Skal Nørrebro Kebab og bageren i Lem tvangskollektiviseres?

Må man godt eje et produktionsmiddel under socialismen? Og hvis ja, hvor stort må det være? En tandbørste, en kebab-restaurant, en bager, en håndværkervirksomhed? Hvor går grænsen? Og hvordan skal reglerne for medarbejdereje- og indflydelse være?

Vi mener, det er vigtigt, at vi ikke i Enhedslistens kommende partiprogram formulerer os unødigt firkantet omkring, hvordan fremtidens ejerformer i et socialistisk samfund skal være.

Virkeligheden er jo nok den, at der i Enhedslisten er rigtig mange holdninger til og idéer om præcis, hvordan en socialistisk økonomi skal strikkes sammen. Hvordan vægten skal være mellem kooperativer, statseje, og muligvis også små private virksomheder. Hvilke dele af økonomien som skal omfattes af planøkonomi, og i hvilke, om nogen, der stadig skal foregå en markedsbaseret udveksling.

Vi synes denne diskussion er vigtig, og vi mener, at det bør være en kommende hovedbestyrelses og folketingsgruppes opgave at arbejde videre med at konkretisere vores visioner om et samfund, hvor produktionsmidlerne ejes af fællesskabet.

På samme måde som vi på andre områder, for eksempel i forhold til vores arbejde for 100 procent økologi og vedvarende energi, har deltaljerede og gennemarbejdede forslag, der – hvis bare vi havde det politiske flertal i morgen – kunne gennemføres med det samme.

Men vi mener, at det vil være et problem, hvis det nye udkast til program kan tolkes som om, at selv den mindste lille butik skal være kollektivt ejet, eller ligefrem ejet af staten.

Derfor er det klogt, at hovedbestyrelsen i sit programudkast på spørgsmålet om den fremtidige socialistiske økonomi ikke anvender den gamle alt-omfattende formulering om at »ophæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne«. Og at udkast i stedet holder sig til lidt mere rummelige, principielle og retningsgivende formuleringer som:

• At »kollektive ejendomsformer vil blive dominerende«
• At »samfundsbærende sektorer ejes og kontrolleres af fællesskabet« ,
• At »den økonomisk magt forvaltes af befolkningen og dens valgte repræsentanter«
• Og at vi arbejder for at »offentlige myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af mennesker skal eje og drive virksomheder«.

Disse formuleringer levner rum til fremtidens mennesker – når de skal forme en socialistisk økonomi.

I modsætning til dette, er den klassiske all-round formulering om »ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne« meget kategorisk, og lægger op til problematiske (mis)forståelser.

For den er før blevet tolket, og vil også i fremtiden kunne tolkes derhen, at vi ønsker en tvangsnationalisering af bageren ned på hjørnet, shawarma-grillen og den lille frisørsalon.

Hvis man ikke mener, at alt lige fra bank- og forsikringssektoren til den lille bager i Lem skal nationaliseres, mener vi derfor det vil være klogt ikke at indarbejde forslag i det kommende partiprogram, som kan misforstås.

Og selv om det er gode, gamle Marx, vi taler om her, så kan formuleringen »ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne« tolkes eller (mis)forstås i den retning.

For os er det afgørende i en socialistisk økonomi, at den økonomiske elite/kapitalistklassen bliver frataget den udemokratiske indflydelse de har qua deres ejerskab til centrale produktionsmidler. At ingen person pga. sit ejerskab til afgørende produktionsmidler som infrastruktur, finanssektor, storindustri etc, får en magt ud over den, som andre mennesker i samfundet har.

Det er afgørende, fordi det ellers vil forhindre socialismen i at udvikle sig. Derfor må samfundsbærende dele af økonomien som banker, forsikringssektor og central infrastruktur som energiforsyning, vandforsyning, jernbaner og lufthavne og de store virksomheder i socialismen overgå til demokratisk ejerskab.

Men at på nuværende tidspunkt lægge os fast på en formulering, der kan forstås som om, at alle produktionsmidler og distributionsmidler skal være ejet af samfundet, mener vi ikke er klogt.

Og det er i hvert fald langt fra, hvordan vi forestiller os indretningen af et socialistisk samfund.

Så lad os tage det alvorligt, når vi skriver, at det er fremtidige generationer, der skal udvikle socialismen, og derfor afholde os fra de bombastiske formuleringer om »ophævelse af den private ejendomsret«.

Og lad os i stedet holde os til de gode retningsgivende formuleringer om ændringerne i ejendomsforholdene, som er indeholdt i HB-forslaget, som kan rumme os alle sammen, som kan give plads til den nødvendige videreudvikling af politikken – og som ikke gør os mere firkantede, end vi er.

Konkret vil vi på den baggrund anbefale de delegerede ved årsmødet at stemme imod følgende forslag:

• 3.1.119.1
• 3.1.137.1
• 3.1.146
• 3.1.149
• 3.1.150A

Pelle Dragsted og Rune Lund er medlemmer Enhedslisten.

Se også Revideret diskussions-oversigt om Enhedslistens principprogram.