Rio+20: FN’s private partnere tog føringen

“190 regeringer har brugt 20 år på at stramme sig op til at ‘anerkende’ verdens miljøkriser og udtrykke ‘dyb bekymring’ over dem, men ikke gøre noget ved dem.”

Sådan lyder den engelske miljøjournalist George Monbiots dom efter topmødet i Rio de Janeiro.

Rio+20 skulle være opfølgningen på Rio-konferencen om Bæredygtig Udvikling i 1992 med dens aftaler om beskyttelse af klimaet og den biologiske mangfoldighed, om fattigdomsbekæmpelse m.m. Men over for den tilspidsende klima- og miljøkrise og den voksende ulighed byder Rio+20 ikke på nogen konkrete, bindende mål eller på nogen finansiering.

Ros fra Thorning, ris fra miljøbevægelser

Greenpeaces internationale leder, Kumi Naidoo, kaldte topmødet en eklatant fiasko og placerede ansvaret:

”Lederne fra verdens mægtigste lande støttede business as usual. Skændigt satte de privat profit før menneskene og Jorden.”

“Politikere prøver at få denne skandaløse aftale til at ligne en sejr, men i realiteten er den intet mindre end en katastrofe for kloden. Det er en hul aftale og en gave til forurenende virksomheder, der har taget FN’s beslutningsproces som gidsel for at fremme deres økonomiske interesser,” udtalte Nnimmo Bassey, formand for Friends of the Earth International.

Stik modsat var opfattelsen hos den danske statsminister, der betegnede Rio+20-topmødets resultater som ”tilfredsstillende” og ”et skridt i den rigtige retning”.

– Alle FN's lande er nu enige om, at vejen fremad går via grøn økonomi. Det er et nyt og fornuftigt skridt i den rigtige retning. Alle er også optagede af, at vi skal have mål for bæredygtighed, som nu også får den rigtige plads i FN, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Men hvad er ”grøn økonomi”? Og hvem fastlægger målene?

Erhvervslivet tager førerskabet

I Rio de Janeiros gader protesterede titusinder på åbningsdagen for selve topmødet den 20. juni. De krævede social og klimamæssig retfærdighed og sagde nej til en ”grøn økonomi”, som i deres øjne er en markedsgørelse af naturen. Bevægelser fra hele verden deltog i et ”Folkets Topmøde”.

Men også toppen af det internationale erhvervsliv havde mobiliseret til Rio+20.

– Vi er den største delegation fra erhvervslivet, der nogensinde har deltaget i en FN-konference, sagde Louise Kantrow fra International Chamber of Commerce (det Internationale Handelskammer) og modtog dundrende bifald fra direktørerne forsamlet til ”Business Day”.

– Erhvervslivet må tage førerskabet, og vi er i gang med at tage førerskabet, tilføjede hun.

Det sidste bekræftes til fulde af en rapport timet til topmødet, Reclaim the UN from corporate capture. Heri beskriver Friends of the Earth International, hvordan erhvervslobbyerne øver voksende indflydelse på FN-systemet, og hvordan de har bygget op til Rio+20.

Business-dagen i Rio var arrangeret af Business Action for Sustainable Development (BASD), som er “en højtprofileret platform for udveksling mellem erhvervsledere og politiske beslutningstagere”. BASD og dens medlemsgrupper har afholdt en række lobbyarrangementer for virksomheder og regeringer, bl.a. en ”højniveau-dialog” i New York i marts og en todages høring i Haag i april. Resultaterne fra høringen, som blev afviklet i samarbejde med den hollandske regering og FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender (UNDESA), skulle ”fødes ind i forhandlingsprocessen for Rio+20”.

FN under indflydelse

For erhvervslobbyen var Rio+20 en platform for at kræve større formaliseret indflydelse i FN-systemet. Det var et tilbagevendende tema på Business Day og genstand for en særlig session, som blev åbnet af John Drexhage fra minesektorens internationale lobbygruppe, ICMM. Han fortalte, at FN-sekretariatet havde udtalt sin støtte til, at erhvervslivet skulle spille en større rolle i FN-forhandlingerne.

Stærke organisationer fra erhvervslivet har da også allerede indgået partnerskaber med FN som officielle erhvervsrepræsentanter i Rio+20-processen: International Chamber of Commerce, World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), International Federation of Private Water Operators (Aquafed), CropLife International, World Steel Association m.fl.

Over 400 organisationer med tilsammen millioner af medlemmer, tog op til topmødet afstand fra de tætte bånd mellem FN-organer og erhvervslivet. De skrev under på udtalelsen Ending corporate capture of the United Nations, som er udsendt af Friends of the Earth International, Corporate Europe Observatory, Via Campesina og seks andre organisationer.

”Udkastet til Rio+20-erklæring styrker erhvervslivets rolle som drivkraft for den såkaldte grønne økonomi, men undgår fuldstændig at forholde sig til erhvervslivets rolle i at skabe finanskrisen, klimakrisen, fødevarekrisen og andre kriser,” hedder det bl.a. i udtalelsen.

Global pagt med erhvervslivet

Ifølge Friends of the Earth International bunder den manglende politiske vilje på topmødet i de store koncerners indflydelse på regeringer og FN-institutioner.

”Grænserne mellem FN og storkapitalen er i færd med at blive udvisket,” skriver Friends of the Earth International i sin rapport og peger på FN’s ”Global Compact” som eksempel. Denne ”globale pagt” blev indstiftet i 2000 af daværende FN-generalsekretær Kofi Annan og daværende administrerende direktør i Nestlé, Helmut Maucher.

