Kampen mod skifergas er ikke kun en kamp mod sort energi og ødelæggelse af miljøet, det er en kamp for at genvinde vores demokratiske kontrol med Danmarks energipolitik, og det kræver en mobilisering på linje med den folkelige modstand mod atomkraft i 70'erne.
Godkendelserne til udforskning og indvinding af skifergas i to licensområder i Danmark – i Nordjylland og Nordsjælland – blev givet som åben dør-licenser i 2010 af daværende energiminister Lykke Friis under daværende statsminister Løkke Rasmussen. Det vil sige, at licenshaver fik eneret til efterforskning og udvinding af gas i licensområderne.
Licenserne havde været behandlet i Energiudvalget, hvor man ifølge embedsmænd i Energistyrelsen bevidst undlod at nævne, at der var tale om skifergas, med begrundelsen, at det ville skade licenshavernes interesser.
Udvalgte toppolitikere blev tilsyneladende orienteret, men hverken Folketinget, øvrige beslutningstagere eller befolkningen fik informationer om, hvad det reelt handlede om.
Energistyrelsen kørte sagen, som om den var en stat i staten, og har efterfølgende nægtet at udtale sig om forløbet trods gentagne henvendelser fra bl.a. TV2 Nord. Alligevel er det lykkedes TV2 Nord at afdække, hvordan ledende embedsmænd har flere kasketter på i denne sag som aktører både i Energistyrelsen, Nordsøfonden og GEUS. Desuden spiller bonusaflønninger sandsynligvis også en rolle ved indgåelse af nye licenser. Vi ser som i DONG-sagen en total mangel på respekt for åbenhed og demokratiske spilleregler.
Reelt står Danmark uden lovgivning på området, da der aldrig før har været udvundet skifergas på land. Det er i sig selv grotesk, at man igangsætter et så kontroversielt og omfattende industriprojekt uden at have en lovgivning på plads.
Den bekymrede lokalbefolkning i Nordjylland, hvor oliegiganten Totals efterforskning nu pågår, er igen og igen blevet forsikret om, at der kun var givet tilladelse til en prøveboring, og at alle risici ville blive behandlet seriøst, så aktiviteterne kunne foregå miljø- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Denne forsikring er blevet givet af ministre og ledende politikere.
Først da det folkelige pres blev så stort, at klima- og energiminister Helveg Petersen (R) offentligt udtalte sin modstand mod udvinding af skifergas, fik vi syn for, hvilken politisk dagsorden, der reelt var gældende. Få dage efter sine udtalelser trådte Helveg igen frem og sagde, at der selvfølgelig ikke kunne røres ved Totals ret til at udvinde skifergas de næste 30 år. En aftale er en aftale, og vi kan ikke tåle at miste troværdighed overfor store udenlandske investorer.
Efterfølgende har de fleste ledende politikere udtrykt den samme holdning. Væk var enhver troværdighed i forhold til befolkningen, som man indtil da frejdigt havde bildt ind, at der kun var tale om en prøveboring, og at det derfor var unødvendigt at kæmpe imod forløbet med krav om VVM-redegørelse og diskussion af hele problematikken omkring de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af skifergasproduktion.
Den folkelige modstand – inklusive flere og flere politikeres – er vokset i takt med, at det er lykkedes at få sat emnet mere på dagsordenen og få udbredt information om konsekvenserne af fracking. For en måned siden meldte Total ud, at de opgiver efterforskning i licensområdet i Nordsjælland. Officielt fordi deres forundersøgelse havde vist, at skiferlaget var for tyndt til at indeholde de nødvendige mængder gas til at gøre udvindingen rentabel, men ifølge Total havde modstanden også haft betydning for deres beslutning.
Nu står Nordjylland så tilbage med konsekvenserne af toppolitikernes fordækte spil. Der er udtrykt stor bekymring og protest over hele forløbet fra mange borgmestre – og borgere – i Nordjylland. Hjørrings borgmester har udtalt, at den frygt, der nu er skabt i brede dele af den nordjyske befolkning for deres livsgrundlag, ikke er set siden den tyske besættelse. Derfor har borgmesteren nu sendt en klage til EU, fordi Energistyrelsen fejlagtigt har rapporteret til EU, at offentligheden var blevet fuldt orienteret, som den skal, når det drejer sig om væsentlige miljøbeslutninger.
Vi er som modstandere af skifergas oppe mod et kæmpe magtapparat, ikke bare i Danmark, men også internationalt. EU-Kommissionen arbejder med en plan om en Energiunion i EU, hvor atomkraft og gas har en fremtrædende rolle i en overgangsperiode. Den dagsorden er i høj grad sat af en stærk gaslobby, som ønsker at brande skifergas som mere klimavenlig end kul og olie trods problemerne med metanudslip.
