Spansk jordskredsvalg slår hul i to-parti-system

Med en valgdeltagelse på 73%, fire procentpoint højere end sidste valg i 2011, gik spanierne søndag den 20. december til stemmeurnerne.

Det afgående, konservative regeringsparti, Partido Popular (Folkepartiet, PP) blev største parti med 28,7% af stemmerne, men tabte 64 mandater og 4,3 millioner stemmer.

Socialdemokraterne i PSOE (Partido Socialista Obrero Español, Det Spanske Socialistiske Arbejderparti) fik 22% af stemmerne – et tabt på godt 2 millioner stemmer og 19 mandater.

I det meste af tiden siden Franco-diktaturets ophør i 1977 har disse to partier domineret Spaniens politiske liv og skiftevis haft regeringsmagten.

Ved de sidste seks parlamentsvalg har de tilsammen fået mere end 73% af stemmerne hver gang. Ved gårsdagens valg var det tal reduceret til 50,73%.

Kæmpe fremgang til Podemos

Valgets helt store sejrherre blev det anti-nyliberale parti Podemos (’Vi kan’), hvis leder er Pablo Iglesias.

Partiet blev stiftet af en gruppe universitetsprofessorer i januar 2014 og fik sit store gennembrud ved Europaparlamentsvalget i juni samme år.

Partiet definerer ikke sig selv som venstreorienteret, men er dog medlem af den fælleseuropæiske venstrefløjsgruppe GUE-NGL i Europa-parlamentet. 

Ved gårsdagens valg vandt Podemos 20,66% af stemmerne og bliver nu det 3. største parti i kongressen med 69 mandater.

Spaniens valgsystem favoriserer særligt udkantsområder, hvor de to store partier oftest har haft opbakning.

Resultatet er en betydelig fremgang i forhold til de meningsmålinger som i sommeren 2015 havde sendt Podemos ned omkring 15%, omend det samtidig er mindre end de 27% som partiet høstede i meningsmålinger for halvandet år siden.

To faktorer regnedes af iagttagere for at have svækket Podemos i løbet af efteråret 2015. Dels Syriza-regeringens underskrivelse af sparepolitikken i Grækenland, som også blev accepteret af Podemos øverste ledelse. Dels en tiltagende centralisering af den interne magt i Podemos. 

Til gengæld har Podemos-støtter i løbet af december lavet en kampagne under hashtagget #remontada (som løst kan oversættes til ”genfremkomst”), for at vise at det var muligt at generobre den tabte indflydelse.

Partiets valgkampagne har i den seneste måned bl.a. handlet om at angribe korruption og magtmisbrug, garantere at ingen spaniere får lukket varme pga. betalingsrestance, forsvare det nationale mindretal i Catalonien og udfordre de store banker og investeringsfonde til en debat om deres magt over Spanien.

Regionale alliancer giver succes

Podemos fremgang er især sket i storbyerne – med Catalonien som det vigtigste center. En del af opskriften på sejren var en alliance med græsrodslisten Barcelona En Comú, som ledes af Barcelonas nye borgermester, Ada Colau.

Sammen gik de derfor til valg på listen En comú Podem (catalansk for »sammen kan vi«) som fik hele 24,3% af stemmerne og overgik det nationalistiske parti ERC (Esquerra Republicana de Catalunya, Cataloniens republikanske venstre), som tidligere har stået stærkt i Catalonien, men denne gang fik 15,98%

Samme formel blev brugt i Valencia og Galicien, hvor Podemos stilede op i koalition med de græsrodsbaserede borgerlister som fik gennembrud ved kommunalvalgene i juni.

I Baskerlandet fik Podemos også stor succes og overgik endda de kristendemokratiske nationalister i EAJ-PNV, med 25,97% mod 24,75%. Selv i den baskiske provins Gipuzkoa, som er traditionelt nationalistisk orienteret, blev Podemos størst.

Tilbagegang for nyliberale og kommunister

Valget var samtidig også et tilbageslag for to andre partier.

Venstrefløjens valgkoalition Izquierda Unida, (Forenet venstre) som stilede op under titlen Unidad Popular, (Folkelig Enhed) fik blot 3,67% af stemmerne. Partiet, der domineres af kommunister, formåede dog at bibeholde en parlamentarisk repræsentation med to mandater.

På trods af at partiet har fået en ny ung formand, Alberto Garzón, har IU været præget af interne uenigheder og beskyldninger om meddelagtighed i en korruptionsskandale i Bankia Madrid.

Det nydannede, liberalistiske parti Ciudadanos, som mange etablerede spanske medier har promoveret som et modstykke til Podemos stigende indflydelse, fik også en dårlig valgaften.

Ved valget opnåede de 13,93% af stemmerne, hvilket giver 40 mandater, langt mindre end meningsmålingerne havde spået dem til.

Svær regeringsdannelse forude

Det samlede resultat gør det ekstremt svært at danne regering. Selvom PP er det største parti i kongressen, kan det ikke mønstre flertal sammen med Ciudadanos.

En anden mulighed er, at der dannes en national koalitionsregering imellem PP og PSOE, men idéen om regeringssamarbejde henover midten er indtil videre blevet afvist af formændene for de to partier.

Et tredje scenarium er, at PSOE kan få flertal, hvis partiet går sammen med Podemos, IU og en række mindre nationalistiske partier.

Men den mulighed synes kompliceret, eftersom PSOE under det meste af valgkampen har haft et fjendtligt forhold til Podemos og beskyldt partiet for at have bånd til den baskiske organisation ETA og for at være i lommen på den venstreorienterede regering i Venezuela.

Samtidig kompliceres et eventuelt samarbejde også af de mindre nationalistpartiets krav om øget selvstændighed til de nationale mindretal og om en direkte folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed. Krav som hidtil er blevet kontant afvist af PSOE.

Aktivist: En ny politisk cyklus starter

Men uanset hvad, så var der søndag aften fest iblandt mange græsrødder og aktivister på den spanske venstrefløj. I Madrid samledes tusinder på Plaza Reina Sofia og festede over resultatet.

Også Raúl Camargo, et af Podemos medlemmer af borgerræpræsentationen i Madrid, var tilfreds. På det sociale medie Twitter skrev han:

»En ny politisk cyklus starter. Farvel to-parti-system. Farvel 1978 [året for den gamle forfatning, red.]. Goddag oversvømmelse. Goddag nye forfatningsmæssige processer. Leve dem der kommer nedefra.«