Seksuel tilfredsstillelse uden forpligtelse

Forleden skrev jeg om dilemmaet vedrørende et eventuelt forbud mod prostitution (»Prostitution bør forbydes«). Et forbud vil sige en kriminalisering af kunderne, men det vil naturligvis også ramme de prostituerede selv.

Jeg gav udtryk for, at min altovervejende bekymring ved prostitution ikke er de prostituerede selv, men det menneskesyn prostitution generer. I det perspektiv synes et forbud indlysende.

Men en hårdt-mod-hårdt–strategi i form af et forbud vil nok snarere udstille afmagt overfor fænomenet end at løsne op for det.

Tilbage er blot at modsætte sig en normalisering af prostitution som erhverv. Derved befinder prostitution sig fortsat i et ambivalent limbo.

Hvorfor er prostitution så svært at forholde sig til?

I min kommentar forholdt jeg mig sidst til prostitution som massefænomen og samfundsproblem.

Her vil forsøger jeg at minimere optikken til det enkelte forhold mellem luder og kunde.

Arven fra patriarkatet

En af antagelserne bag behovet for prostitution er, at mænd skal have afløb for deres seksualitet. Ellers gør den skade i form af voldtægt eller uacceptabel dårlig livskvalitet.

Antagelsen forekommer noget gammeldags, efter vi nu har overgivet os til onaniens nådegave, og at mænd som andre voksne mennesker må leve med sublimeringens udfordring. 

Ud fra en mere nutidig betragtning er prostitution snarere er udtryk for mænds behov for sex uden noget som helst relationelt besvær. Mere lyst en tvangslyst.

Men måske er den betragtning også en udløber af antagelserne: Mænd skal  have noget på den dumme – færdig. Pikken kan snildt klare sig uden medmenneskelig kontakt. Ja – måske er den helst foruden. Seksualitet er en drift, og den skal trykkes af og udløses. Punktum

På et dybere psykologiske plan, tror jeg, at luderen er mænds erstatning for den moder, de ikke havde som dreng. Nemlig den alt-givende moder, der tilfredsstiller barnets behov uden selv at have nogen.

Mænds brug af prostitution er i den forståelse et forsøg på at bevare illusionen om omnipotens og usårlighed.

Det patriarkalske samfund imødekommer dette behov og konstituerer det som en ret.

I psykoanalytiske termer spiller angsten for kastration ind. Det knytter an til krænkelsen over, at lemmet ikke altid kan være erigeret, men symbolsk må repræsenteres af fallos(symboler).

Penge, biler, våben og ludere er uundværlige potensforlængere, når mænd enten har for lidt magt eller alt for meget.

Misogynien, hadet til kvinder, i det patriarkalske samfund kommer for alvor op at ringe, når den maskuline dominans udfolder sig i mænds behov for at kneppe kvinder, som de vil og bagefter nedgøre dem for det.

Lige præcis det er prostitution skræddersyet til. 

Prostitution som luderificering af kvinder

I Jørgen Leths film om maleren Kørner (Jeg taler til jer, 2013) siger Kørner i forbindelse med sit billedserie om prostitution, at det »er essentielt for en mand at bruge en kvinde«.

Jørgen Leth kommenterer med sin erotiske erfaring og pointerer, at kvinder vil jo »gerne bruges«.

Den lille dialog siger en del om, hvorledes kvinden opfattes som seksuelt væsen. Uanset om hun er subjekt for eget begær eller objekt for mandens, bliver hun seksuelt brugt af manden.

Sådan en udtalelse får mig til tænke, at problemet med prostitution ikke så meget prostitution i sig selv som den luderificering af kvinder generelt, den medfører eller er kommet af. At kvinders lyst er defineret af mænds.

Egen krop og seksuel eksperimenteren

Man hører tit, at udsagnet »kvinder må selv bestemme over deres egen krop«, er et forsvar for prostitution.

Det er et absurd argument.

I det øjeblik en kvinde beslutter sig for at blive luder, har hun netop givet afkald på at bestemme over sin krop. Fra nu af bestemmer kunden.

En anden ting, man ofte hører, er, at kvinder bliver ludere for at eksperimentere med deres seksualitet (og hvorfor skulle de ikke have lov til det?).

Den tankegang er lige så absurd. Det er jo ikke luderens seksualitet, prostitution drejer sig om. Det er mandens.

