Annonce

Sexarbejde IV
15. marts 2013 - 15:05

Sexarbejde og queerpolitik i tre akter: Felix Gardon

Hvordan hænger klassebaggrund, migrationsbaggrund og seksuel identitet sammen med arbejdet som sexarbejder? Felix Gardon kommer med sine bud i det sidste interview om sexarbejde og queerpolitik.

Felix har været aktivist i latino/a- og LGBT-miljøer siden begyndelsen af 1990erne. Han har arbejdet som arrangør for GAIAEI, en LGBT-organisation, der arbejder med forebyggelse af HIV/AIDS i Filippinerne. Her udviklede han ligeledes projektet Midnight Cowboy, der støtter mandlige sexarbejdere..

I New York har Felix i en årrække arbejdet som koordinator for det opsøgende arbejde hos Sexuality Information and Education Council of the United States (SIECUS). På nuværende tidspunkt er han konsulent for en række LGBT-organisationer, uddannelsesforvaltningen i New York City, Anti-Defamation League (ADL) og andre organisationer i byen. Han har desuden været med til at grundlægge gruppen Queers for Economic Justice (QEJ).

Læs introduktionen til artikelserien Sexarbejde og queerpolitik i tre akter her

Læs mere om Queers for Economic Justice (engelsk)

FG: Min interesse i forhold til at arbejde med QEJ var at prøve at sætte fokus på nogle af alle de krydsninger og steder, hvor vores miljø ofte bliver frataget vores rettigheder eller på andre måder mister magt og gennemslagskraft. For mig var sexarbejde et af de områder. Vi blev nødt til at skabe bevidsthed om de mange forskellige måder, hvorpå personer i LGBT-miljøet er tvunget til at overleve på – ofte uden sikkerhedsnet af nogen slags.

Mange gange placeres vi i udsatte positioner, fordi vi bliver udstødt af vores familier, eller fordi vores communities ikke vil have os der. Så ender vi med at lave alt muligt slags arbejde, fordi vi muligvis ikke kan udnytte nogle af de andre evner vi har, eller vi er ikke bevidste om, at vi har andre evner.

Der er også en masse skam i det her. Folk bærer på meget skam. Mange af os kommer fra meget sex-negative miljøer, hvor seksualitet ikke er noget, som man taler om; det er noget man gør. For mig er det en kamp... jeg tænker: »Oh my god, jeg skal tale om min tid som sexarbejder – endda i en bog! Det bliver helt officielt.« Jeg tror ikke, det er noget, som folk altid er klar til at snakke om.

Da jeg gik på college og mine forældre besluttede sig for ikke finansiere mine studier, fordi jeg sprang ud, var min eneste mulighed at blive escort. Så jeg var sexarbejder. Jeg arbejdede også som stuepige på et hotel og jeg arbejdede som stripper, som er en anden form for sexarbejde. Vi tænker ofte sexarbejde som en bestemt handling, men der er andre former for sexarbejde, som ikke handler om direkte at involvere sig i seksuelle handlinger. Men der var mange måder, hvorpå jeg blev involveret i sådan et liv.

Jeg var så også en af grundlæggerne af Midnight Cowboys-projektet i Filippinerne [i begyndelsen af 1990erne], som var et af de første projekter, der reelt arbejdede med mandlige sexarbejde på gaden. Der havde godt nok været nogle sociale programmer, som lavede opsøgende arbejde i forhold til sexarbejdere og forsynede dem med kondomer, men der var ikke en tendens til at hjælpe folk til at forstå, hvordan man kunne arbejde inden for systemet; hvordan man kunne organisere sig. En del af det arbejde, jeg ønskede at lave var at finde ud af at lave en eller anden slags beskyttelsesnetværk, fordi der var en masse unge mennesker, der blev udsat for at få tæsk. Altså emner, der kredsede om unge, sexarbejde og udnyttelse.

Da jeg begyndte [med sexarbejde] var jeg i tyverne, stadig i gang med at blive færdig på college, i gang med at finde ud af, hvordan man overlever i USA. Jeg kom fra Puerto Rico, dette er ikke mit fødselsland, så jeg havde ikke en hel masse familie her. Jeg blev bare nødt til at forsøge at overleve her, og jeg tror, jeg er en af de heldige. En masse af mine venner døde af AIDS, eller var folk, der var på gaden, og som jeg bare ikke ser nogen steder, når jeg nu tager til Philadelphia eller nogen af de andre steder, hvor jeg plejede at hænge ud.

SS: Så de overlevede ikke?

