ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Film
20. december 2016 - 13:25

Rogue One: Make Star Wars great again!

FILMANMELDLSE: I den nye Star Wars-film begår 'de gode' også fejl i en tid, hvor alt falder sammen om ørerne på dem. »Rebellerne skal tage stilling til hårde prioriteringer og diskuterer løbende mål og midler i deres kamp nøjagtig som man også må det hvis man vil være revolutionær i den virkelige verden.«

Jeg forsøger at gøre dette skriv så fri for spoilere som muligt, men der vil blive afsløret diverse temaer og mindre detaljer fra filmen 'Rogue One: A Star Wars Story'.

Hvis du ikke kan klare det, så vent med at læse mit skriv til efter, du har set filmen.

A long time ago...

Siden jeg som barn i 90’erne sad klar med min VHS-optager, da TV2 sendte den originale Star Wars-trilogi på TV, har jeg været hooked.

Rumskibe, eventyr, magi og lyssværd! Star Wars tog alt, hvad der bare var sejt fra min barndom og puttede det ind i tre gennemført elskværdige filmoplevelser. Hvad mere kunne man ønske sig?

Star Wars introducerede mig for et fantastisk univers, der på trods af magi, rumskibe og rumvæsner virker troværdigt, overbevisende og så rigt på detaljer, at man hele tiden skal minde sig selv om, at man ikke bare kan tage med den næste kække smugler ud at flyve kesselturen på mindre end 12 parsec.

Desværre har alle Star Wars-film siden den originale trilogi efter min mening manglet noget essentielt. Noget der er svært at sætte fingeren på, men som på en eller anden måde forhindrer, at man rigtig nyder det eller lever sig ind i det.

Efter jeg har set Rogue One er jeg omsider kommet tættere på en forklaring af hvad det er: Nemlig viljen og modet til at prøve noget nyt.

Nyt liv til et gammelt univers

Rogue One fortæller en ny historie med nogle nye karakterer og lægger et helt nyt perspektiv, der tilføjer friske nye dimensioner på et ellers velkendt univers.

Star Wars film er typisk en fortælling om det godes kamp imod det onde, efter en højere mening eller et større design.

Rogue one prøver noget nyt ved at levere en fortælling, der er relativt isoleret fra den større Star Wars-fortælling, hvilket er et yderst friskt pust!

Make the force great again

Der er ingen jedier i Rogue One, og Kraften (The Force) har en anden rolle, end den har haft i tidligere film.

Siden den originale trilogi er vi som seere blevet klogere på, hvad kraften er for en størrelse.

I episode 1 fik vi endda at vide, at den bestod af mikroskopiske organismer kaldet »Midi-Chlorians«, der giver helte og skurke deres kræfter, som pludselig ikke virker så overnaturlige længere.

På den måde er Kraften er blevet reduceret fra noget mystisk og overnaturligt til en naturkraft, der kan forklares, måles og vejes.

Det er altid lidt en fejl, når fantasy reducerer det mærkelige, overnaturlige og mystiske i dets magi, da det uundgåeligt gør magien mindre magisk.

Hvor Kraften har en rolle i Rogue One, sidder man tilbage med en fornæmmelse af, at man ikke helt ved, hvad den er.

Den er blevet magisk igen hvilket er et klart plus.

Mindre sort-hvid historie

Rogue One fortæller en langt mindre sort-hvid historie end alle øvrige Star Wars film til dato. De gode begår fejl og gør onde eller dumme ting uanset, at de på bunden har gode intentioner.

Heltene i Rogue One opfører sig generelt mere, som man ville forvente, en flok hårdt pressede og uorganiserede rebeller ville opføre sig i en tid, hvor de alle har mistet utroligt meget, og alt, de kender til, falder sammen om ørene på dem.

Kampen imod det onde imperie bliver dermed langt mere dyster og realistisk, end vi hidtil har set. Rebellerne skal tage stilling til hårde prioriteringer og diskuterer løbende mål og midler i deres kamp nøjagtig, som man også må det, hvis man vil være revolutionær i den virkelige verden.

En mere voksen og politisk Star Wars film

Generelt er filmen mere dyster og mørk end Star Wars filmene generelt er det.

Der er selvfølgelig stadig humor, men den har også et mere voksent udtryk end den barnlige falden-på-halen-plathed, der især skæmmede episode 1 og 2. Humoren er nu baseret på god og finurlig dialog og er efter min mening mere mindeværdig end de andre nyere Star Wars-film.

På rollelisten er der større diversitet, hvad angår køn og hudfarve end tidligere Star Wars film har formået.

Ligeledes lagde jeg heller ikke mærke til nogle grelle eksempler på kønsstereotyp rollefordeling, selvom jeg gerne indrømmer, at mit blik for den slags ikke er perfekt.

Det er for mig at se virkelig positivt, at krigen og oprøret bliver beskrevet mindre sort-hvidt.

Amerikansk action og eventyr har det med at beskrive al krigsførsel som kampen mellem det gode og det onde.

I virkelighedens verden er krig dog mere noget, alle taber på, hvilket denne film for alvor har forstået.

Krigen og oprøret bliver afromantiseret, og man bliver som seer udfordret i valget af, hvad der er nødvendigt, og hvad der er rigtigt at gøre i kampen mod undertrykkelsen.

Alt sammen noget der gør filmen samtidsrelevant og mere modig i en tid, hvor borgerkrige og oprør fylder den globale dagsorden f.eks i Syrien.

Det mindre gode

Hvis jeg skal kritisere noget, er det, at en af de menneskelige biroller (Tarkin) i filmen er computeranimeret.

Det skyldes, at han også var en birolle i den originale trilogi, og at skuespilleren er død i mellemtiden.

Computeranimerede mennesker gør sig ikke godt ved siden af skuespillede mennesker. Deres mimik er for perfekt, og det virker lidt som en halvdårlig lappeløsning.

Derudover lider filmen lidt af at skulle vikle for meget af plottet ind i den gamle trilogi. Det, der netop gør filmen så god, er, at den viser os nogle nye karakterer og nye perspektiver på universet.

Så er det lidt ærgerligt at der bliver brugt så meget energi på at få historien til at hænge perfekt sammen med de andre Star Wars film.

Bedste film siden den originale trilogi

Når det så er sagt, er det stadig den bedste Star Wars-film, jeg har set siden den originale trilogi.

Universet i Star Wars-filmene er det fantastiske, der gør dem specielle. Men i de sidste mange film har vi ikke kunnet se det, fordi instruktørerne har haft så travlt med at fortælle os den samme historie om og om igen.

Netop derfor er det dejligt, at de har været så modige og lavet så meget om.

At filmen afviger fra opskriften ved at fortælle en ny og relativt uafhængig historie giver os nye måder at opleve universet på.

Dette udvider universet mere og bedre, end nogen af de nyere film i det univers hidtil har formået.

Gå ind at se den i biografen, hvis du på noget tidspunkt har været glad for Star Wars og giv den en chance, hvis du ikke har!

Erik Storrud er blogger på Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96