Omstilling til økologisk produktion, opgør med profitmotiv, behovsstyret forbrug og demokrati. Udvalg i Enhedslisten har skrevet forslag til delprogram som svar på arbejdsløshed, investeringskrise og konkurrencestatens nyliberalistiske politik.
Enhedslisten har besluttet at udvikle et produktions- og erhvervspolitisk delprogram. Enhedslisten Politisk-Økononomisk Udvalg indbyder til en bred dialog med kritik, ændringsforslag, mod- og medspil. Modkraft offentliggør udvalget forslag til program.
Hvordan skal Danmark klare sig i en verden præget af international arbejdsdeling og en benhård konkurrence på markederne? Hvad gør vi ved arbejdsløsheden, forbrugskrisen, investeringskrisen, den sociale krise, demokratiets problemer og den økologiske og klimamæssige krise?
De borgerlige politikere og økonomers svar på arbejdsløsheds- og investeringskrisen er udviklingen af en nyliberalistisk konkurrencestat.
Konkurrencestaten indebærer lavere lønninger ved at øge udbuddet af arbejdskraft. Den vil forringe velfærdsydelser, øge uligheden, og den prioriterer ikke miljø og bæredygtighed, demokrati og indflydelse. Den vil løse vore økonomiske problemer ved en konkurrenceevnestrategi, hvor vi eksporterer os ud af krisen.
Men den strategi har alle lande, så hermed er vi lige vidt. Resultatet bliver et kapløb hen imod stadig dårligere vilkår for almindelige mennesker og deres fremtid.
Enhedslistens endemål er socialisme, fælleseje af produktionsmidler.
Vi forestiller os en fremtid med større lokal selvforsyning, men ikke uden international arbejdsdeling. Vi skal derfor sikre os, at vi kan eksportere til andre lande for at kunne importere.
Men Enhedslisten går en anden vej end konkurrencestatens. Vi vil i stedet en produktions- og erhvervspolitik, der fremmer brugerstyring og demokrati på arbejdspladsen, nye ejerformer og en løbende omlægning af produktion og forbrugsmønster i bæredygtig retning.
Enhedslistens produktions- og erhvervspolitik bygger på en demokratisk rød-grøn omstillingsproces:
Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program er et bud på en radikal reformpolitik med et samfundsomvæltende, økosocialistisk perspektiv.
Reformpolitikken kan kun gennemføres demokratisk med aktiv deltagelse af de involverede producenter og forbrugere og vil kun blive realiseret i takt med progressive forskydninger i de herskende magtforhold.
Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program er et reformprogram, der løbende udbygges med politikker for de enkelte produktions- og erhvervssektorer. Det kan f.eks. ske som svar på lukningen af et slagteri.
En behovsstyret udvikling er defineret ved, at den skaber tilstrækkeligt med livsfornødenheder som føde, tøj, boliger og andre materielle goder af stadig bedre kvalitet, der sammen med skabelsen af en stadig bedre service og mere frihed og fællesskab giver højere livskvalitet for folk i almindelighed. Hvad det nærmere dækker afhænger af den sociale og historiske situation, mennesket befinder sig i.
Nogle goder bør være skattefinansierede og derfor gratis tilgængelige for den enkelte. Det gælder f.eks. lægehjælp, herunder tandlæge, lægeordineret medicin, daginstitutioner og skoler, herunder økologisk skole- og institutionsmad, handicap- og hjemmehjælp, og væsentlige dele af kulturudbuddet.
Rammerne for disse goders udformning, fordeling og offentlige finansiering fastsættes politisk af folkevalgte i dialog med brugere, ansatte og deres repræsentanter på nationalt eller lokalt niveau.
Andre goder bør forbydes, når det er samfundets opfattelse, at de er i konflikt med andre væsentligere behov og prioriteringen af sundhed, miljø og bæredygtighed. Det gælder f.eks. produkter, hvis tilblivelse eller egenskaber ikke opfylder minimumskrav inden for arbejdsforhold, miljø- og bæredygtighed.
Nogle goder kan være offentligt støttede f.eks. offentlig transport, sunde og basale fødevarer. Andre goder kan være belagt med afgifter f.eks. privatbilisme, som skader miljø og bæredygtighed. Når vi belægger goder med afgifter, kan vi anvende indtægten til at skabe alternativer, så disse bliver mere attraktive. Vi kan f.eks. udbygge den kollektive trafik, gøre den hurtigere og billigere for at minimere biltrafikken.