FG: De overlevede ikke […] Der er andre ting i spil også på grund af den måde, som loven berammer sådanne forbrydelser, du ved »moralsk fordærvelse« – der er noget moralsk knyttet til det faktum, at vi er seksuelle væsener, og at der er mennesker, som er villige til at betale for sex. Og i USA er dét det mest frygtelige, du kan gøre: at ligefrem tænke på, at du vil betale for sex. Men […] hvis du gør det i en film eller sådan noget, så er det lige som om, at det er lidt bedre. Det kan godt være, at du køber bøger, du kan købe alt muligt, som stadig også involverer sexarbejde, men i det øjeblik, hvor du rent faktisk involverer dig med en anden person i forbindelse med sexarbejde, så flipper folk ud.

SS: Hvorfor tror du, at folk flipper ud?

FG: Fordi jeg tror, at folk er meget fobiske over for sex. Folk tror på, hvad mange religioner mener om, hvad seksualitet er. Ligesom når bibelen og mange andre systematiserede religioner udelukkende forstår seksualitet inden for religionens ramme, i modsætning til at forstå det som forbundet med nydelse. Seksualitet handler om nydelse, men folk taler ikke om nydelse. Vi er så bange for at sige: »Oh my god, jeg fik en orgasme« eller »Jeg havde det så godt, efter jeg havde haft sex!« Det er fordi folk tror, at de i så fald vil forringe deres menneskelighed; det er noget, man ikke snakker om. Men det er et grundlæggende behov for mennesker at være i stand til at have sex, at have det godt med deres krop; at føle sig fuldkommen på den måde.

SS: Kan vi snakke lidt om behovet for at kunne tale om forbindelserne mellem seksualitet og klasse? For der ser jeg QEJ som et unikt rum, hvor man kan tale om den kamp for økonomisk overlevelse, som mange LGBT-personer slås med. Jeg tror, der er en masse antagelser om folks klassebaggrund inden for LGBT-bevægelsen, der påvirker de præmisser, vi ender med at diskutere seksualitet på.

FG: Altså, for eksempel taler vi aldrig om, hvad det vil sige, at være en, der overskrider klasseskellene; èn der kommer fra arbejderklassen eller middelklassen og begynder med at studere og ændre sig; og hvad betyder det at bevæge sig mellem forskellige klasser? Det kunne være, at du har forældre eller søskende med en anden baggrund, og du bevæger dig mod en anden klassemæssig status. Hvad betyder det, når du skal tilbage til din familie, og du er LGBT-person og de stadig ser dig som en andenrangsperson, fordi du er LGBT? Men i forhold til din socio-økonomiske status er du højere placeret end dem.

I mit eget tilfælde kommer jeg fra den lavere middelklasse i Puerto Rico, en arbejderklassefamilie, og jeg gik på college og alt det der. Jeg tror, det var et større problem for mine forældre, at jeg var homo, end at jeg havde lavet sexarbejde. Jeg er selvfølgelig også en mand. Jeg tror, det havde været anderledes, hvis det havde været en af mine søstre, fordi der er alle de her kønsrelaterede fordomme inden for det latinamerikanske miljø i forhold til den eftergivenhed, der ligger i at involvere sig i sex som mand i forhold til som kvinde, hvor man opfattes meget anderledes, hvis man involverer sig i sex.

Læs første interview med Amber Hollibaugh her 

SS: Er du åben over for dine forældre om, at du har lavet sexarbejde?

FG: De ved, at jeg har haft nogle mænd, der har taget sig af mig, men de ville aldrig kalde det sexarbejde. De ville kalde det overlevelse; de ville kalde det »det er okay, det er hvad en mand er nødt til at gøre«. Det er dobbeltmoralsk, for havde det været en kvinde, havde det været »okay, det der er prostitution«. Men for mænd er det: »Du gjorde, hvad du var nødt til at gøre som mand. Hvad så hvis du solgte din røv for at få råd til din lejlighed? Det er ikke sexarbejde«. Der er tale om en udtalt dobbeltmoral i forhold til mænd og kvinder, og hvordan vi involverer os med sex, igen, fordi vi er så sex-fobiske.

Med al den frygt, som mange folk har i forhold til de her emner, så bliver det et stort spørgsmål: »Hvordan kan jeg fortælle, at jeg laver sexarbejde, fordi jeg ender med at blive endnu mere marginaliseret inden for mit community?« Eller den anden vej rundt, så tror folk ikke rigtigt på dig, fordi du er en dreng og reaktionen er: »Nåårh, det er bare, hvad drenge gør«, forstår du? Hvis du er en pige, er du en luder. Men hvis du er en mand: »Det er hvad drenge gør. Drenge har sex. Det er det, en penis skal bruges til«. Det hørte jeg fra min mor: »Det er jo bare, hvad drenge gør«

SS: Kan du fortælle lidt om, hvorfor du besluttede dig for at tale om det her til denne her bog?

