Søges: Økonomisk solidaritet på den aktivistiske venstrefløj

Det har tidligere været kotume på venstrefløjen at håndtere økonomisk repression fra statens side mere kollektivt end vi ser i dag, fx ved at dele erstatninger fra uberettigede anholdelser og politiklager.

Årsagen er, at økonomisk solidaritet er en nødvendig del af de politiske kampe på venstrefløjen og et vigtigt redskab imod staten og politiets brug af retssager som repressionsmiddel.

Men vi ser desværre alt for ofte retssager målrettet udenomparlamentarisk politisk arbejde som løber op i beløb på 100.000 kr. eller mere.

Beløb som kan umuliggøre fortsat politisk kamp for de berørte, hvis ikke vi er i stand til at dække dem solidarisk.

Individualisme eller solidaritet?

I forbindelse med større enkeltsagsmobiliseringer hvor nogle personer efterfølgende har fået dom for deres rolle i de kollektive handlinger, er det ofte op til den pågældende organisering eller de dømte personers politiske omgangskreds at samle penge ind til at dække omkostningerne.

Her har populære kampe med aktivt mediearbejde ofte nemmere ved at skaffe de nødvendige midler, end kampe hvor pressearbejdet ikke er prioriteret eller fravalgt, eller hvor der er tale om sager der ikke møder bred opbakning.

Samtidig kan det være drænende, efter en intens politisk mobilisering, at skulle bruge måneder eller år på at indsamle penge i stedet for at bruge energi på andet politisk arbejde.

På nuværende tidspunkt er dette dog i praksis den mulighed der er, hvis ikke folk skal stå alene med retsomkostninger og bøder.

Der bliver ofte talt om krisen på venstrefløjen, og om at vi mangler mere sammenhæng og fælles organisering.

Samfundets individualisering afspejler sig i høj grad også i den udenomparlamentariske venstrefløjs forståelse af sig selv, og vi er ofte ikke gode nok til at bakke op om hinandens kampe. Større økonomisk solidaritet er på ingen måde en løsning på denne krise.

Men det kan være et skridt på vejen til et ændret syn på, hvem vi er som venstrefløj.

At vi trods alt deler nogle visioner og drømme og et grundlæggende syn på nødvendigheden af at stå sammen.

Aktioner skaber frirum

Vi bliver nødt til at styrke forståelsen af, at de enkelte politiske kampe på den udenomparlamentariske venstrefløj hænger sammen.

Andres projekter og aktioner vil automatisk skabe mere plads og frirum, for de projekter vi selv er engagerede i uanset om der eksisterer en direkte sammenhæng eller ej.

Her er det også vigtigt, at vi i højere grad tør stole på, at midler og metoder vi ikke selv umiddelbart ser perspektiver i, kan være nødvendige eller om ikke andet anvendelige for andre.

Vi må holde op med per automatik, at tage afstand fra metoder vi ikke selv benytter os af, med splittelse og strid til følge.

Der kan være mange gode grunde til at nogen fx vælger at bruge hærværk eller sabotage, selvom det i andre projekter og kampe kan være direkte destruktivt.

En af visionerne, da vi startede BødeBanken, var på sigt at gøre det muligt for alle, uanset indkomst og økonomisk situation, at engagere sig i politiske aktiviteter, for herigennem at gøre op med tendensen til at retslige og økonomiske konsekvenser af politisk arbejde bliver et individuelt problem.

Indtil videre har BødeBanken kun dækket mindre bøder, men håbet er, at foreningen på sigt også vil være i stand til at dække større bøder og retsomkostninger.

For at det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi i højere grad støtter op om hinandens politiske kampe.

Ved at skabe en selvstændig organisering som BødeBanken, der ikke tager stilling til de enkelte politiske projekter, håber vi samtidig at gøre det muligt for folk der ikke nødvendigvis selv direkte har brug for foreningen at kunne udvise økonomisk solidaritet.

Recirkulering af statens penge

En måde vi kunne forestille os at det kunne blive muligt at dække større beløb er hvis det blev kotume at erstatninger ikke blev en personlig indtægt men i stedet kom i en fælles pulje der kunne dække andres bøder eller retsomkostninger.

På en måde ville det så blive politiet selv der betalte for de urimelige bøder og retsomkostninger der pålægges folk for politisk aktivisme – en form for recirkulering af statens penge.

Men hvordan skaber vi denne kultur?

Det er ikke sikkert BødeBanken er den rette metode til at skabe den nødvendige økonomiske solidaritet på venstrefløjen.

Måske er det noget andet der skal til?

Eller måske er der bare lang vej igen, før vi kan begynde at stole på vigtigheden af hinandens politiske projekter, også når det er projekter udført af folk, vi ikke kender personligt.

Vi håber med dette indspark at kunne sætte gang i en debat om emnet, og at få en masse forskellige bud på hvad der skal til, og hvordan vi sammen når derhen.

Læs artiklen »Fælleskasse skal betale aktivistbøder« hos Modkraft her.

Læs artiklen »Vind en tatovering med Bødebankens logo« hos Modkraft her.

Besøg BødeBanken på facebook her.