40 flygtninge har efter store protester fået tilladelse til midlertidigt at bo på en nedlagt skole i Berlin. Stedet bevogtes af politiet, mens rettighedsprotester fortsætter andre steder i byen.
Da en protestlejr for flygtninge i april efter halvandet år på Oranienplatz i Berlin blev ryddet, besatte omkring 80 af de papirløse immigranter kort tid efter en nedlagt skole i bydelen Kreuzberg.
Politiet blev mødt med store protester, da de i slutningen af juni forsøgte, at smide besætterne ud, og efter en uges politisk torvetrækkerrig fik halvdelen beboerne i starten af juli mulighed for at blive boende mens deres asylsag behandles.
Men stemningen er stadig anspændt i området omkring skolen, som bevogtes dag og nat af politi mens et privat vagtfirma har taget opstilling ved skolens port.
Læs analysen »The Ohlauer crisis: a watershed moment for asylum policy in Germany?« hos Equal Times.
Læs artiklen »Berlin: Splittet flygtningebevægelse opgiver protestlejr« hos Modkraft.
En kvinde passerer forbi 10-15 mænd i sikkerhedsveste, og combat-støvler, der de seneste uger dagligt har står foran indgangen til Gerhart Hauptmann-skolen på Ohlauerstrasse i berlinerbydelen Kreuzberg.
– Hvorfor er I her egentlig? spørger hun.
Efter en længere tænkepause svarer en af betjentene.
– Jeg er ikke helt sikker.
I de omkringliggende gader er politiet også massivt tilstede med 25-30 vogne og dertil hørende omkring 100 betjente.
På trods af en nyligt opnået tilladelse til at opholde sig i den ene del af bygningen bliver skolens nuværende knap 40 beboere, der primært er afrikanske bådflygtninge, dagligt overvåget og visiteret af vagter fra det private sikkerhedsselskab ved skolens port.
Hver gang de ønsker enten ind- eller udgang af huset, skal de vise legitimation i form at et specielt »beboer-pas«, og kan endda i visse tilfældige blive tilbageholdt, og udspurgt om deres ærinder og færden.
Udover denne massive kontrol har vagtselskabet også som funktion at udelukke alle andre end husets beboere adgang.
Det gælder tilsyneladende også presse, og beboernes venner, og eventuel familie.
Læs artiklen »Afrikanske skolebesættere udstiller EU’s fejlslagne asylpolitik« hos Information.
Baggrunden den massive politibelejring af Kreuzberg er et dramatisk og politisk højspændt politisk forløb i den traditionel venstreorienterede bydel, hvor partiet De Grønne har borgmesterposten.
Den 24. juni beordrede et flertal i byrådet i Kreuzberg bestående af koalitionen socialdemokraterne SPD og De Grønne, rydning af den på det tidspunkt besatte Gerhart Hauptmann-skole.
Politiet mødte med det samme talstærkt op, og afspærrede straks både Ohlauerstrasse og de tilstødende gader.
Men da 40 af de godt 80 flygtninge søger tilflugt på bygningens tag, og truer med at kaste sig i døden, hvis politiet stormede huset, turde ordensmagten ikke tage det første skridt imod en endelig rømning.
De desperate flygtninge meddelte, at de hellere ville kaste sig i døden fra skolens tag end opgive deres kamp for opholdstilladelse og en generel ændring af de tyske og europæiske asyl-regler, der blandt andet forhindre fri bevægelighed og mulighed for arbejde og uddannelse.
Lokale venstrefløjsaktivisters støttede samtidig flygtningene og fastholdt konstant en tilstedeværelse i området, hvilket skabte uge lang deadlock-situation.
Til sidst henvendte valgte politiet at række ud til lokalpolitikerne og kræve en politisk løsning.
Læs artiklen »Police prepare to clear Berlin refugee school« hos The Local.
Læs artiklen »Asylum seekers in standoff with police at Berlin protest« hos The Guardian.
Læs artiklen »Besat skole i Berlin udsat for rydning« hos Modkraft.
Politiets melding skaber splittelse i partiet De Grønne, som ellers traditionelt har været solidarisk indstillet overfor udsatte immigranter.
Uenigheden blev tydelig, da partiets byrådsmedlem Hans Pandoff den 1. juli på egen hånd vælger, at sende en fax til politiet om at den besatte skole skulle ryddes øjeblikket.
Politiet valgte dog ikke at reagere på denne fax, og dagen efter tager sagen en ny drejning.
Her trådte to andet De Grønne-medlemmer ind i konflikten sammen med Hakan Taş fra Die Linke og strikkede en midlertidig aftale sammen, der fik tilslutning fra talsmænd for de protesterende flygtninge allerede samme aften.
Aftalen giver flygtningene tilladelse til at opholde sig i den ene del af skolen, imens deres individuelle sager bliver behandlet, ligesom en række faciliteter på skolen bliver udbedret.
Dog indeholdt aftalen intet om flygtningenes øvrige krav om opholds- og arbejdstilladelse, endsige en opløsning af kravet om bopælspligt, hvilket forhindrer dem i at forlade området imens deres sag behandles.
Læs artiklen »Refugees can stay in occupied school« hos The Local.
Byrådets løsning har karakter af en lag-på-lag-lapning, hvilket gør, at mange vurderer, at det er et spørgsmål om tid inden konflikten igen blusser op.
Den teori fik yderligere næring onsdag den 10. juli.
Her valgte de 40 flygtninge, der ikke fik mulighed for at blive boende på skolen, at tage elevatoren op til taget på Berlins store turistmagnet, tv-tårnet på Alexanderplatz, og slå lejr.
– Års venten, tvunget til at bo i lejre, uden ret til at arbejde, uden mulighed for at tage en uddannelse eller tysk sprogundervisning har gjort vores liv ubærlige, og vi har ingen andre steder, at tage hen, skrev flygtningene i en pressemeddelelse ifølge avisen The Local.
Få timer efter ankom politiet og slæbte de protesterende ned igen, mens både en støttedemonstration og en nynazistisk moddemonstration bekræftede, at sagen stadig er politisk højspændt.
Læs artiklen »Police drag refugees from Berlin TV tower« hos The Local.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96