Global Compact er et FN-kontor, men samtidig en af hovedpartnerne i den vigtigste erhvervs-lobbykampagne over for Rio+20, nemlig BASD.

Global Compact har ti bud for den private sektors samfundsansvar, herunder at ”virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, tage initiativ til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier”.

De 7.000 virksomheder, der har skrevet under, kan smykke sig med et FN-logo. Der er imidlertid ingen sanktioner for ikke at følge retningslinjerne, højst for at undlade at rapportere om, hvordan det går med at implementere principperne i virksomheden.

Deltagelse i pagten med FN er ikke alene godt for virksomhedernes image, som kan vaskes både grønt og blåt. Ved at udsende et budskab om, at erhvervslivet frivilligt sætter ind for at løse miljøudfordringer, kan man også forebygge politiske indgreb og regulering.

På vej mod ukendte mål

Global Compact satte sit præg på Rio+20 ved at afholde konferencen Corporate Sustainability Forum, som tiltrak 1.400 erhvervsledere den 15.-18. juni.

Der kom som nævnt ingen konkrete mål ud af Rio+20-topmødet. I stedet besluttede man at indlede en proces for at udforme mål for bæredygtig udvikling: Sustainable Development Goals (SDG).

Ifølge Brasilien er SDG’erne Rio-topmødets ”kronjuveler”. Men de ædle sten er altså endnu ikke blevet udvalgt endsige slebet til. Forhandlerne i Rio kunne ikke enes om temaerne, så de er nu overladt til en ”åben arbejdsgruppe” med 30 deltagere, som senest i september 2012 skal udpeges af medlemsstaterne i FN’s fem regioner. Arbejdsgruppen skal så inddrage ”relevante interessenter og ekspertise fra civilsamfundet, det videnskabelige samfund og FN-systemet”.

Takket være Global Compact har den internationale erhvervstop allerede lagt billet ind: Fra konferencen Corporate Sustainability Forum fik FN og regeringerne en opfordring til at lade de private virksomheder gå ind i processen med at udpege de nye globale mål.

Ind fra Deutsche Bank

Et vigtigt gennembrud for erhvervslobbyerne var at få sat ”grøn økonomi” højt på dagsordenen. Rio+20 skiftede fokus fra ”bæredygtig udvikling” til ”grøn økonomi”. Slutdokumentet blev uldent (også) med hensyn til, hvad den grønne økonomi går ud på, og hvordan den skal realiseres. Men FN’s Miljøprogram, UNEP, har allerede defineret begrebet og angivet retningen.

I februar 2011 udsendte UNEP sin ”Green Economy Report” – et værk på 700 sider, som blev udarbejdet under ledelse af Pavan Sukhdev, en højtstående leder på orlov fra Deutsche Bank.

Ifølge rapporten kan miljøet reddes, samtidig med at væksten øges, hvis regeringerne skærer ned på miljøskadelige subsidier (til fossile brændstoffer, fiskeri m.m.) og investerer pengene i ny, grøn teknologi. Rapporten afviser, at der nødvendigvis må laves et kompromis mellem miljømæssig bæredygtighed og økonomisk fremgang, for ”der findes mange muligheder for investering og dermed for at skabe øget velstand og beskæftigelse i mange grønne sektorer”.

Denne tilgang til grøn økonomi er blevet kraftigt promoveret af UNEP og støttet af både Verdensbanken og EU-Kommissionen. Rapporten er derimod blevet kritiseret stærkt af ngo’er, fordi den lukker øjnene for den økologiske krises dybere årsager og lægger vægten på økonomisk vækst, teknologier som afbrænding af biomasse, syntetisk biologi og nanoteknologi, og på markedsmekanismer og markedsgørelse af naturressourcer.

Vil tjene på nye kvoter

Den markedsbaserede tilgang bygger – med Friends of the Earth-rapportens ord – ”på en antagelse om, at naturen kan måles og vejes ud fra de ’tjenester’, den yder: rensning af vand, optagelse af kulstof osv. På den måde kan naturens tjenesteydelser prissættes, modregnes og handles på markeder via kreditter, på samme måde som med CO₂-kvotehandel. At sætte prismærker på naturen er ifølge UNEP den bedste måde at beskytte den på.”

Efter Friends of the Earths opfattelse lukker denne tilgang øjnene for erfaringerne med EU’s kvotehandelssystem, ETS – verdens mest omfattende kulstof-markedsmekanisme. ETS ”har vist sig ude af stand til at levere ægte reduktioner af CO₂-udledningerne. I stedet har den gjort det muligt for virksomheder at høste enorme profitter på systemet uden at ændre deres forretningsmodel eller nedskære CO₂-udledningerne. Når man overlader naturen til markedet, underminerer man lokalsamfundenes og staternes muligheder for at beskytte de fælles ressourcer”.

FOEI-rapporten beskriver, hvordan UNEP samarbejdede med erhvervslivet om at promovere den ”grønne økonomi”. Blandt dem, der bidrog med kommentarer til Green Economy-rapporten, var International Chamber of Commerce, som støttede, men bad om nedtoning af vedvarende energi. Kommentarerne var udarbejdet af blandt andre ExxonMobil og Shell.

“Heldigvis fik den såkaldte grønne økonomi ikke så fremtrædende en rolle i erklæringen, som de store selskaber gerne havde set, og det er en sejr for alle dem, der går imod den destruktive grøn økonomi-dagsorden, som de industrialiserede lande og de multinationale selskaber presser på for,” siger Lucia Ortiz, programkoordinator for økonomisk retfærdighed i Friends of the Earth International.

Læs mere om Rio+20:

• Friends of the Earth International
• Den officielle Rio+20-hjemmeside