Igen er der tale om en luderificering af kvinder – før de bliver ludere.

Det antages simpelthen, at kvinder byder og yder deres kroppe på mandens præmisser for sin egen seksualitets skyld. Uanset om det seksuelle samvær foregår på bordellet, i ægteskabet eller i uforpligtende forhold.

Den glade – om ikke lykkelige - luder

Der er store forskelle i udøvelsen af prostitution. Nogle ludere skal bare sprede ben og må finde sig i alle slags mænd, som pruster og stønner. Mændene kan komme med nedladende bemærkninger eller overtræde grænserne for aftalen af den seksuelle ydelse.

Hvis luderen er narkoman må hun ofte sige ja til hvad som helst for en ekstra skilling. Handlede kvinder og gadeludere, evt. afhængige af narko, er naturligvis en yderst sårbar og udsat gruppe.

Den lykkelige luder findes som bekendt ikke. Men den ikke traumatiserede luder, der trives med sit arbejde, gør.

Sådan en er Cecilie Kirkegård.

Hun arbejder som prostitueret på en klinik med speciale i tantra-massage og blid sex. Hun har bidraget til en ny antologi, Mandens Byrde, der er udkommet i 2013, med teksten »At få taget trykket«.

Efterfølgende blev hun interviewet i Radio 24syv. 

Cecilie Kirkegård har »kontortid« på en massageklinik. Hendes speciale udgør en slags formel professionalisering, og stedet er hendes territorium. Hertil er en fast menu med faste priser offentlig tilgængelig.

Forhandlingen er altså nogenlunde på plads fra starten. Alt i alt gør disse rammer, vil jeg tro, det nemmere at fastholde grænser – både psykisk og fysisk.

Men nu er det slet ikke et problem for Cecilie Kirkegård at holde grænser. Tværtimod.

I sit virke udfordrer Cecilie derfor antagelsen om, at prostitution i sidste ende kun handler om mænds lyst. Omvendt bekræfter hun en gammel fordom: At liderlige kvinder bliver ludere.

Cecilies Kirkegårds praksis åbenbarer, at hvis man som kvinde er til uforpligtende sex, så er det at blive luder en optimal løsning.

Man bliver naturligvis ikke imødekommet på sine seksuelle behov og ønsker per definition, men tilsyneladende bliver kvinden mere imødekommet som luder end ved gratis sex gratis med mænd.

For, er Cecilie Kirkegårds erfaring, når mænd skal give penge for sex, så har kvinden som luder gjort sig dyr. Desto mere gider mænd at gøre sig umage. Det falder mere tilbage på dem, hvis hun ikke nyder sex´en.

Kunder har netop betalt for, at deres nydelse er gældende. Tilsyneladende har de derfor mere lyst til at »give«, fordi det netop ikke er deres pligt. 

Det fører på en lidt omvendt måde tilbage til udgangspunktet: At mænd går til ludere for at være fri for at det relationelle besvær. Men her kommer det altså kvinden, i rollen som luder, til gode.

Ifølge Cecilie Kirkegårds vurdering florerer den (også) gammeldags opfattelse stadig, at er sex er noget, kvinder giver til mænd, og noget mænd (mod)tager.

Det er i tråd med maleren Kørners konklusion på mænds eksistentielle vegne, at mænd har brug for bruge  kvinder seksuelt. Der er en forestillingsverden, der ikke rummer kvinders seksuelle nydelse på egen præmisser.

Den reproducerer et lige så gammeldags kodeks for kurtiserings, som Cecilie Kirkegård mener, hersker i mænd hoveder:

Mænd tror, at kvinder altid forventer noget mere end sex. Nemlig følelsesmæssigt engagement. Derfor bliver de nød til at tilbyde hende forsikringer om at ses igen eller lignende for sex.  Også selvom kvinden frabeder sig det.

Gør hun det, bliver manden ikke lettet, men synes blot, at kvinden »sælger« sig for billigt til sex.

Herved giver det ellers fuldstændige oldnordiske udtryk om at være »en billig luder« mening: Når en kvinde er så dum at »give« sex gratis, så er hun da en billig luder!

Hvis dette drama er sandt, er det tragisk. Kvinder, der gerne vil have uforpligtende sex, men dog tilfredsstillende sex, bliver opfattet som billige ludere og bruges som sådan.

Mænd lover dem alt muligt og forsvinder ud af bagdøren. Hvilket naturligvis føles respektløst for de pågældende kvinder, når de nu engang skulle høre på mænds følelsesmæssige udgydelser og løfter.

Alt dette ståhej, når både mand og kvinde egentlig bare gensidigt kunne have nydt det seksuelle samvær. Som manden egentlig gerne ville. Men ikke kan finde ud af, medmindre han betaler for det.

Dog, når mænd er mere seksuelt imødekommende hos Cecilie Kirkegård, så er det grundlæggende stadig på deres præmisser.

Det leder tilbage til luderificeringen af kvinder, for at mænd kan håndtere sin seksuelle usikkerhed:

Kvinders seksualitet er tilsyneladende så provokerende at forholde sig til for mænd, at de må forholde sig til den i et ritual med kvinden som luder, hvor alle præstationskrav er suspenderet.

Det er også dybt tragisk. De seksuelle præstationskrav til mænd er mest deres egne. Mænds forventning om strunk erektion og heftig penetration er ikke nødvendigvis kvinders.

Alligevel, oplever Cecilie Kirkegård, kan det skræmme mænd at forholde sig til kvinder seksuelt på andre måder. Hun forøger at få sine kunder til at nyde en mere helhedsorienteret lystoplevelse.

Arven fra patriarkatet i dag

Kravet om erektion, penetration og udløsning som maskulin tvangspræstation kan siges at være en del af arven fra patriarkatet. Den kommer hverken mænd eller kvinder til gode i dag.

Man kan måske endda konkludere, at hvis mænd opgav fikseringen på den ensidige penetrerende seksualitet og forestillingen om, at kvinder kun lagde krop til denne penetration for at blive følelsesmæssigt bekræftet, så ville han både kunne få uforpligtende sex og være fri af lammende præstationskrav. Uden at betale for det.

Samtidig ville mænd måske også bedre kunne parere den kastrationsangst, som følger med kravet om maskulin dominans. Nemlig ved at finde frem til en mandlig seksualitet, der ikke er afhængig af fallosser – og dermed ludere – eller i det hele taget: ludificering af kvinder. 

Prostitution understøtter en traditionel opfattelse af kønsrollerne og seksualiteten mellem kønnene. Det mener Cecilie Kirkegård også. Men prostitutionerne bryder også med den opfattelsen, siger hun, når mænd kommer for »at få taget trykket«. Ikke kun seksuelt men også i forhold til maskulinitetens præstationskrav.

Man kan måske tilføje, at mænd eksistentielt får lempet presset fra en fastlåst patriarkalsk manderolle og forventning om at »bruge kvinden«.

Det sætter prostitution i en sær Catch 22-mekanisme. Den er både kilden til og løsningen på problemet. Både hønen og ægget.

Indtil denne gordiske bliver hugget over, synes det oplagt for kvinder, der gerne vil udleve deres seksualitet, at blive ludere. De behøver ikke at kæmpe for at få sex (dvs. hænge ud på barer eller datingsider på nettet). De kan nyde sex og tjener end da penge på det. De har mulighed for at få orgasme,  men behøver ikke at få det. Og det opleves ifølge Cecileie Kirkegård oven i købet som en befrielse, ikke som en skuffelse.

Fordi der ikke er noget kurtiseringsritual, oplever kvinder som ludere, en ærligere kontakt med mænd, end de ellers vil have fået (ved gratis sex). Som kunder lyver mændene ikke eller stiller alt muligt i udsigt, som de alligevel ikke kan eller vil overholde. Kvinderne får altså bedre sex og mere respekt. En total win win-situation!

Summa summarum

Selvom det er to sider af samme mønt, er der langt fra Cecillie Kirkegårds klinik med tantra-massage og blid sex til øl fisse og hornmusik på de dertil indrettede hoteller eller snuskede bordeller.

Det er jo næsten en misundelsesværdig utopi som Cecilie Kirkegård har skabt for sig selv.

Måske burde man vende problematikken på hovedet. I stedet for  f.eks. at forbyde prostitution ved at kriminalisere kunderne, bør man opgradere prostitution som norm: Alle kvinder skal som påbud tage penge for sex.

Alle kvinder er nemlig dybest set ludere for mænd. Eller mere præcist: Kvinder, der ikke tager penge for sex, er blot billige ludere.