Endelig vil der være frembringelse og salg af varer, hvis priser alene er bestemt af produktionsomkostninger og markedets efterspørgsel.
Enhedslisten ønsker altså, at det blinde marked skal reguleres og begrænses mere, end det sker i dag. Den disponible indkomst skal udlignes mere, så der bliver et mere frit valg for mindrebemidlede borgere.
Samtidig skal forbrugerne styrkes, ved at de organiserer sig, og ved at udbuddet af varer bliver mere gennemsigtigt bl.a. ved også at anvende et etisk mærke.
Enhedslisten vil arbejde for:
Den offentlige sektor kan påvirke forbrugs-, produktions- og erhvervsomlægningen både herhjemme og internationalt ved at stille generelle krav til offentlige indkøb og ved at etablere et etisk mærke.
Den offentlige sektor kan endvidere stimulere en demokratisk rød-grøn omstillingsproces bl.a. gennem offentlige investeringer, forskningsinitiativer og fradragsmuligheder.
Enhedslisten vil arbejde for at det offentlige køber:
Enhedslisten vil fremsætte forslag om:
Demokrati er mere end beslutninger om fælles offentlige anliggender.
Den grønne politiske bevægelse begyndte med modstanden mod a-kraft. Den skabte grundlaget for vindmølleproduktionen, fjernevarmeforsyningen m.m. Det gav Danmark en konkurrencefordel i forhold til andre lande.
På samme måde skabte velfærdsstatens statslige tilskud grundlaget for, at danske høreapparater har en førende position på verdensmarkedet. Danmark var det første land, hvor tunghøre borgere fik skattefinansierede høreapparater. Det skabte springbrættet til verdensmarkedet. Insulinproduktionen har en lignende historie.
Man hylder ofte markedet, den politiske og erhvervsmæssige elite og fremragende specialiserede fagfolk uden at opdage, at den væsentligste kraft bag mange fremskridt er demokratiets folkelige bevægelser og deres engagement i udviklingen af fremtidens samfund.
Demokrati er en forudsætning for Enhedslistens produktions- og erhvervspolitik. Det er mest retfærdigt, at alle i produktionsprocessen har indflydelse på, hvad de er med til at producere. Og det vil på længere sigt også være mere effektivt og bæredygtigt, at vi sammen lærer at beslutte, hvad vi har brug for at producere i stedet for at overlade det til kommercielle profitinteresser.
Demokratisk deltagelse giver sammen med rød-grøn bevidsthed mere engagement på arbejdspladsen, innovation og ansvar for produktion og forbrug.
Demokrati, fantasi, kreativitet og innovation læres, udvikles og udfoldes ved at praktisere dem i form af samtaledemokrati, deltagerdemokrati, selvforvaltning og medbestemmelse. Derfor skal det prioriteres i institutioner og skoler, på arbejdspladser og i erhvervsliv.
Enhedslisten vil:
Produktion er en proces, hvor mennesker gennem deres arbejde omdanner forskellige former for ressourcer til produkter.
I dag er det meste af produktionsapparatet privat ejendom (kapital) og formålet med produktionen er at skabe profit - ikke maksimal samfundsnytte.
Mens den borgerlige regering søger at presse produktionsomkostningerne ned, især lønnen til arbejdskraften, ønsker Enhedslisten at forbedre muligheden for demokratisk ledelse og at sprede ejerskabet til produktionsmidlerne (kapitalen).
Demokrati i produktionen og medejerskab vil engagere de ansatte til at forbedre produktionen, spare på ressourcerne og udvikle nye metoder og produkter.
Mange ansatte i danske industrivirksomheder føler sig i dag fremmedgjorte overfor, hvad de producerer og hvordan, da de ikke deltager i diskussioner og beslutninger i direktionen og i kredsen af ejere af virksomheden.
Nogle gange er ligegyldigheden ved arbejdet så stor, at ansatte stjæler fra arbejdspladsen, lyver sig syge og nedlægger arbejdet i oprør.
Virksomheder, hvor alle er fælles om at afgøre, hvad der skal laves og hvordan, kunne producere meget mere med de samme ressourcer og den samme pengeinvestering.
Enhedslisten tager initiativ til:
I privatejede produktionsvirksomheder er samfundets, medarbejdernes og forbrugernes direkte og formelle indflydelse minimal. Aftaler på arbejdsmarkedet, på virksomheden og lovgivningen modificerer dette.
I Danmark findes der f.eks. MED aftaler, hvor de ansatte kan kræve forhandlinger om væsentlige spørgsmål i virksomheden. Men ledelsen har i realiteten ledelsesretten.
Enhedslisten kræver, at medarbejderne skal have reel medindflydelse på virksomhedens beslutninger, fordi beslutningerne ikke alene har betydning for virksomheden, men for medarbejderne og hele samfundet.
En styrkelse af brugere, forbrugere og ansattes indflydelse giver bedre produkter. Brugere og forbrugere er gode »kvalitetseksperter«. De har en umiddelbar interesse i det, virksomheden skaber.
Ansattes indflydelse giver større arbejdsglæde, bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, hvilket er fremmende for kvalitet og produktivitet. Ansattes indflydelse giver også en bedre arbejdsorganisering, fordi de kender arbejdsprocessen og dens problemer.
Indsigt og innovation kan fremmes gennem rotationsordninger. Forudsætningen for de positive resultater er naturligvis, at også de ansatte får noget ud af det.
Enhedslisten tager initiatv til:
Det kapitalistiske økonomiske system er udemokratisk, fordi magten ligger hos et lille mindretal, der ejer kapitalen og ressourcerne, og fordi de tilegner sig og råder over den opnåede profit.
Derfor foretrækker Enhedslisten andre ejerformer bl.a. kooperativer, hvor profitten ikke tjener de få private ejeres egne økonomiske interesser.
De alternative virksomheder, som Enhedslisten ønsker fremmet, er kendetegnet ved:
Disse virksomheder kan være organiseret som kooperativer, socialøkonomiske virksomheder, offentlig produktion, medarbejderejede virksomheder og andelsvirksomheder.
De alternative virksomheder er væsentlige for udviklingen af en miljømæssig og social bæredygtig økonomi og kan bidrage aktivt til en omstilling af produktionen.
De alternative ejerformer er gode som virksomhedsform for nogle innovative mennesker, fordi de er demokratiske.
De kan hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet og give mennesker med handikap og sårbarhed en værdig beskæftigelse.
De har ofte vist sig bedre til at klare økonomiske kriser og sikre forsyningen af varer og tjenesteydelser til borgerne, da profitten til ejerne ikke er formålet med produktionen.
Endelig er det vigtigt at bemærke, at medarbejderejede og -styrede kooperativer ikke udflytter produktionen til et andet land, da det vil gå ud over medarbejderne.
Enhedslisten tager initiativ til:
Megen produktion af tjenesteydelser foregår allerede i den offentlige sektor – især i kommunerne og regionerne – som er styret af valgte politikere. Enhedslisten mener, at offentlig produktion skal fremmes. Kommuner og regioner kan allerede inden for kommunalfuldmagtens rammer fremme lokal offentlig produktion.
Enhedslisten er imod privatisering og kræver i stedet fuld samfundsovertagelse og demokratisering af store privatiserede virksomheder, fordi borgerne har krav på sikkerhed og tryghed, når det gælder vitale ydelser for hele samfundet.
For at styrke gennemførelse af samfundets sociale og grønne mål og sikre demokratisk kontrol med vital kommunikation, viden og personfølsomme oplysninger er det nødvendigt, at samfundets infrastruktur er på offentlige hænder.
Enhedslisten støtter ikke umiddelbart OPP – Offentlige-Private Partnerskaber – hvor private, kapitalfonde og pensionskasser står for finansieringen af offentlige projekter, fordi de er for dyre for samfundet i det lange løb.
Regioner og kommuner skal i stedet frigøres fra skiftende regeringers anlægslofter. Staten eller Nationalbanken skal støtte Kommunekredit, så der kan sikres billige lån til kommuner og regioners nødvendige investeringer.
Enhedslisten vil arbejde for:
Nogle områder i landet er de senere år blevet tømt for produktionsvirksomheder, håndværk og detailhandel. Det kan være meget ødelæggende for mennesker ikke at være i samspil med andre og at være uvirksomme.
Afviklingen af produktion og service i landdistrikterne skyldes produktion og services koncentration i de nærmeste store byer og i butikscentre, som al efterspørgsel retter sig imod. Derfor skal det være muligt at etablere forskellige modeller for byttehandel, timebanker og lokal valuta som forsøgsordninger.
Fødevarefællesskaber er aktuelle eksempler på lokale initiativer, der giver adgang til forsyninger af lokale varer uden om detailhandel.
Enhedslisten vil arbejde for:
Finanskrisen har lært os, at liberaliseringen af bankerne var en fejl. Nogle banker er blevet så store og har så mange funktioner, at de ikke kan gå konkurs uden, at det har meget store konsekvenser for samfundsøkonomien.
Under finanskrisen har staten grebet ind og forhindret bankkrak i stor stil, men uden at genindføre kontrol med pengepolitikken og uden at stække bankernes magt. Spekulativ og passiv kapitalanbringelse blomstrer uantastet.
Enhedslisten ønsker at oprette en samfundsbank, en statsbank, som skal være gratis at bruge for almindelige borgere og som kan tage hensyn til almene samfundsinteresser. F.eks. skal det være muligt for indbyggere i fattige kommuner at låne penge på rimelige vilkår til huskøb og virksomheder.
Enhedslisten vil arbejde for:
Krisen lukker virksomheder, fordi profitten er utilstrækkelig, eller de kører med underskud. Andre virksomheder, afdelinger og opgaver flytter til udlandet.
Det betyder, at fællesskabet (den offentlige sektor) overtager en økonomisk byrde med forsørgelsen af de tidligere ansatte og manglende skatteindtægter.
Samfundets sociale omkostninger er oftest større, end hvad underskud og manglende profit beløber sig til i den enkelte virksomhed. Dette er en systemfejl ved en kapitalistisk produktionsmåde. Den sigter efter en maksimering af den private profit og indregner ikke konsekvenserne for hele samfundet.
Det er især vigtigt at sikre, at strategisk vigtige koncerners produktionsafdelinger bliver i Danmark.
Enhedslisten vil arbejde for
Enhedslisten vil via lovgivningen begrænse udflytning af virksomheder til udlandet:
Danmark er meget afhængig af handel med udlandet. Det vil Enhedslisten ikke grundlæggende lave om på; vi ønsker fortsat at importere råstoffer og halvfabrikata til den indenlandske industri samt færdigvarer til indbyggerne.
Vi ønsker imidlertid ikke, at Danmark skal presse på for at eksportere danske varer og tjenesteydelser til fattige lande. Vi finder at den nuværende sammenblanding af eksport og udviklingsbistand er en forfejlet udviklingsstrategi og mest er udtryk for dansk økonomisk imperialisme.
Vi anerkender fattige landes behov for at beskytte deres produktion med importtold og tekniske handelshindringer samt at bruge toldindtægter til at opbygge velfærdsinstitutioner og infrastruktur.
Enhedslisten vil – på trods af EU – åbne for toldfri import af varer fra fattige lande, hvis de er skabt under hensyn til miljø og mennesker.
Enhedslisten ønsker international samhandel og anerkender, at mange lande kan være stærkt afhængige af samhandel, og at handel kan være led i en udviklingsstrategi i fattige lande.
Enhedslisten ønsker, at handlen bidrager til udvikling til gavn for miljø og mennesker og arbejder for, at importtoldindtægter fra fattige lande anvendes til fattigdoms- og miljøorienteret udviklingsbistand i fattige lande.
Enhedslisten vender sig imod de symmetriske handelsaftaler, som EU søger at indgå med regioner i Afrika, Asien, m.v.
Specifikt er Enhedslisten imod handelsaftaler, hvor der lægges begrænsninger på medlemsstaternes egen lovgivning og regeringernes politiske prioriteringer, når de tilgodeser befolkningens behov og interesser over hensynet til markedet og udenlandske koncerner.
Enhedslisten vil arbejde for:
Teksten er Enhedslisten Politisk Økonomisk Udvalgs forslag til erhvervpolitisk program for partiet.
Forslaget vil blive diskuteret på et offentligt seminar i Middelfart lørdag den 23. januar 2016. Og Enhedslistens afdelinger på Nørrebro debatterer det på et offentligt møde i Verdenskulturcenteret på Nørre Allé tirsdag den 19. januar 2016.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96