Dansk Folkeparti er blevet beskyldt for racisme, og flere fremtrædende medlemmer er dømt efter Straffelovens paragraf 266b – den såkaldte racismeparagraf. Selvom partiet er blevet mere poleret med tiden, forfægter Dansk Folkeparti stadig en racistisk dagsorden, der kan bidrage til radikalisering og være med til at bekræfte højreekstremister i deres verdensopfattelse.
»Stuerene, det bliver I aldrig,« sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om Dansk Folkeparti ved Folketingets åbningstale i 1999. Det kan imidlertid virke, som om store dele af den danske befolkning er af en anden opfattelse.
Men, selvom partiet har formået at bevæge sig fra periferien til en central placering i dansk politik, er deres dagsorden den samme: Danmark er danskernes land, muslimer udgør en trussel mod Danmark, islam skal ikke tolereres, og alle former for multietnisk og multikulturel sameksistens skal modarbejdes.
I afsnittet om udlændinge, asyl- og integrationspolitik i Dansk Folkepartis arbejdsprogram står der, at »Danmark er danskernes land,« og at partiet »vil modarbejde ethvert forsøg på at skabe et multikulturelt eller multietnisk samfund i Danmark.«
'Danskere' er i denne kontekst defineret på baggrund af kulturelle og etniske kriterier, snarere end juridiske.
»Man bliver ikke dansker af at være født i Danmark, af at kunne tale dansk, eller af at få et stykke papir, hvor der står, at man er dansk statsborger,« siger specialkonsulent i Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen Berth til Modkraft.
Han mener først, at man kan kalde sig dansk, når man opfatter sig selv som et ’barn af Danmark,’ og når man føler sig som et produkt af og som en del af dansk kultur, dansk historie og danske traditioner.
I arbejdsprogrammet fremstilles islam som totalt uforeneligt med denne ’danskhed,’ og partiet hævder, at »der ikke eksisterer noget samfund i verden, hvor en fredelig integration af muslimer i en anden kultur har været mulig.«
Dette underbygges af Kenneth Kristensen Berth, der mener, at »hvor islam møder konkurrerende religioner, bliver der krig og ufred.«
Det er blandt andet denne type udsagn, der får sociolog René Karpantschof til at kalde partiets retorik for racistisk.
»Dansk Folkeparti har i årevis stigmatiseret muslimer som en særlig gruppe med en indbygget og underlegen kultur, der er hovedårsagen til danskernes problemer med fattigdom, kriminalitet og lignende. Når partiet på den måde fremstiller islam og muslimer som et samfundsskadeligt fremmeelement, der af natur aldrig kan integreres med den rigtige danskhed, er det helt klart udtryk for en racistisk retorik,« siger han til Modkraft.
Redaktør for det norske tidsskrift Vepsen, Tor Bach, har i en årrække arbejdet med problemstillinger knyttet til racisme og intolerance.
Han mener, at Dansk Folkeparti forfægter et yderligtgående og konspiratorisk verdensbillede, og han tøver heller ikke med at kalde partiets retorik for racistisk.
»Diskursen på yderste højrefløj har bevæget sig væk fra klassiske raceteorier og hen imod spørgsmål knyttet til kultur. Det er altså ikke længere menneskers laverestående genetiske sammensætning, man er optaget af, men de samme menneskers mindreværdige kultur. Dansk Folkeparti falder godt indenfor det, forskere kalder kulturel racisme,« siger Tor Bach til Modkraft.
Det underbygges af Sara Duarte fra den svenske antiracistiske organisation, Expo.
»Mekanismerne er de samme, hvad enten racismen udgår fra et biologisk eller et kulturelt perspektiv. I følge racismens logik er det 'os' imod 'dem,' og de 'fremmede' fremstilles som en trussel imod den 'oprindelige kultur. Så de holdninger til muslimer og islam, som Dansk Folkeparti fremsætter, er uden tvivl racistiske,« siger hun til Modkraft.
Kenneth Kristensen Berth stiller sig imidlertid uforstående til beskyldningerne om racisme.
»Jeg hverken kender til eller anerkender begrebet kulturel racisme,« siger han.
René Karpantschof mener det er et problem, at de fleste politiske partier, af frygt for at tabe vælgere og politisk indflydelse, ikke vover at udfordre Dansk Folkepartis anti-muslimske retorik.
»Det ville jo blive svært for andre partier at legitimere et samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis de gik aktivt ud og konfronterede partiets racistiske holdninger. I stedet har flere partier valgt at adoptere dele af Dansk Folkepartis retorik,« siger han.
Sociologen mener, at Dansk Folkeparti har flyttet nogle grænser for, hvad der er 'lovligt' at sige i den offentlige debat.
Det støttes af Tor Bach, der mener, at Dansk Folkeparti er lykkedes med at fremstå som mindre ekstreme, end de i virkeligheden er.
»Hver gang nogen har påpeget, at Dansk Folkeparti fremmer ekstreme holdninger, har partiet spillet offerkortet. Det er symptomatisk, at de har påberåbt sig ikke at være biologiske racister, samtidig med at de med brask og bram fremstiller andre kulturer som mindreværdige. Her bærer de øvrige politiske partier i Danmark meget af skylden for ikke at have konfronteret Dansk Folkeparti, men snarere have konkurreret om, hvem der er hårdest i indvandrings- og integrationsspørgsmål,« siger han.
Tor Bach advarer imod det, han kalder en normalisering af Dansk Folkepartis racistiske holdninger:
»Intet indikerer, at en legitimering af fremmedfjendtlighed i den offentlige debat vil dæmme op for racisme og radikalisme i samfundet. Tværtimod tyder meget på, at dette bare bidrager til at flytte grænser og fremme stadig mere yderligtgående krav.«
Talspersonen fra Dansk Folkeparti mener imidlertid, at Dansk Folkepartis mange udfald mod muslimer og islam alle er faktuelt begrundet.
»Vi peger på, at indvandrere fra lande, hvor muslimer er i flertal, er mere kriminelle end danskere. Der er solid statistisk opbakning til det synspunkt. Dansk Folkeparti peger ligeledes på, at islamisk fundamentalisme er et stigende problem i Danmark – også her er der flere undersøgelser, der underbygger vores synspunkter,« siger Kenneth Kristensen Berth.
Men Niels Rohleder fra Enhedslisten mener, at Dansk Folkepartis hårde antimuslimske retorik ødelægger den offentlige debat og bidrager til skabe skarpe skillelinjer i samfundet.
»Der er blevet gravet dybe grøfter, som betyder, at der snarere er tale om skyttegravskrig end om diskussion. Dansk Folkeparti er et af de antimuslimske og indvandrerfjendske partier, der har haft størst succes med at skabe et opdelt samfund og at skelne mellem 'os og 'dem',« siger han til Modkraft.
Dansk Folkeparti fremstiller islam, som en trussel imod den 'oprindelige' danske kultur og traditioner og mener derfor, at den muslimske indvandring skal ophøre. Frygten for muslimsk indvandring og islamisk kulturs påvirkning af de vestlige samfund er også kernen i den ekstreme, antidemokratiske højrefløjs retorik.
»Partiets mangeårige leder, Pia Kjærsgaard, og andre fremtrædende partifolk har gentagne gange sidestillet muslimske indvandrere og asylsøgere med en ’invasion’ og beskrevet muslimers tilstedeværelse i Danmark som en ’besættelse’ af danskenes fædreland. Det er faktisk en meget radikal trusselsopfattelse, som også er udbredt på alleryderste højrefløj,« siger René Karpantschof.
Han mener, at selvom Dansk Folkeparti har nedtonet den mest aggressive og fjendtlige retorik efter det højreekstreme terrorangreb i Norge den 22. juli 2011, er der kvalitativt ikke sket nogen ændring i deres holdning.
»Selvom de ikke opmuntrer til vold eller terror, deler Dansk Folkeparti på mange måder Anders Behring Breiviks fjendtlige syn på muslimer og islam samt hans modstand imod det multikulturelle samfund. Så, efter den 22. juli, blev det naturligvis vigtigt for dem at lægge afstand til den norske højreekstremist, men partiet har ikke taget noget egentlig opgør med racismen,« siger han.
Rene Karpantschof mener, at denne racistiske retorik på sigt kan have en radikaliserende effekt:
»Det er svært at sige, om Dansk Folkeparti ligefrem øger rekrutteringsgrundlaget for højreekstreme grupperinger. Men Dansk Folkeparti konstruerer et trusselbillede, der langt hen ad vejen bekræfter de højreekstremistiske gruppers verdensopfattelse om, at den vestlige civilisation er i krig med muslimer og islam.«
Tore Bjørgo er professor i politividenskab ved Politihøgskolen i Oslo og seniorforsker ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt (NUPI).
Han har i mange år forsket i højreekstrem vold og ideologi, og han mener, at problemstillingen er sammensat.
»På den ene siden kan højrepopulistiske partier udfylde et politisk vakuum på højrefløjen og dermed være med til at begrænse fremgangen hos de endnu mere ekstreme partier. Men samtidig kan den type antimuslimsk trusselsretorik, som Dansk Folkeparti fremfører, bidrage til at almindeliggøre og legitimere fremmedfjendtlighed og islamofobi i samfundet, og på denne måde styrke den yderste højrefløj,« siger han.
Tor Back mener, at den type retorik, som Dansk Folkeparti benytter sig af, historisk set har vist sig at være farlig.
»Marginalisering af grupper, brug af fjendebilleder og konspiratorisk retorik leder til syvende og sidst til dehumanisering af mennesker og åbner op for både diskriminering, forfølgelse, overgreb og drab. Det erfarede vi i Norge den 22. juli. Det specielle ved Anders Behring Breivik var ikke hans holdninger, men hans handlinger. Risikoen ved at konstruere fjendebilleder er netop, at andre kan være villige til at handle ud fra dem,« siger han.
Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti har imidlertid ingen forståelse for dette perspektiv.
»I Dansk Folkeparti vil vi ikke forholde os til en forstyrret kriminel persons gerninger i Norge. Det er ikke Anders Breiviks politiske opfattelse – i det omfang, man overhovedet kan tale om en sådan – der har affødt hans terrorangreb i Oslo og på Utøya. Det er det forhold, at manden er syg,« mener Dansk Folkepartis specialkonsulent.
Til trods for, at Oslos tingret den 24. august 2012 enstemmigt fastslog, at Anders Behring Breivik var tilregnelig og primært handlede ud fra en højreekstrem og terroristisk ideologi, mener Kenneth Berth at terrorangrebet er en »sindsforvirret persons vanvittige gerninger.«
Professsor Tore Bjørgo var under retssagen mod Anders Behring Breivik indkaldt som ekspertvidne for at belyse gerningsmandens ideologiske og terroristiske perspektiv.
Han mener, det er forkert, men forudsigeligt, at Dansk Folkeparti forsøger at fremstille Anders Behring Breivik som sindsforvirret og uden politisk motivation.
»Det er en måde at distancere sig på. Dermed kan de fritages for politisk påvirkning. Det er en af de reaktioner, man har fået fra de højreorienterede partier, der langt hen ad vejen deler hans holdninger til muslimer og til det multikulturelle samfund,« siger professoren.
Rikke Peters er idehistoriker og forsker i højreradikalisme ved Aarhus Universitet. Hun understreger, at det er vigtigt at skelne imellem holdninger, der er fremsat i en demokratisk kontekst og kriminelle handlinger.
»Men når Dansk Folkeparti fremstiller muslimer som en indre trussel, kan det puste til en ild,« tilføjer hun.
Forskeren mener, at Dansk Folkepartis frygtretorik på sigt kan have skadelige konsekvenser for samfundets sammenhængskraft.
»De senere år har Danmark gennemgået en større demografisk forandring, og for dele af befolkningen opleves det moderne, multietniske samfund som forvirrende og utrygt. Dansk Folkeparti forstår at udnytte dette, og partiets islamofobiske diskurs er et direkte resultat af denne frygt. Dette bliver i alt for ringe grad belyst af medierne og de andre partier,« siger Rikke Peters.
I Sverige har flere medier valgt at boykotte det stærkt nationalistiske og fremmedfjendtlige parti, Sverigedemokraterna, og andre partier i den svenske Riksdag nægter at samarbejde med partiet.
»Jeg tror, det er vigtigt, at de andre politiske partier har valgt at tage stilling på den måde, de har, for at undgå at give Sverigedemokraternas fremmedfjendtlige politik legitimitet,« siger Expo's Sara Duarte, som i øjeblikket ikke ser noget alternativ til isolationskursen.
Hverken Rikke Peters eller René Karpantschof mener imidlertid, at en politisk boykot af Dansk Folkeparti er vejen frem.
»Det tror jeg snarere vil styrke dem og bekræfte deres vælgere i, at resten af samfundet undertrykker partiet. Men danske medier og politiske partier burde i større grad konfrontere Dansk Folkeparti med deres racistiske retorik. På nuværende tidspunkt mangler vi i Danmark et parti, der går direkte ud og siger 'dette er ikke okay.' Jeg savner et tydeligt politisk alternativ, der kan udgøre en moddiskurs,« siger Rikke Peters.
Hun tror, at en mere konfronterende linje kan have en modererende effekt på Dansk Folkeparti:
»Partiet opererer indenfor demokratiske rammer og tilpasser sin retorik efter vælgerne og det politiske klima. De er ekstremt dygtige til at gribe en folkestemning. Hvis de bliver direkte udfordret og ser det som formålstjenligt at moderere deres retorik i indvandrings- og integrationsspørgsmål, så gør de det.«
René Karpantschof mener, at både journalister og andre politikere burde blive dygtigere til at spørge direkte ind til Dansk Folkepartis holdninger i indvandrings- og integrationsspørgsmål.
»Hvad ligger egentlig til grund for deres udfald mod muslimer, islam og det multietniske samfund? Hvad er deres samfundsvisioner, og er de forenelige med dagens demokratiske samfundsmodel? Dansk Folkeparti bør stilles mere til ansvar for dets holdninger,« siger han.
For mange danske vælgere er der måske stadig hold i Poul Nyrup Rasmussen påstand fra 1999. Men der er ingen tvivl om, at det sidenhen er lykkedes Dansk Folkeparti at vinde både politisk indpas og indflydelse.
Partiet scorer stabilt højt på meningsmålingerne, og stadig flere politiske partier åbner op for et samarbejde med Dansk Folkeparti.
Tor Bach mener, at flere lande burde følge det politiske Sveriges eksempel med at vende racistiske partier ryggen:
»Her har de andre partier vovet at sætte hårdt imod hårdt og tage et tydeligt moralsk standpunkt. Der er grænser for, hvor stor fremgang Sverigedemokraterna kan få, så længe der er en samlet demokratisk front imod dem. I Sverige har man valgt at holde fast i principperne om en human asylpolitik, og, set fra et moralsk perspektiv, er denne strategi langt mere prisværdig end at føje højrepopulisternes krav om en hårdere indvandringspolitik.«
Ida Veiden Brakstad er historiker og freelancejournalist.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96