitik, forbrugergørelse af vælgere og spindoktor- og kommentatorvælde i medierne.

Den eneste måde ikke at legitimere det udemokratiske system er derfor at lade være med at stemme. Det skal ses som en aktiv protest mod systemet, der potentielt set, hvis tilstrækkeligt mange ikke stemmer, kan destabilisere den udemokratiske orden og skabe rum for større forandringer.

Bevægelsen erklærer, at det ikke at stemme er første, men langt fra sidste skridt i disse forandringer – dog uden at give andre visioner for en udenomsparlamentarisk bevægelse end en generel opfordring til at engagere sig i demokratiet i hverdagen på skoler, arbejdspladsen osv.

Bevægelsen gør det klart, at opfordringen til ikke at stemme ikke er en principiel afstandtagen til parlamentsvalg, men et spørgsmål om taktik i forhold til den konkrete tilstand, som samfundet er i lige nu.

Derfor er det afgørende at vise, at selvom analysen peger på en række rigtige og vigtige forhold, som bør være en del af en venstreorienteret analyse af de stadigt strammere bånd for de nationale parlamenters handlerum, så er taktikken ikke brugbar. Tværtimod.

Bevægelsens taktik, der umiddelbart kan virke besnærende oven på den voldsomme desillusion som store dele af venstrefløjen står i efter Thornings-Schmidt regeringens første fire år, kan blive stærkt skadelig for venstrefløjen og muligheden for at skabe bevægelse omkring progressive, revolutionære forandringer.

For det første virker det naivt at tro på, at det at få flere mennesker til ikke at stemme, vil være noget der vil ryste det politiske system nævneværdigt.

Det er yderst tvivlsom, om en lavere stemmeprocent i den brede offentlighed vil blive tolket som en protest mod systemet, de multinationale selskabers overmagt eller andre af de problemer, som stem ikke-bevægelsen opremser.

Det er mindst lige så sandsynligt, at en eventuelt lavere stemmeprocent vil blive tolket som en ‘tilfældig’ reaktion på dårligt vejr eller sommervarme eller vil blive tolket reaktionært som en reaktion mod indvandring, flygtningestrømme multikulturalisme osv.

Der er ingen erfaringer fra vestlige samfund med lave stemmeprocenter (i USA har valgdeltagelsen eksempelvis i 45 år ikke bevæget sig over 60%) der tyder på, at lave stemmeprocenter er første skridt mod større progressive forandringer.

Tværtimod vil stem ikke-bevægelsen efter al sandsynlighed betyde en svækkelse af venstrefløjen i Folketinget, i og med at stem ikke-bevægelsen i sin retorik, sine analyser og i sine valg af kommunikationskanaler klart sigter mod venstreorienterede (ikke-)vælgere - sandsynligvis primært Enhedslistens vælgere.

Hermed risikerer bevægelsen at svække de muligheder, som en stærk venstrefløj i folketinget trods alt har for at presse på for demokratiske reformer og sætte fokus på kapitalens magt og højrefløjens hykleri.

En anden og mere væsentlig kritik handler om, hvorvidt stem ikke-bevægelsen i det hele taget er i stand til at skabe progressiv bevægelse.

Lige nu er det er bredt anerkendt problem, at der ikke er er brede og rodfæstede bevægelser i Danmark.

Men på trods af store retoriske armbevægelser og rigeligt med pressehits i de borgerlige medier kommer stem ikke-bevægelsen ikke til at ændre på den situation eller til at skabe nogle større forandringer i samfundets strukturer.

For hvad bruger bevægelsen og Søren Mau deres medietid og lange manifester til?

Paradoksalt nok til at vedligeholde netop et fetichistisk billede af Folketinget som kernen i samfundets magtstruktur, som bevægelsen ellers er et ’oprør’ imod.

Man opstiller ikke konkrete angreb på kapitalisme og uretfærdighed såsom blokader af olieskibe, antiracistiske demonstrationer, velfærdsprotester og lignende som mulige handlinger, der kan mobilisere og radikalisere de desillusionerede følgere.

Man udbreder ikke en egentlig antikapitalistisk analyse og producerer ikke et egentligt fjendebillede i form af kapitalismen som system, staten, rige udbyttende multinationale virksomheder eller andet.

Kritikken bliver aldrig retningsgivende, den anviser ingen progressiv udenomsparlamentarisk handling og projektet strander dermed som meget idealistisk.

Idealistiske bevægelser og projekter kan sagtens inspirere og ændre hoveder og tankegange, men negativiteten og demoraliseringen i stem ikke-projektet er total.

Der skabes ikke håb, begejstring eller vilje til forandring om noget og projektet tager endda eksplicit afstand fra at opsætte en utopi, som vi kan stræbe efter. Det eneste der umiddelbart kræves af os er, at vi bliver hjemme på valgdagen.

Og det bliver verden ikke bedre af - tværtimod kan det føre til en håbløshed og målløshed for progressive kræfter, som kan bane vej for langt mere skræmmende politiske kræfter.

Jakob Ruggaard og Rasmus Markussen er studenterpolitisk aktive og medlemmer af Enhedslisten.


Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 - og venstrefløjen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce