Annonce

Aarhus
13. september 2012 - 10:28

SFU-medlem slået ned af højreekstremister

Tre fra den yderste højrefløj i Aarhus anholdt efter et voldeligt overfald på et medlem af SF Ungdom, der deltog i en faglig happening.  Enhedslisten kræver justitsministeren på banen.

Onsdag blev et medlem af regeringspartiet SF’s ungdomsorganisation slået ned bagfra i forbindelse med en protest indkaldt af det faglige netværk FremtidsFighters foran Café Ziggy Sidewalk i Aarhus Midtby.

Overfaldet fandt sted, da den unge socialist forsøgte at komme væk fra en gruppe højreekstremister, der skubbede og truede de faglige aktivister.

Politiet ankom hurtigt til stedet og anholdt tre personer, som alle er kendte fra miljøet omkring den racistiske hooligangruppe White Pride, og som ifølge øjenvidner deltog i overfaldet.

Læs artiklen »Fremtidsfighters angrebet af nazister igen« hos ProjektAntifa.

Læs artiklen » Aktivist fik en på hovedet« hos Jyllands-Posten.

Læs artiklen »Unge faglige på gaden mod snyltercaféer« hos Modkraft.

Spørgsmål til Justitsministeren

Det er anden gang på få måneder, at højreekstremister angriber faglige aktive i Aarhus og Enhedslisten kræver nu, at justitsminister Morten Bødskov (S) går ind i sagen.

– Det er uholdbart, at faglige aktivister nu to gange i træk er blevet overfaldet udenfor Café Ziggy Sidewalk. Der er brug for politisk handling for at stoppe volden. Jeg vil derfor bede justitsministeren redegøre for, hvad han har tænkt sig at gøre ved den stigende vold fra nazister i Aarhus, siger Nikolaj Villumsen, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Læs den tidligere artikel: »3F og EL kræver svar om White Pride-overfald« hos Modkraft.

Læs pressemeddelesen »Justitsministeren må stoppe nazistisk vold« hos Enhedslisten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce