Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
Fagligt
13. april 2013 - 19:04

Ryanair slæbes i retten for slavekontrakter

Betyder den fri bevægelighed i EU at lavprisselskabet Ryanair er er hævet over national lovgivning og regler? Det skal en norsk domstol nu tage stilling til.

En tidligere ansat i Ryanair er stået frem og har med støtte fra den norske fagforening Parat stævnet Ryanair for ulovlig indleje og uberettiget afskedigelse. Men samtidig skal sagen afklare, om reglerne på det norske arbejdsmarked også gælder for lavprisselskabet, når dets ansatte har base i Norge.

- Det her handler ikke om social dumping. Det er en slavekontrakt, siger næstformanden for fagforeningen, Vegard Einan, nyhedsbureauet NTB om de betingelser som det indlejede kabinepersonale har hos flyselskabet.

Det er italienske Alessandra Cocca, der som den første nu udfordrer den irske flygigant, som straks har afvist anklagerne.

- Ansatte har ingen rettigheder. Mange starter med gæld i selskabet efter at have gået å obligatorisk kursus. Jeg fortæller min historie og går til retten, fordi jeg mener, at Norge ikke kan tillade, at folk arbejder under sådanne forhold, siger hun til NTB.

Norske vilkår

Fagforeningen Parat har længe kritiseret Ryanair og de norske myndigheder for ikke at reagere på selskabet, hvor en del af personalet har base i lufthavnen Rygge i Sydnorge

- De ansatte i Ryanair må forholde sig til noget som fremstår nærmest som slavekontrakter og de dumpes uden rettigheder af Ryanair når arbejdsforholdet er slut. Vi mener norsk arbejdsmiljølov også gælder for Ryanair i Norge. Vi mener Ryanair skal betale til velfærdsordninger for ansatte som bor fast i Norge, og vi mener det skal beskattes i Norge, siger Parats næstformand Vegard Einan.

Han kritiserer de norske myndigheder for at se gennem fingre med flyselskabet
- Ryanair har fået en slags ambassadørstatus der ude på Rygge. Der føres ikke arbejdstilsyn, der indkræves ikke skat. De må leve med slavekontrakter utden at nogen bekymrer sig om det. Det er en grov undladelsessynd fra de norske myndigheder, siger næstformanden.

Ifølge Parats jurist Anders Lindstrøm er hovedmålet med sagen at få slået fast, at norsk lov gælder i Norge.

– Vores hovedformål med sagen vil være at få fastslået, at norsk lovgivning gælder for kabineansatte i udenlandsk registrerede flyselskaber, som operere på den måde i Norge. Sagen kan få afsmittende virkning på norske selskaber som etablerer sig i udlandet, eller på anden måde forsøger at unddrage sig et samfundsansvar, siger han. 

Sådan er den fri bevægelighed

Ryanairs talsmand Kiely afviser overfor norsk presse sagen.
- Ingen av Ryanairs 8.500 ansatte tvinges til at arbejde her, og alle har mulighed for at forlade selskabet, hvis de ikke er tilfredse, siger han.

Han siger videre, at alt Ryanair-personell betaler skat til Irland, fordi de arbejder på irsk territorium og at de får sin løn inn på irsk konto. Af samme grund er det ”åbenlyst,” at den norske arbejdsmiljølov ikke gælder, mener han.

- Det er en del af princippet om fri bevægelse for arbejdskraften, som Norge er forpligtet til at følge, siger Kiely, med henvisning til EU/EØS-retten.

Læs mere hos EUfagligt Netværk

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce