Stærk politisk filmkunst fra Mellemøsten

Selvom CPH PIX ikke ligesom sidste år har en selvstædig serie med politiske film, kan den progressive og aktivistiske biografgænger sagtens få stillet sin sult også i denne ombæring. Især må man fremhæve flere af filmene i den mellemøstlige serie. De er simpelthen gennemsyret af regionens omvæltninger og konflikter.

Omvæltningerne skildres selvfølgelig i det egyptiske revolutionsdrama »After the Battle«, mens dette års program indeholder hele to film om Israel-Palæstina-konflikten, libanesiske »The Attack« og canadiskproducerede »Inch’Allah«.

Selvom de tre film umiddelbart er meget forskellige, har de også flere fremtrædende fællestræk. De er alle lavet ud fra en fuldstændig kompromisløst forpligtelse over for nuancering i måden deres svære emner tackles på, og hverken de nære, personlige eller de overordnede politiske perspektiver går tabt i skildringen af dem.

På hver deres måde er de stærke politiske og humanistiske kunstværker, der fortjener det størst mulige publikum. Desuden ville en dosis stærke kvindeportrætter, som man især finder i »After the Battle« og »Inch’Allah«, heller ikke skade i forhold til stereotyperne i den hjemlige debat.

Udtryk for den revolutionære tilstand

»After the Battle« er klart den mest eksperimenterende af de tre film med en bugtende, plotløs fortælling, der ender uden én klar hovedperson. Det kan godt virke rodet på nogle, men dens form kunne også ses som et forsøge på at give udtryk for den revolutionære tilstand i Egypten under og efter opstanden på Tahrir-pladsen. Som sådan virker det faktisk godt.

Filmen skildrer et møde mellem aktivisten, feministen og karrierekvinden Reem (Menna Shalabi) og den fattige turistarbejder Mahmoud (Bassem Samra). Under det såkaldte Kamelslag i Cairo den 2. februar 2011 stod de på hver sin side af revolution, men nu – nogle måneder senere – engagerer Reem sig i hans hårde skæbne som den tabende og ydmygede part.

Til den konstellation føjes snart Mahmouds kone Fatma (Nahed El Sebaï), for Mahmouds nederlag har ramt hele familien. På trods af en kortvarig affære mellem Rim og Mahmoud, er »After the Battle« dog langt fra et traditionelt romantisk trekantsdrama.

I stedet udgør de tre relativt ligestillede figurer positioner i det postrevolutionære Egypten, som måske er meget forskellige klassemæssigt og endda kulturelt, men som trods alt burde kunne finde sammen om parolerne: »Brød, frihed og menneskeværd«. De egentlige modstandere – ifølge filmen – er snarere dem, der virkelig har noget at miste, hvis revolutionen sejrer.

Ikke et spørgsmål om ensidige ofre og udøvere

»The Attack« og særligt »Inch’Allah« er umiddelbart mere ligetil, og på trods af deres åbenlyse forskelle er de måske to af festivalens nærmest beslægtede film. Begge film handler om de personlige konsekvenser af den gensidige vold mellem israelere og palæstinensere, og de viser klart, at konflikten ikke kan reduceres til et spørgsmål om ensidige ofre og udøvere.

Det opnås især ved at lade hovedpersonerne i både »The Attack« og »Inch’Allah« indtage en mellemposition i konflikten som en slags tilskuere eller go-betweens – de er desuden begge læger – hvis hårdt tilkæmpede neutralitet sættes på prøve, da volden kommer tæt på.

I den litterære »The Attack« opdager den arabiske israeler Amin (Ali Suliman), at hans kone har sprængt sig selv i et attentat, hvis ofre han som kirurg selv har været med til at operere. Det fører ham ud på en rejse – både fra Tel Aviv til Nablus og ind i hans minder om deres forhold – hvor han må tage sin loyalitet over for Israel, der ellers har givet ham så meget, op til revision.

»Inch’Allah« handler om den unge canadier Chloé (Evelyne Brochu), der er udstationeret af FN ved en kvindeklinik i Ramallah. Begivenhederne sætter venindeforholdet til både den israelske soldat Ava (Sivan Levy) og den gravide palæstinensiske fængselsenke Rand (Sabrina Ouazani) under pres, og Chloé får sværere og sværere ved at opretholde distancen og endda sit lægeløfte.

Selvom ingen af filmene romantiserer den palæstinensiske kamp, viser de dog også med al tydelighed, at israelerne i kraft af deres overlegne styrke ultimativt sidder med nøglen til løsningen af konflikten – en lektie man ikke må glemme.

»After the Battle« (instr.: Yousry Nasrallah, Egypten/Frankrig 201, 122 min.). Vises lørdag d. 20. april kl. 14 i Cinemateket og mandag d. 22. april kl. 19 i Vester Vov Vov.

»The Attack« (instr.: Ziad Doueiri, Libanon/Frankrig/Qatar/Egypten/Belgien 2012, 102 min.). Vises søndag d. 21. april kl. 19 i Vester Vov Vov og tirsdag d. 23. april kl. 16.40 i Grand.

»Inch’Allah« (instr.: Anaïs Barbeau-Lavalette, Canada 2012, 101 min.). Vises ikke igen under CPH PIX.