Staten er hierarkisk, udemokratisk og adskilt fra befolkningen

Hvor sidder statens klassekarakter?

Diskussionen om statens karakter er blevet rejst i Enhedslistens programdiskussion. Desværre føres den her i strategidebatten på Modkraft i en meget polemisk tone mellem de herrer Dragsted og Warming på den sene side og Helbak, Nielsen, Castallani og Frölich på den anden side.

Det er sådan set meget underholdende – og minder lidt om en gammeldags ridderturnering, hvor to konservesdåser ramler sammen, lanserne splintrer og ridderne slår hinanden af hesten.

Men diskussionen er alt for vigtig til at blive ført polemisk. Den er afgørende for hvilket parti Enhedslisten skal udvikle sig til at blive.

Det er min klare opfattelse, at den danske stat i meget høj grad er en klassestat, der varetager interesserne for den kapitalistiske klasse, og hvor det er meget lettere at bruge staten til at føre liberal og borgerlig politik end at bruge den til at føre socialistisk politik.

Statens klassekarakter sidder i statens historie

Oprindelig opstod staten som redskab for de herskende høvdinge og herremænd, der senere blev til konger. Det var de væbnede mænd, som var omkring herremanden – som han brugte til at indkræve værdier, tvinge andre til at arbejde mm.

Senere kom også præster og andre lærde til – som dels tog sig af praktiske gøremål som fx at beslutte hvornår, der skulle sås og høstes. Efterhånden blev store bønder og borgerskabet i byerne også inddraget i den herskende klasse.

Så er det rigtigt at staten også varetog interesser for hele samfundet – når disse var fælles. Fx opstod skolesystemet pga. de herskendes behov for viden og for at arbejdskraften havde et vidst niveau – men er ganske rigtigt også til fordel for dem, der får uddannelse.

Men klassekarakteren viser sig i, hvordan uddannelsen er indrettet til at uddanne og disciplinere arbejdskraft. Skolen uddanner os ikke til at udøve demokrati – men indoktrinerer os til at tro, at vi reelt har indflydelse på vores eget liv.

Statens klassekarakter sidder også i skattesystemet – hvor det er umuligt for den almindelige lønmodtager at undgå at betale skat – lettere for selvstændige erhvervsdrivende og meget nemt for multinationale selskaber, som nærmest selv kan bestemme, hvad de vil betale i skat.

EU-staten

I dag er der ved at blive udviklet en supernational EU-stat, og det sker i meget høj grad som et projekt for den internationale kapitalistklasse og de store firmaer.

Deres ide om økonomien - markedets og kapitalismens dominans – er direkte skrevet ind i traktaterne. Strukturer som Den Europæiske Centralbank er helt unddraget demokratisk kontrol og har samtidig beslutningsret over økonomien.

For den brede befolkning er det næsten umuligt at øve indflydelse på EU-staten – men det er nemt for de store firmaer, som har myriader af lobbyister, der løber ud og ind af EU-bureaukratiets døre og ofte er dem, der bestemmer politikken.

Denne klassestyrede EU-stat bestemmer i dag over størstedelen af den politik der skal føres i medlemslandene – på det økonomiske område, på det sociale område, med beskæftigelse og uddannelse – og den føres ikke for den brede befolkning, men for den kapitalistiske klasse.

Det udvikler sig med patentdomstolen, som vil give store multinationale virksomheder og patenttrolde kontrol over den viden, der er i samfundet, og som helt sikkert vil gøre brugen af viden dyrere for den brede befolkning - i medicin, computere osv.

Det er derfor EU-statens klassekarakter, der i høj grad er med til at fremme den folkelige utilfredshed der blomstrer mod EU.

Statens klassekarakter sidder i den hierarkiske struktur

Staten ledes og administreres af et særligt lag af ledere, som det er svært at få adgang til – »djøf’iseringen«. Klassekarakteren sidder i meget høj grad i adskillelsen af staten fra den brede befolkning.

Ja, mange af os er offentligt ansatte og arbejder for staten, men vi oplever i disse år, hvordan vi får mindre og mindre at skulle have sagt, og hvordan »demokratisk inddragelse« enten bliver glemt eller også blot er et tyndt lag sukker på bitre piller.

Lærerlockouten er et skoleeksempel på dette – og viser, hvordan staten bliver brugt som et redskab for den herskende klasse mod den brede lønmodtagergruppe af lærere – og med dårlige resultater for alle dem, der går i skole. I dagens

Danmark udgøres også størstedelen af politikerne af folk uden egentlige folkelige rødder, men med uddannelser som jurister og økonomer.

Med nyliberaliseringen er en meget stor del af magten reelt blevet flyttet væk fra de formelle demokratiske strukturer – kommunalbestyrelser og folketing – og over i markedsstyrede strukturer.

Der er opstået en situation, hvor staten bliver malkeko og garant for profitten i private virksomheder.

Hvordan kan staten så ændres?

Det er positivt, når Dragsted og Warming erkender, at i staten foregår »kampen ikke på lige vilkår« og at »staten er en partisk dommer«.

Det får dem så til at kræve, at staten skal »demokratiseres og transformeres«. Desværre kommer de ikke ind på, hvordan dette skal ske.

Det mangler også i principprogrammet.

Det er helt OK at arbejde for en demokratisering og transformering af staten – men det kræver nok først og fremmest en erkendelse af, at det i disse år går hurtigt den forkerte vej.

Staten bliver mindre demokratisk. Magten flyttes væk fra folket.

Det er vigtigt at være konkret i sine krav til demokratisering. Derfor har jeg sammen med Jeanne Toxværd og Helge Bo Jensen stillet en række ændringsforslag om til principprogrammet, som man kan finde her i debatten. Det er vigtigt at nedbryde statens hierarki og føre magten ud i den brede befolkning.

Når den brede befolkning organiserer sig og kæmper for sine krav, så kan det også føre til helt nye former for organisering af samfundet, der vil ligge meget langt fra den statsform, vi ser i dag.

Når vi snakker om EU, så er det meget naivt at forestille sig, at EU-staten kan transformeres og demokratiseres – et synspunkt som fx SF har.

Vi mener derfor, det er meget vigtigt at fastholde, at Enhedslisten går ind for udmeldelse af EU.

Mikael Hertoft er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse
 

Se også Revideret diskussions-oversigt om Enhedslistens principprogram.