Desuden er de igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem USA og EU (TTIP) et direkte forsøg på blandt andet at skabe et fælles energimarked. I hele denne proces kan Danmarks rolle ses som murbrækker for at nedbryde modstanden mod skifergas i EU med det argument, at hvis det kan lade sig gøre i et så velordnet land med så høje miljøstandarder, så er der ingen grund til at være skeptisk.
Vi er mange nordjyder, der er holdt op med at tro på, at Danmark er velordnet og har høj ansvarlighed overfor miljøet eller borgernes ve og vel. Vi bliver behandlet som forsøgsdyr; Helvegs udmelding var, at nu må vi se, hvad der sker i Nordjylland – men vi vil ikke have skifergasboringer andre steder. Og Helvegs udtalelser om, at nu kunne borgerne ånde lettet op, da Total trak licensansøgningen vedrørende Nordsjælland tilbage, er jo en direkte hån mod os nordjyder, der stadig sidder med aben.
Hvis politikerne reelt havde bekymret sig om vores miljø, sundhed og drikkevand, havde de lavet en grundig undersøgelse af de udenlandske erfaringer med skifergasudvinding og taget en reel diskussion med hele befolkningen i en offentlig høring, ikke mindst i de berørte områder, inden de havde givet licenserne.
Nu står vi i en situation, hvor der ikke er lavet en fyldestgørende miljøvurdering af de kemikalier, som allerede nu bruges i boreprogrammet, og hvor Total drypvis får godkendt flere og flere kemikalier udenom VVM-redegørelsen.
Flere danske medier har omtalt en stor undersøgelse fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA, som påstås at frikende fracking for at forurene grundvandet i andet end enkeltstående tilfælde. Det nævnes ikke, at flere forskere, der deltog i den omtalte undersøgelse, tager forbehold for validiteten af deres konklusion, da de trods langvarige forhandlinger med de involverede gasselskaber kun i få tilfælde fik adgang til at lave undersøgelser, både før og efter at frackingen blev igangsat, og derfor ikke har haft mulighed for med sikkerhed at fastslå, om forureningen skyldtes fracking. Desuden er der i USA ikke krav om, at selskaberne skal offentliggøre listen over de kemikalier, de bruger, hvilket gør hele undersøgelsen langt mere usikker.
Samtidig har vi set talrige mindre rapporter, der dokumenterer øget risiko for kræft og andre alvorlige sygdomme, jordskælv og radioaktiv forurening. Allerede nu ser vi dimensionerne af det kæmpe affaldsproblem, vi kommer til at stå med i Nordjylland i form af tonsvis af boremudder og vand blandet med kemikalier plus risikoen for radioaktivt affald, som skal håndteres og deponeres.
Når danske politikere udtaler, at sikkerheden selvfølgelig vil være bedre i Danmark, så har vi vores berettigede tvivl. Ingen kan garantere, at der ikke sker læk og uheld med de enorme mængder af kemikalier, der skal bruges og transporteres. Der vil under alle omstændigheder være en begrænset levetid på de stålrør og cementforinger, som bruges til at skærme grundvandet fra forureningen, og mindst halvdelen af de kemikalier, der kommer ned i undergrunden, vil sprede sig i det utal af revner, der skabes, og ikke kunne hentes op igen, så det kan bortskaffes forsvarligt.
Dette er ikke kun en sag, der vedrører Nordjylland. Med den nye regering er der al mulig grund til at frygte, at det midlertidige stop for nye licenser bliver trukket tilbage. Det vil sige, at udover Nordjylland bliver Sjælland og et bredt bælte henover Midtjylland igen sat i spil, eftersom der ifølge GEUS findes skiferlag her.
Det er vigtigt, at centrum/venstrefløjen forstår, at kampen mod skifergas langt fra er vundet. Med den nye regering er der igen sat sort energi på dagsordenen. Samtidig er hele spillet omkring den stadigt mere spændte situation i forhold til Rusland dygtigt blevet brugt til at sælge hele skifergasprojektet.
Det er vigtigt, at alle gode kræfter sættes ind på at få stoppet planerne om udvinding af skifergas i Danmark. Vi kan ikke vinde kampen alene i Nordjylland, resten af landet må blive meget mere synlig i kampen. Gå med i de lokale Skifergas Nej Tak-grupper, der er dannet flere steder. Skriv under på Greenpeaces underskriftindsamling »Fornuft eller fracking«, og støt op om den konference, som Alternativets Torsten Gejl har taget initiativ til at holde på Christiansborg i efteråret om skifergas. Påvirk læger, biokemikere og andre fagfolk til at igangsætte arbejdet med at lave rapporter om de sundhedsmæssige risici, så vi kan få vigtigt skyts på linje med rapporterne fra bl.a. New York og England.
Kampen skal vindes.
Jens Voldby Crumlin er maskinarbejder.
Se billedserie fra skifergasblokaden 5. april 2015 her på Modkraft
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96