KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
14. november 2016 - 12:09

Queer-miljøet er utrygt, ekskluderende og elitært!

Det politiske LGBTQIA+ miljø bryster sig af at være inkluderende og omfavnende, men alle er bange for at sige noget, der ikke er velformuleret og politisk korrekt nok for den uddannede, akademiske queer elite.

Queer er, i stedet for at være en omfavnende betegnelse for dem, der ikke definerer sig som heteroseksuelle og ciskønnede, blevet en tøjstil, en kamp om hvem der er sejest, mest politisk korrekt og intellektuel. Men vi bliver nødt til at favne alle personer, der har lyst til at kæmpe for at nedbryde den cisheteronormative verdensorden.

Hvis målet er at udbrede queer-bevægelsen og dens tanker og idéer om køn* og seksualitet, skal vi lægge taktikken om! Queer bevægelsen kan ikke kun bestå af dem, der ser ’rigtige’ ud, læser kønsstudier på Lund og kender 10 forskellige betegnelser for nonbinær.

Alle er bange for at blive udstødt

Men det er svært at inkludere nye mennesker, når det er utrygt at dukke op til queer-events og debatter. Der er ingen, der tør stille spørgsmål, og det er kun de samme mennesker, man ser i debatpanelet gang på gang (og dem er der heller ingen, der sætter spørgsmålstegn ved).

Jeg er selv aktivist og næstforperson i LGBT+ Ungdom, og jeg hører fra mange frivillige i foreningen, at de synes, det er ubehageligt at interagere andre steder i miljøet. Især fordi der er en forventning til, hvordan man formulerer sig, og fordi man bliver mistænkeliggjort og får dømmende blikke, hvis man ser meget ciskønnet og binær ud.

Desuden er det mit indtryk, at ingen tør sige noget højt til queer arrangementer, fordi alle er bange for at blive udskældt og socialt udstødt, når man siger noget, der ikke er skarpt eller akademisk nok. Og når der så en sjælden gang er en, der stiller et kritisk spørgsmål eller måske bare ikke ’ved’ ligeså meget som »queer-eliten«, får vedkommende vrede blikke og et surt svar tilbage.

Vi skal nå en bredere målgruppe

Det er ærgerligt og meget ekskluderende, at miljøet kun skaber plads og centrerer sig om de elitære og velformulerede queers, som går rundt omkring på de akademiske uddannelser. Derudover kan man jo spørge sig selv, hvad det hjælper at holde oplæg om for eksempel feminisme, køn* og strukturel racisme til de mennesker, der allerede er enige, da det altid er det samme segment, der dukker op til debatterne.

Hvis vi virkelig gerne vil ændre undertrykkende strukturer og få mennesker til at sætte ting i perspektiv og tænke anderledes, skal vi være bedre til at nå en bredere målgruppe!

Kritikken rettes mod personer og ikke strukturer

Derudover er der en tendens til hele tiden at kritisere LGBTQIA+ personer og foreninger, der virkelig kæmper for at gøre en forskel og for at ændre verden.

Vi skal huske på, at størstedelen af vores aktivisme er frivilligdrevet, og man kan ikke forvente, at frivillige altid har alverdens tid til at sætte sig ind i alle perspektiver.  

Det er en selvfølgelighed for det frivillige arbejde, at det smutter en gang i mellem, og det skal der være plads til. Så længe organisationen, foreningen eller vedkommende tager imod den konstruktive kritik og tydeligt arbejder på det, kritikken var rettet imod.

Problemet er bare, at kritikken altid går på personen i stedet for, hvilke strukturer i samfundet, der er skyld i den problematiske udtalelse eller opførsel. Til gengæld skal vi som aktivister og foreninger naturligvis sørge for at oplyse og uddanne os selv hen af vejen, når der er tid, så vi er klædt på til at repræsentere bredt og have alle perspektiver med.

Mere kritik ansigt til ansigt

Samtidigt skal vi blive bedre til at rette kritik internt i stedet for at tilsvine hinanden offentligt. Skriv en mail eller tag den face to face, hvis du føler, at der har været noget problematisk ved et arrangement eller i en forening.

Det skader langt mere, end det gavner at tage den offentligt på Facebook eller på din blog. Konsekvensen er, at vi mister seje personer, der virkelig gør en forskel, fordi de ikke orker at blive mistænkeliggjort, ydmyget og konstant rettet på.

Vi ender med at blive ekskluderende, som netop er det, vi opponerer imod.

Så kære venner, bekendte og ligesindede: stram op og lad os sammen skabe et stærkere aktivistisk LGBTQIA+ miljø, som er trygt, inkluderende og mangfoldigt!

Maja Wolfgang, er næstforperson i LGBT+ Ungdom, men har udelukkende skrevet indlægget ud fra eget synspunkt og repræsenterer derfor ikke LGBT+ Ungdom. 

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Kommentarer

@ Maja W.
En tankevækkende og vedkommende kommentar ... :)

Tak for det gode link, det gav da en masse at tænke over. Godt nok forstår jeg ikke et pip af det mærkelige sprog, men jeg fik da et par gode sætninger som jeg kan bruge, næste gang jeg skal date en af de her intelektuelle feministiske akademiker kvinder :

Bestemmende for kapitalismen er ikke kun de tilsyneladende kønsneutrale politisk-økonomiske former af det moderne vareproducerende system, men det er på samme tid et vareproducerende patriarkalsk system. Det kommer blandt andet til udtryk i, at den sociale reproduktion bliver udspaltet / afsondret fra værdibestemmelsen (værdi- afspaltning). Kun disse forhold tilsammen er i stand til at danne en kritisk analyse af det senkapitalistiske globale samfund. "

Det var da alletider scorereplik, den må jeg huske næste gang jeg  skal ud at caffe latte - date. Så vil hun forstå, at jeg er på den helt rigtige side. Jeg er imod det kapitalistiske patriakat og har indset, at kvinderne er undertrykte, sålænge vi skal lide under det kapitalistiske system. Og bagefter vil jeg så spørge, hvordan hun analyserer det senkapitalistiske samfund. Måske under mere hyggeligere former end her på caféen? Hjemme hos dig eller hos mig? Over et glas Baujolais Domain le Clos du Caillou årgang 1997?  Godt nok er vi jo begge socialister og kæmper for arbejderklassen, men derfor behøver man da ikke at være en kedelig livsfornægter.

 

Jeg er heller ikke i stand til at fange ret meget af indholdet, så jeg venter på, at Peter Øvig skriver en bog om "miljøet" og "teorierne".

Tak. Også plads til de queers som arbejder for at skabe mere inkluderende rum på uddannelser og arbejdspladser og prøver at øge forståelsen fra hr. og fru DK, og som måske endda bor i Esbjerg. De får sværere arbejdsvilkår og problemer med at opretholde moralen, hvis deres allierede vender dem ryggen til fordel for neoliberalistisk identitetspolitik.

.

 

(Slettet grundet Modkraft har bortredigeret resten af debatten, herunder mit ønske om en undskyldning fra moddebattøren. Derved er der ikke længere saglig grund til at dette offensive modangreb på personens selvslettede, oprindelige nedladende personangreb står tilbage uden reaktion.)

Det må være på tide at fravriste 'queer' fra identitetspolitikken. 'Queer' har aldrig været en identitet eller en tøjstil eller en særlig måde at formulere sig på. Det må kort sagt være på tide at fravriste bogstavet Q fra LGBT-bogstavrækken. 

Måske er problemets kerne, at de miljøer, som for alvor har taget begrebet til sig, i forvejen har været hærget af identitetspolitik. Med den tankegang at man kan være mere eller mindre "rigtig" bøsse, hvortil der så hører nogle bestemte forbrugsmønstre, adfærdsformer, måder at tale på, erhverv osv. 

Jeg kan huske tilbage i 90'erne, da begrebet 'queer' blev lanceret og jeg i samme periode lige havde været i San Francisco. Jeg naive fjols troede jo, at det ville betyde en ny åbenhed og plads til nye former for konstruktiv kønskritik og nye måder at være i sit sociale køn og sin seksualitet på, da jeg ikke kunne se andet i fx Judith Butlers gamle tekster (på daværende tidspunkt nye).

Men det skulle ret hurtigt vise sig, at være helt forkert i Danmark. Og det er bare blevet værre for hvert år. Det har f. eks. været en mærkelig oplevelse gennem de sidste mange år at opleve, hvordan nogle her i landet i stigende grad har forsøgt at patentere begrebet, som om 'queer' er en identitet og en ny norm, som man i højere eller lavere grad kan leve op til. Det har marginaliseret rigtig rigtig mange.

Jeg forstår ikke, hvilke dynamikker der har ligget bag den udvikling. For det lå altså ikke i kortene da begrebet 'queer' begyndte at blive brugt for 20 år siden. Tværtimod. Og det kan ikke handle om, at nogle læser på universitetet. Det er der jo så mange der gør: historikere, antropologer, kandidater i audiologopædi, konservatorer og hvad har vi ellers... Flinke folk, der almindeligvis ikke gokker andre i nøden eller afpatruljerer identiteter.

!

 

 

 

Så burde du måske overveje din skrivestil, om andre kan opfatte den som slesk og om hvor meget du fylder i debatten og skræmmer andre folk væk fra at deltage.

Markus, tak for dine kloge og gode råd

Du har tilsyneladende ikke taget noget som helst af det til dig, men fortsætter desværre i samme, krænkende spor længere nede. Jeg undlader at kommentere yderligere, men håber i stedet på at moderator smider dig ud af debatten for at indskrænke rummet for ikke-heteroseksuelle, ikke-machoide og ikke-mænd med dine bøvede kommentarer, der skriger langt væk af usund opmærksomhedstrang.

Hvis du selv færdes i det miljø må du da blive fornærmet over det hun skriver. Hun skriver jo ligefrem at i bare skal skride ad helvede til og holde jer væk, fordi i kun ønsker at ride med på en modebølge og ikke forstår hvad der foregår.

Det handler ikke om at være »skarp og akademisk nok« - det handler om at stoppe med at være en idiot. 

"Hedi"s svar til Maja Wolfgang bekræfter desværre meget præcis, at "queermiljøet er utrygt, elitært og ekskluderende" - og som altid, når personer fra dette miljø skriver på Modkraft, er der lukket for kommentarer. Anonyme 'Hedi' med 10 års erfaring som aktivist på venstrefløjen sætter unge Maja på plads med alverdens beskyldninger og forbeholder sig retten til ikke at blive svaret igen. 

Dialog er tydeligvis ikke queermiljøets stærke side (og den præmis accepterer Modkraft mærkeligt nok). Til gengæld excellerer miljøet i fastlåste køns- og seksualitetsstereotypier og 'patruljerer' nidkært grænsefladerne mellem homo og hetero, cis og trans - dem og os.

CIS-kønnede må godt føle sig utilpas i et queer-space. Heteroseksuelle må gerne føle sig utilpas i et queer space. Hvide må gerne føle sig utilpas i et queer space.

Butlers legendariske og engang så skelsættende opfordring til 'kønsballade' og til at gøre modstand mod heteronormativitetens fasttømrede kønskategorier har tilsyneladende ingen resonans i queermiljøet.

Hvis man ikke føler sig tilpas i rummet, eller er bange for at blive »udstødt«, bør man først og fremmest overveje, om det her rum i virkeligheden er for en. 

Vores »idéer om køn og seksualitet« skal ikke udbredes for, at flere mennesker, skal føle mindre ambivalens. Fuck den brede målgruppe. 

Politisk er queermiljøet ligegyldigt. Det vil, hvis 'Hedi's udlægning står til troende, helst pleje sine essentielle, marginale identiteter i fred.

So be it, men trist at kampen skulle ende der...  

 

 

 

Lige en enkelt kommentar, selvom jeg langt henad vejen er enig. Jeg tror ikke, at Maja Wolfgang er væsentligt yngre end "Hedi". De ti års erfaring kan være fra et ungdomskulturhus fra 15 års alderen.

Men ellers er jeg meget enig, ikke mindst i at det er meget ubehageligt at se Modkraft lægge spalteplads til grove anonyme personangreb som "Hedi"s, hvor Maja Wolfgang bl. a. bliver karakteriseret som en "internaliseret transfob" qua tilknytningen til LGBT Danmark og de holdninger, som ifølge "Hedi" afspejles i "Queer-miljøet er utrygt, ekskluderende og elitært!"

Sagen kommer endnu længere ud, når man ser at "Hedi"s kommentarfelt er lukket, imens Maja Wolfgangs er åbent. Og når man i samme periode ser Modkraft publicerer indignerede forsvar for en gammel BZ'ers forsøg på at få oprejsning, netop på baggrund af grove anonyme og publicerede personangreb. Jvf. denne sag: http://modkraft.dk/artikel/tidligere-bzer-beskyldes-oprette-stikkerlinje...

Hey Modkraft - hvorfor er det okay at publicere anonyme injurierende indlæg om navngivne LGBT-personer på Modkraft, som de ikke kan give svar på direkte i et kommentarfelt på Modkraft, når det ikke er okay, at gamle BZ'ere skal tåle den samme most i en bog publiceret af Gyldendal? Hvorfor skal Gyldendal holde den etiske fane højt, når Modkraft ikke praktiserer "walk the talk"? 

Det Vibeke siger.

Hey Modkraft - hvorfor er det okay at publicere anonyme injurierende indlæg om navngivne LGBT-personer på Modkraft

Det undrer også mig. Ikke mindst fordi jeg gentagne gange har tilbudt, at skrive nogle af de indlæg om, for og til lavtlønnede, som Modkraft eftersigende ikke har ressourcer til selv at producere. Det er imidlertid blevet hhv. ignoreret og afvist (netop med henvisning til min anonymitet).

I den forbindelse må konklusionen jo helt åbenlyst være, at Modkraft er elitært og i direkte opposition mod arbejderklassen.

Jeg synes stadigvæk det ville være på sin plads, at man erkendte dette åbent - det burde noteres eksplicit under punktet "Om Modkraft". Alternativt kunne man stille et par "hyldemeter" til rådighed for mig - jeg skal naturligvis gerne love, at gå efter bolden.

X

Jeg ser ikke nogen sammenhæng mellem dit indlæg og mit. Eller mellem dit indlæg og debattens emne.

V

Der er da heller ingen sammenhæng mellem dit indlæg og debattens emne.

Du påpeger og kritiserer redaktionelle prioriteringer. Jeg gør det samme. Burde du ikke "walk the walk" i stedet for at angribe mit indlæg? Eller er det kun verboten, at bevæge sig væk fra skribentens oprindelige emne, hvis man gør det i retning af arbejderklassen?

Igen savner jeg en ærlig og tydelig stillingtagen. Det er helt fint med mig, hvis I ikke interesserer jer for arbejderklassen og i øvrigt helst så, at den og dennes perspektiver holdt sig langt væk fra modkraft.dk. Men så meld det ærligt ud. Indtil det sker, vil jeg fortsætte med at kommentere, hvor jeg i øvrigt ønsker det.

Jeg skal i øvrigt også nok slette mit indlæg, hvis du sletter dit oprindelige. Men du får mig altså ikke til at acceptere, at du skal have større ret end jeg, til at bestemme emne og indhold i debatten.

!

 

Nedladende, sexistiske kommentarer, som din, bekræfter kun behovet for at udfordre de binære, heteronormative kønskategorier! Det ærgerlige er, at queermiljøet nu er begyndt at bidrage til deres opretholdelse...

Det Caroline siger. Jeg må indrømme at jeg fik en klam smag i munden da jeg læste Hedis indlæg. Det er som om hen ligger ord i munden på Maja og bevidst fordrejer det hen siger for at fremkomme med en subjektiv pointe, der ikke er belæg for i teksten. Jeg håber ikke Maja har fået en dårlig oplevelse ved at råbe vagt i gevær i sit åbne brev, men jeg er desværre bange for det.

Det et på ingen måde en nyhed at den livsstilspolitiske/identitetspolitiske venstrefløj forsøger at intimidere sine åbenmundede kritikere. Jeg har selv været der for et årti siden, og det har i stedet medført at jeg holder min mund om kritisable forhold og siver ud i stedet for. Der er visse navngivne grupper og personer jeg undgår eller ikke vover at nævne offentligt, fordi bestemte socialkredse og netværk har mulighed for at sprede rygter og iværksætte en organiseret blacklisting af whistleblowers.

Sådan holdt jeg op med at være aktiv antifascist, sådan holdt jeg op med at være aktiv feminist - ja sådan holdt jeg op med at være socialt anlagt i det hele taget. Fordi nogle individer fylder så meget (herunder i dette kommentarspor) og føler sig så empowered [magtfuldkomne] i et kollektiv, at det ikke kan betale sig at stå op imod dem for de mennesker med den mindste eller svageste relationsbase. Bare se på hvordan EL-toppen er efter Jonathan Simmel fot at være ærlig og bundreel og sige sandheden om en revolutionær udvikling, der samtidig får partiets socialdemokratiske sindelag og folketingsstrategi til at blotlægge sig.

Det ville være optimalt hvis vi blev bedre til at italesætte problematisk adfærd, give nøgtern feedback. Det ville måske endda fremkalde en solidarisk udviklingsproces, hvis vi i stedet lærte at tage hånd om hinandens fejl i fællesskab frem for at hæve os selv op over massen og bruge skammermagt på at irettesætte dissidenter og sætte dem på plads med ydmygelse (jeg har selv været der - er på ingen måde hellig).

Selvfølgelig skal folk have lov at blive vrede eller forargede over oplevede krænkelser, men det er omstillingen og de transformative foranstaltninger som måler bevægelsens bæredygtighed på længere sigt, og det udmønter sig forhåbentlig i en retvisende bedømmelse for udefrakommende, om de ønsker at tage del i projektet. Enkeltpersoners magtkampe er ødelæggende for venstrefløjen, uanset deres eventuelle berettigelse i en given situation.