FG: Altså, jeg synes, det er vigtigt at skabe et rum, hvor man kan snakke om det faktum, at mange personer i vores miljø bruger sex til at overleve på mange forskellige planer. Det er der ikke noget forkert i. Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan slå til lyd for mindre kriminalisering af seksualitet i vores samfund. Der er ikke brug for, at folk bliver straffet for det her. Jeg synes, det er meget forargeligt, at mange af vores trans*-søstre faktisk bliver anholdt dagligt bare for at gå på gaden, og folk derfor tror, at de er prostituerede. Det, synes jeg, er voldsomt krænkende.

Nogle kan slippe udenom, men for andre, hvis de har en lav-indkomst-baggrund eller en anden hudfarve bliver de lynhurtigt indfanget i et system, der nedværdiger dem og faktisk ødelægger deres liv. Samtidig er der andre, der kan lave sex-arbejde, fordi de er hvide, fordi de har penge, fordi de kan holde det kørende og har et netværk og har en alfons, og de kan overleve i det her og faktisk lave en masse penge, og det er der ingen, der siger noget til.

Du ved, der er virkelig meget hykleri i det her land. Det er okay for de rige at have deres prostituerede eller deres sexarbejdere, eller hvem det end er, der kommer og giver massage. Men hvis du kommer fra en lav-indkomst-baggrund, så er du færdig.

Læs andet interview med Ignacio Rivera her

SS: Det er min opfattelse, at mandlige og transkønnede sexarbejdere er synlige på en måde, som andre sexarbejdere ikke er. Og stadigvæk er det ironisk nok som om, at vi ikke snakker om sexarbejde inden for for queer- og trans*miljøet.

FG: Altså, jeg tror, at der er en masse frygt i vores miljø for at blive kriminaliseret på grund af noget, der bliver set som en kriminel handling i det omgivende samfund. Og fordi, der er blevet indpodet os så meget skyld og skam i forhold til AIDS og pandemier, fordi vi er promiskuøse og så videre … derfor er det svært at få den der anden opfattelse af sexarbejde frem, når mainstreamsamfundet ikke forstår det.

Jeg tror, at queermiljøet ikke vil vedkende sig det. Det er den der frygt for, at nogen siger: »Okay, ved du hvad, de har bragt så mange byrder på det her samfund«. Vi er skyld i, at AIDS har ramt samfundet, og nu forsvarer vi sexarbejdernes rettigheder, og vi er i gang med at snakke om sexarbejde, og de kan igen marginalisere os.

Forstår du, hele ideen om sex-positivitet bliver stadigvæk set som det, der fik os rodet ud i de her problemer og [AIDS-]pandemien til at starte med. Det er ærgerligt, at AIDS eksisterer, men det er ikke på grund af vores ønske om at være sex-positive, at AIDS eksisterer. Det [er en grund] til, at sexarbejde bliver patologiseret , fordi lige pludselig er der HIV og al sådan noget, der bliver forbundet med det.

[Det her perspektiv] kan ikke rumme den grundlæggende præmis om 'overlevelses-sex' (survival sex), og hvad dette indbefatter. Det er en del af vores liv, og det er her, og det er jo ikke fordi, vi håber på at blive syge. Som om vi går ud og siger: »åh ja, lad os da prøve at fange os noget syfilis!« (griner).

SS: Hvad kunne du tænke dig, at der ideelt set skete i forhold til det her emne?

FG: Jeg kunne godt tænke mig, at vi stoppede med at snakke om ægteskab som det vigtigste i verden og at vi i stedet snakkede om sex i vores samfund. [Vi skulle] snakke om, hvad der udgør seksuel sundhed i vores miljø, lige meget om en person har solgt sex eller ej, [er i] et monogamt eller polyamorøst forhold, godt kan lide orgier, eller er biseksuel. Uagtet personers identitet, hvordan skaber vi så et seksuelt sundt miljø? Fordi det er vigtigt. Vi bliver nødt til at snakke om det.

Hvis du starter med at have den slags samtaler bare med dine partnere eller de personer, du elsker, om hvad det betyder at være seksuel sund, så kan vi faktisk være med til at skabe et bedre samfund.

Alle interviews er oversat fra engelsk af QueerKraft-redaktionen. De kan læses i original her


Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce