Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Tale
22. juni 2015 - 12:10

Årsdag: Politiets internering af kommunister var »europæisk kvalitetsarbejde«

22. juni 1941 angreb Nazi-Tyskland Sovjet. Og i Danmark blev danske kommunister interneret i strid med grundloven. Tale ved mindemøde ved Håbets port i Horserød.

I dag er det 74 år siden Nazi-Tyskland brød ikke angrebspagten med Sovjetunionen og indledte det såkaldte ’felttog mod jøde-bolsjevismen’ sammen med Rumænien og Finland.

I Danmark blev det starten på den illegale tid. Da Danmark året før var blevet ’fredsbesat’ af Tyskland, havde Opdager Politiet, Afdeling D, afleveret en liste over danske kommunister til tyskerne.

På listen optrådte flere hundrede navne på folk, der f.eks. havde været nævnt i Arbejderbladet.

Derfor må det have været til stor ærgrelse at tyskerne kun bad om at får interneret et par af 70 kommunister den 22 juni.

I hvert fald indfangede det danske politi nogle ekstra landsmænd over de følgende måneder. Efter den første arrestationsbølge havde politiet anholdt 295 kommunister, her iblandt en folketingsmand.

I juli midt under kommunistjagten holdt den tidligere rigspolitichef, Thune Jacobsen, der netop var blevet justitsminister, en tale for en gruppe tyske politiofficerer.

Her sagde han bl.a.:

»Vi har fra dansk politi grund til at takke for mangen værdifuld håndsrækning, og vi har heldigvis af og til haft lejlighed til at gøre gengæld. D’herrer kommer her i Danmark til mindre forhold end Deres egne. Men vi skal gøre, hvad vi kan for at vise Dem, hvad der dog måske kan have interesse for dem: et lille værksted kan nemlig også præstere europæisk kvalitetsarbejde.«

Grundloven var med et slag sat ud af kraft, fundamentet for det danske demokrati var væk.

Men resten af de folkevalgte politikere fortsatte ufortrødent deres virke, og den 22. august vedtog de enstemmigt kommunistloven, der med tilbagevirkende kraft ulovliggjorde kommunistiske foreninger og kommunistisk virke.

De internerede kommunister sad først i Vestre fængsel og blev siden interneret i de røde barakker i Horserødlejren.

Forfatteren Hans Kirk forsøgte under sin internering utrætteligt at råbe politikere op ved at klage over den grundlovsstridige internering.

I et brev til socialdemokraten Hartvig Frisch skriver han: »Det kan gøre ondt at få de demokratiske mælketænder trukket ud.«

I november måned 1942 blev der foretaget nye og omfattende arrestationer. Cirka 250 personer blev arresteret og interneret i Horserødlejren. Endnu en kommunistisk folketingsmand, Aksel Larsen, der havde levet under jorden, blev arresteret. Han blev udleveret til tyskerne og endte i koncentrationslejr.

Mellem de 250 internerede var ca. 100 forhenværende spaniensfrivillige.

Carl Madsen, der havde siddet interneret siden juni 1941, har beskrevet hvordan de nyankomne straks efter ankomsten organiserede sig som en militær enhed og marcherede rundt »iført militærkapper og med rem om livet. Alle bevæbnet med et afbrækket stoleben, som var stukket under remmen.«.

Fængselsinspektøren Alfred Bentzen havde, siden kommunisterne var blevet overført til Horserød i august 1941, gjort alt, hvad han kunne for at opholdet skulle blive en så ubehagelig og ydmygende oplevelse som muligt.

De ny internerede optrådte som en blok i alle forhold, fortæller Madsen, og betjentene var ikke meget for at skulle gribe ind overfor de unge mennesker.

En dag holdt de spaniensfrivillige en krigsøvelse. De delte sig op to hold, regeringstropperne og Francos hær, det ene holdt en barak besat mens det andet gik til stormangreb.

Kampene stod på det meste af dagen og udkæmpedes bl.a. med tørv, der markerede håndgranater. Under et hvil kom en betjent til at gå ind i mellem de to hold og blev straks angrebet fra begge sider. Han fik en sæk over hoved og var nu det ene holds krigsfange.

»De ny internerede ankom til lejren den 13. december 1942, og den 13 januar 1943 fjernedes Bentzen som et nedbrudt vrag,« fortæller Madsen.

I stedet indsattes en ny fængselsinspektør og forholdene ændredes for de indsatte indtil fangerne blev udleveret til Tyskerne i august 1943.

Albert Scherfig er historiestuderende og medforfatter til bogen Brødrene Nielsen. Breve fra den spanske borgerkrig.Teksten er en tale, der blev holdt ved Horserød Stuthofforeningens markering af årsdagen for interneringen af danske kommunister under 2. Verdenskrig ved Håbets Port i Horserød.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce