Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Venstrefløj
1. december 2015 - 10:57

Produktions- og erhvervspolitik - udkast til delprogram for Enhedslisten

Omstilling til økologisk produktion, opgør med profitmotiv, behovsstyret forbrug og demokrati. Udvalg i Enhedslisten har skrevet forslag til delprogram som svar på arbejdsløshed, investeringskrise og konkurrencestatens nyliberalistiske politik. 

Enhedslisten har besluttet at udvikle et produktions- og erhvervspolitisk delprogram. Enhedslisten Politisk-Økononomisk Udvalg indbyder til en bred dialog med kritik, ændringsforslag, mod- og medspil. Modkraft offentliggør udvalget forslag til program.

Forslag til Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program

1. Indledning

Hvordan skal Danmark klare sig i en verden præget af international arbejdsdeling og en benhård konkurrence på markederne? Hvad gør vi ved arbejdsløsheden, forbrugskrisen, investeringskrisen, den sociale krise, demokratiets problemer og den økologiske og klimamæssige krise?

De borgerlige politikere og økonomers svar på arbejdsløsheds- og investeringskrisen er udviklingen af en nyliberalistisk konkurrencestat.

Konkurrencestaten indebærer lavere lønninger ved at øge udbuddet af arbejdskraft. Den vil forringe velfærdsydelser, øge uligheden, og den prioriterer ikke miljø og bæredygtighed, demokrati og indflydelse. Den vil løse vore økonomiske problemer ved en konkurrenceevnestrategi, hvor vi eksporterer os ud af krisen.

Men den strategi har alle lande, så hermed er vi lige vidt. Resultatet bliver et kapløb hen imod stadig dårligere vilkår for almindelige mennesker og deres fremtid.

Enhedslistens endemål er socialisme, fælleseje af produktionsmidler.

Vi forestiller os en fremtid med større lokal selvforsyning, men ikke uden international arbejdsdeling. Vi skal derfor sikre os, at vi kan eksportere til andre lande for at kunne importere.

Men Enhedslisten går en anden vej end konkurrencestatens. Vi vil i stedet en produktions- og erhvervspolitik, der fremmer brugerstyring og demokrati på arbejdspladsen, nye ejerformer og en løbende omlægning af produktion og forbrugsmønster i bæredygtig retning.

Enhedslistens produktions- og erhvervspolitik bygger på en demokratisk rød-grøn omstillingsproces:

  • Omstilling af produktion og forbrug med nedsættelse af det økologiske fodaftryk og afkobling af produktion og produktivkraftudvikling fra en miljø- og klimaødelæggende vækst.
    Vi vil mindske transportbehovet gennem en mere lokal produktion, udvikle en mere miljø- og klimavenlig teknologi og udvikle en cirkulær økonomi, hvor alle elementer i det enkelte produkt bliver genanvendt.
    Desuden vil vi fremme dækningen af de ikke-materielle velfærdsbehov, som tryghed, omsorg, læring, kulturel udfoldelse og tid til hinanden på bekostning af en blind vækst i det materielle forbrug.
    Vi ønsker varer af høj kvalitet og længere levetid. Varer med planlagte defekter og forældelse skal ud af produktionen.
  • Udvikling af en behovs- og velfærds- og lighedsorienteret politisk styring af produktionen med en højere grad af fælles demokratiske prioriteringer på bekostning af de »blinde markedskræfter«.
    Vi vil et produktions- og forbrugerdemokrati med øget borger- og lønarbejdermagt, gode arbejdspladser og lønninger, nye ejerformer og nye former for kreditgivning.

Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program er et bud på en radikal reformpolitik med et samfundsomvæltende, økosocialistisk perspektiv.

Reformpolitikken kan kun gennemføres demokratisk med aktiv deltagelse af de involverede producenter og forbrugere og vil kun blive realiseret i takt med progressive forskydninger i de herskende magtforhold.

Enhedslistens produktions- og erhvervspolitiske program er et reformprogram, der løbende udbygges med politikker for de enkelte produktions- og erhvervssektorer. Det kan f.eks. ske som svar på lukningen af et slagteri.

2. En behovs-, velfærds- og lighedsstyret adgang til forbrug

En behovsstyret udvikling er defineret ved, at den skaber tilstrækkeligt med livsfornødenheder som føde, tøj, boliger og andre materielle goder af stadig bedre kvalitet, der sammen med skabelsen af en stadig bedre service og mere frihed og fællesskab giver højere livskvalitet for folk i almindelighed. Hvad det nærmere dækker afhænger af den sociale og historiske situation, mennesket befinder sig i.

Nogle goder bør være skattefinansierede og derfor gratis tilgængelige for den enkelte. Det gælder f.eks. lægehjælp, herunder tandlæge, lægeordineret medicin, daginstitutioner og skoler, herunder økologisk skole- og institutionsmad, handicap- og hjemmehjælp, og væsentlige dele af kulturudbuddet.

Rammerne for disse goders udformning, fordeling og offentlige finansiering fastsættes politisk af folkevalgte i dialog med brugere, ansatte og deres repræsentanter på nationalt eller lokalt niveau.

Andre goder bør forbydes, når det er samfundets opfattelse, at de er i konflikt med andre væsentligere behov og prioriteringen af sundhed, miljø og bæredygtighed. Det gælder f.eks. produkter, hvis tilblivelse eller egenskaber ikke opfylder minimumskrav inden for arbejdsforhold, miljø- og bæredygtighed.

Nogle goder kan være offentligt støttede f.eks. offentlig transport, sunde og basale fødevarer. Andre goder kan være belagt med afgifter f.eks. privatbilisme, som skader miljø og bæredygtighed. Når vi belægger goder med afgifter, kan vi anvende indtægten til at skabe alternativer, så disse bliver mere attraktive. Vi kan f.eks. udbygge den kollektive trafik, gøre den hurtigere og billigere for at minimere biltrafikken.

Endelig vil der være frembringelse og salg af varer, hvis priser alene er bestemt af produktionsomkostninger og markedets efterspørgsel.

Enhedslisten ønsker altså, at det blinde marked skal reguleres og begrænses mere, end det sker i dag. Den disponible indkomst skal udlignes mere, så der bliver et mere frit valg for mindrebemidlede borgere.

Samtidig skal forbrugerne styrkes, ved at de organiserer sig, og ved at udbuddet af varer bliver mere gennemsigtigt bl.a. ved også at anvende et etisk mærke.

Enhedslisten vil arbejde for:

  • En solidarisk lønpolitik
  • At der sikres en højere grad af økonomisk lighed ved at øge beskatningen af de højere indkomster, genindføre formuebeskatningen og hæve niveauet for overførselsindkomster.
  • At økologiske fødevarer fremmes bl.a. gennem forbud mod sundhedsskadelige sprøjtemidler, og fritagelse for moms.
  • At miljøtiltag i form af separering og genanvendelse af spildevand præmieres.
  • At afgifter på benzin, brændselsolie, el (fra ikke vedvarende energikilder), vand, cigaretter, øl og spiritus hæves, for at begrænse forbrug og produktion af disse varer.
  • At der gives økonomisk kompensation til borgere med lave indkomster, hvis der indføres afgifter, der vender den tunge ende nedad. Kompensationen kan finansieres af afgifterne, ligesom indtægterne fra disse kan anvendes til at finansiere alternativer f.eks. præmiering af miljøtiltag og anvendelse af alternativ energi.
  • At statens bloktilskud til kommuner og regioner hæves, så velfærdsydelserne kan forbedres og ligheden øges, bl.a. via gratis daginstitutioner og mad i daginstitutioner og skoler, samt mere personale til pasning, undervisning og pleje.

Den offentlige sektor kan påvirke forbrugs-, produktions- og erhvervsomlægningen både herhjemme og internationalt ved at stille generelle krav til offentlige indkøb og ved at etablere et etisk mærke.

Den offentlige sektor kan endvidere stimulere en demokratisk rød-grøn omstillingsproces bl.a. gennem offentlige investeringer, forskningsinitiativer og fradragsmuligheder.

Enhedslisten vil arbejde for at det offentlige køber:

  • De billigste varer, der opfylder en defineret kvalitet og holdbarhed.
  • Varer, der er miljøvenlige og fremstillet på et bæredygtigt grundlag.
  • Varer og tjenester, der er fremstillet på arbejdspladser med ordentlige løn- og arbejdsforhold.
  • Varer og tjenester fra virksomheder, der betaler skat i producentlandet samt har åbenhed i leverandørkæder og kontrol med, at forholdene er i orden. Der skal gælde kædeansvar så langt tilbage i leverandørkæden, som det er væsentligt og praktisk muligt.
  • Det offentlige skal endvidere tage uddannelsesmæssige, sociale og demokratiske hensyn, f.eks. ved at købe hos socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, der er ejet og drevet demokratisk eller har en væsentlig brugerindflydelse.

Enhedslisten vil fremsætte forslag om:

  • En statslig mærkningsordning - gerne i samarbejde med andre lande.
    Målet er, at sikre information til forbrugerne om miljø samt løn- og arbejdsforhold under produktionen samt om leverandøren overholder ILO-rettigheder og betaler skat. 

3. Demokrati i stedet for profittyranni

Demokrati er mere end beslutninger om fælles offentlige anliggender.

Den grønne politiske bevægelse begyndte med modstanden mod a-kraft. Den skabte grundlaget for vindmølleproduktionen, fjernevarmeforsyningen m.m. Det gav Danmark en konkurrencefordel i forhold til andre lande.

På samme måde skabte velfærdsstatens statslige tilskud grundlaget for, at danske høreapparater har en førende position på verdensmarkedet. Danmark var det første land, hvor tunghøre borgere fik skattefinansierede høreapparater. Det skabte springbrættet til verdensmarkedet. Insulinproduktionen har en lignende historie.

Man hylder ofte markedet, den politiske og erhvervsmæssige elite og fremragende specialiserede fagfolk uden at opdage, at den væsentligste kraft bag mange fremskridt er demokratiets folkelige bevægelser og deres engagement i udviklingen af fremtidens samfund.

Demokrati er en forudsætning for Enhedslistens produktions- og erhvervspolitik. Det er mest retfærdigt, at alle i produktionsprocessen har indflydelse på, hvad de er med til at producere. Og det vil på længere sigt også være mere effektivt og bæredygtigt, at vi sammen lærer at beslutte, hvad vi har brug for at producere i stedet for at overlade det til kommercielle profitinteresser.

Demokratisk deltagelse giver sammen med rød-grøn bevidsthed mere engagement på arbejdspladsen, innovation og ansvar for produktion og forbrug.

Demokrati, fantasi, kreativitet og innovation læres, udvikles og udfoldes ved at praktisere dem i form af samtaledemokrati, deltagerdemokrati, selvforvaltning og medbestemmelse. Derfor skal det prioriteres i institutioner og skoler, på arbejdspladser og i erhvervsliv.

Enhedslisten vil:

  • At målformuleringer og indsatser inden for institutioner og skoler styrker de demokratiske, sociale, miljøorienterede, kreative og innovative aspekter i socialiseringen og uddannelsen af den opvoksende generation.

4. Demokrati i produktionen

Produktion er en proces, hvor mennesker gennem deres arbejde omdanner forskellige former for ressourcer til produkter.

I dag er det meste af produktionsapparatet privat ejendom (kapital) og formålet med produktionen er at skabe profit - ikke maksimal samfundsnytte.

Mens den borgerlige regering søger at presse produktionsomkostningerne ned, især lønnen til arbejdskraften, ønsker Enhedslisten at forbedre muligheden for demokratisk ledelse og at sprede ejerskabet til produktionsmidlerne (kapitalen).

Demokrati i produktionen og medejerskab vil engagere de ansatte til at forbedre produktionen, spare på ressourcerne og udvikle nye metoder og produkter.

Mange ansatte i danske industrivirksomheder føler sig i dag fremmedgjorte overfor, hvad de producerer og hvordan, da de ikke deltager i diskussioner og beslutninger i direktionen og i kredsen af ejere af virksomheden.

Nogle gange er ligegyldigheden ved arbejdet så stor, at ansatte stjæler fra arbejdspladsen, lyver sig syge og nedlægger arbejdet i oprør.

Virksomheder, hvor alle er fælles om at afgøre, hvad der skal laves og hvordan, kunne producere meget mere med de samme ressourcer og den samme pengeinvestering.

Enhedslisten tager initiativ til:

  • En kortlægning af forskellige former for demokratisk praksis i danske virksomheder, og om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes demokratiske praksis, deres indtjening og overlevelse.
  • En undersøgelse af om medarbejderindflydelse og social ansvarlighed (CSR, Corporate Social Responsibity) er gældende for store og multinationale virksomheder, hvilket fordrer tæt internationalt samarbejde.

I privatejede produktionsvirksomheder er samfundets, medarbejdernes og forbrugernes direkte og formelle indflydelse minimal. Aftaler på arbejdsmarkedet, på virksomheden og lovgivningen modificerer dette.

I Danmark findes der f.eks. MED aftaler, hvor de ansatte kan kræve forhandlinger om væsentlige spørgsmål i virksomheden. Men ledelsen har i realiteten ledelsesretten.

Enhedslisten kræver, at medarbejderne skal have reel medindflydelse på virksomhedens beslutninger, fordi beslutningerne ikke alene har betydning for virksomheden, men for medarbejderne og hele samfundet.

En styrkelse af brugere, forbrugere og ansattes indflydelse giver bedre produkter. Brugere og forbrugere er gode »kvalitetseksperter«. De har en umiddelbar interesse i det, virksomheden skaber.

Ansattes indflydelse giver større arbejdsglæde, bedre arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, hvilket er fremmende for kvalitet og produktivitet. Ansattes indflydelse giver også en bedre arbejdsorganisering, fordi de kender arbejdsprocessen og dens problemer.

Indsigt og innovation kan fremmes gennem rotationsordninger. Forudsætningen for de positive resultater er naturligvis, at også de ansatte får noget ud af det.

Enhedslisten tager initiatv til:

  • Lov om virksomhedsråd i virksomheder med over 10 ansatte bestående af de ansatte eller deres repræsentanter og repræsentanter for ledelsen,
  • hvor de ansatte skal have reel medbestemmelse på deres egne arbejdsvilkår og arbejdsmiljø,
  • hvor de ansatte skal have rettidig forhandlingsret, når det handler om større beslutninger om virksomhedens økonomi, miljø, investeringer, omstruktureringer og outsourcing.

5. Alternative virksomhedsformer

Det kapitalistiske økonomiske system er udemokratisk, fordi magten ligger hos et lille mindretal, der ejer kapitalen og ressourcerne, og fordi de tilegner sig og råder over den opnåede profit.

Derfor foretrækker Enhedslisten andre ejerformer bl.a. kooperativer, hvor profitten ikke tjener de få private ejeres egne økonomiske interesser.

De alternative virksomheder, som Enhedslisten ønsker fremmet, er kendetegnet ved:

  • At der ikke kan udtrækkes kapital til private formål, og at virksomheden ikke betaler ekstraordinært høje lønninger og giver dyre frynsegoder.
  • At overskud anvendes til virksomhedens fremme eller almene formål.
  • At de enten er direkte ejet af de ansatte og/eller forbrugerne eller deres demokratiske organisationer eller medlemmer af disse organisationer eller det offentlige.
  • At de har et socialt, økologisk og anerkendt behovsorienteret sigte.

Disse virksomheder kan være organiseret som kooperativer, socialøkonomiske virksomheder, offentlig produktion, medarbejderejede virksomheder og andelsvirksomheder.

De alternative virksomheder er væsentlige for udviklingen af en miljømæssig og social bæredygtig økonomi og kan bidrage aktivt til en omstilling af produktionen.

De alternative ejerformer er gode som virksomhedsform for nogle innovative mennesker, fordi de er demokratiske.

De kan hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet og give mennesker med handikap og sårbarhed en værdig beskæftigelse.

De har ofte vist sig bedre til at klare økonomiske kriser og sikre forsyningen af varer og tjenesteydelser til borgerne, da profitten til ejerne ikke er formålet med produktionen.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at medarbejderejede og -styrede kooperativer ikke udflytter produktionen til et andet land, da det vil gå ud over medarbejderne.

Enhedslisten tager initiativ til:

  • En lovgivning om alternative virksomhedsformer, der er demokratisk drevet, producerer bæredygtigt, og hvor overskud, der anvendes som en udelelig reserve, skal være skattefri. Der åbnes op for kollektive ejerformer i landbrug som alternativ til enkeltmandsbrug og aktieselskaber.

6. Kommunal og statslig produktion

Megen produktion af tjenesteydelser foregår allerede i den offentlige sektor – især i kommunerne og regionerne – som er styret af valgte politikere. Enhedslisten mener, at offentlig produktion skal fremmes. Kommuner og regioner kan allerede inden for kommunalfuldmagtens rammer fremme lokal offentlig produktion.

Enhedslisten er imod privatisering og kræver i stedet fuld samfundsovertagelse og demokratisering af store privatiserede virksomheder, fordi borgerne har krav på sikkerhed og tryghed, når det gælder vitale ydelser for hele samfundet.

For at styrke gennemførelse af samfundets sociale og grønne mål og sikre demokratisk kontrol med vital kommunikation, viden og personfølsomme oplysninger er det nødvendigt, at samfundets infrastruktur er på offentlige hænder.

Enhedslisten støtter ikke umiddelbart OPP – Offentlige-Private Partnerskaber – hvor private, kapitalfonde og pensionskasser står for finansieringen af offentlige projekter, fordi de er for dyre for samfundet i det lange løb.

Regioner og kommuner skal i stedet frigøres fra skiftende regeringers anlægslofter. Staten eller Nationalbanken skal støtte Kommunekredit, så der kan sikres billige lån til kommuner og regioners nødvendige investeringer.

Enhedslisten vil arbejde for:

  • At lov om social service udnyttes til at tilbyde alternativ beskæftigelse til arbejdsdygtige med nedsat arbejdsevne.
  • At der oprettes landbrug, som kan producere fødevarer til egne institutioner.
  • At kommunale energirenoveringsopgaver styres som en kommunal myndighedsopgave og udføres af en kommunal håndværkerafdeling.
  • At offentlig produktion skal være deltagerstyret, skabe gode jobs og være miljørigtig og økologisk.
  • At staten opretter produktion, hvor der ikke er national konkurrence f.eks. DSB vedligehold.
  • At store dele af forsyningssektoren og infrastrukturen tilbageføres til offentligt regi:
    DONG Energy, Post Danmark, der udspaltes fra PostNord A/B, Nets, Københavns Lufthavne A/S, DSB Gods, TDC, KMD, CSC, vand og spildevand, m.fl.

7. Lokal produktion

Nogle områder i landet er de senere år blevet tømt for produktionsvirksomheder, håndværk og detailhandel. Det kan være meget ødelæggende for mennesker ikke at være i samspil med andre og at være uvirksomme. 

Afviklingen af produktion og service i landdistrikterne skyldes produktion og services koncentration i de nærmeste store byer og i butikscentre, som al efterspørgsel retter sig imod. Derfor skal det være muligt at etablere forskellige modeller for byttehandel, timebanker og lokal valuta som forsøgsordninger.

Fødevarefællesskaber er aktuelle eksempler på lokale initiativer, der giver adgang til forsyninger af lokale varer uden om detailhandel.

Enhedslisten vil arbejde for:

  • Etablering af en samfundsbank, som kan udlåne til køb af ejerbolig og investering i virksomheder i Udkantsdanmark.
  • Kommunal produktion
  • Lov om og forsøgsordninger for byttehandel, timebanker og lokalvaluta i begrænset omfang inden for et afgrænset geografisk område.

8. Banker og kreditvirksomheder

Finanskrisen har lært os, at liberaliseringen af bankerne var en fejl. Nogle banker er blevet så store og har så mange funktioner, at de ikke kan gå konkurs uden, at det har meget store konsekvenser for samfundsøkonomien.

Under finanskrisen har staten grebet ind og forhindret bankkrak i stor stil, men uden at genindføre kontrol med pengepolitikken og uden at stække bankernes magt. Spekulativ og passiv kapitalanbringelse blomstrer uantastet.

Enhedslisten ønsker at oprette en samfundsbank, en statsbank, som skal være gratis at bruge for almindelige borgere og som kan tage hensyn til almene samfundsinteresser. F.eks. skal det være muligt for indbyggere i fattige kommuner at låne penge på rimelige vilkår til huskøb og virksomheder.

Enhedslisten vil arbejde for:

  • Oprettelse af en samfundsbank med udlån til alternative ejerformer, bæredygtig og defineret samfundsnyttig produktion, låntagere i Udkantsdanmark og med gebyrfri indlånskonto til borgere uanset indkomst.
  • At kommuners og regioners bankforbindelse bliver Samfundsbanken.
  • Opdeling af de store banker i normal bankforretning, kreditinstitution og investeringsbank.  
  • Skat på valutahandel og handel med værdipapirer for at mindske spekulation, specielt den computerdrevne.
  • Ekstraordinær beskatning af passiv kapitalanbringelse.

9. Etableringen af en virksomhedsfond og begrænsning i udflytning af virksomheder

Krisen lukker virksomheder, fordi profitten er utilstrækkelig, eller de kører med underskud. Andre virksomheder, afdelinger og opgaver flytter til udlandet.

Det betyder, at fællesskabet (den offentlige sektor) overtager en økonomisk byrde med forsørgelsen af de tidligere ansatte og manglende skatteindtægter.

Samfundets sociale omkostninger er oftest større, end hvad underskud og manglende profit beløber sig til i den enkelte virksomhed. Dette er en systemfejl ved en kapitalistisk produktionsmåde. Den sigter efter en maksimering af den private profit og indregner ikke konsekvenserne for hele samfundet.

Det er især vigtigt at sikre, at strategisk vigtige koncerners produktionsafdelinger bliver i Danmark.

Enhedslisten vil arbejde for

  • At der etableres en Virksomhedsfond med forkøbsret til udflyttende virksomheders produktionsfaciliteter.
  • Virksomhedsfonden opkøber virksomheder, der bidrager til indfrielse af vedtagne samfundsmål inden for klima, miljø, forsyning, infrastruktur. Virksomhedsfonden kan låne i Samfundsbanken.
  • De opkøbte virksomheder drives videre som en virksomhedsfondsejet virksomhed eller som kooperativ virksomhed, andelsselskab, socialøkonomisk virksomhed, hvor fondens midler indgår som fremmed kapital. Uanset form skal de have virksomhedsråd, formålsstyring og pligt til vidensdeling.

Enhedslisten vil via lovgivningen begrænse udflytning af virksomheder til udlandet:

  • Skattelovgivningen indrettes således, at spekulation i en lavere beskatning af hele eller dele af virksomheden i udlandet modvirkes.
  • Udflytning af virksomheder og afdelinger samt outsourcing af opgaver kan kun foregå til lande, som overholder FN-organisationen ILO’s (International Labour Organisation) standarder for ansat arbejdskraft og internationale miljøregler.
  • Staten pålægger virksomheder en udflytningsafgift, der tilfalder Virksomhedsfonden, såfremt udflytningen samlet set fører til en større klimaødelæggende CO2-belastning og forurening.
  • Virksomheder indsætter et fyringsdepositum, der udløses, hvis en afskediget medarbejder ikke er i beskæftigelse tre måneder efter fyringen. Fyringsafgiften indgår i Virksomhedsfonden. Ved virksomhedskonkurser træder fyringsdepositummet ind før andre kreditorers krav.

10. Handel med andre lande

Danmark er meget afhængig af handel med udlandet. Det vil Enhedslisten ikke grundlæggende lave om på; vi ønsker fortsat at importere råstoffer og halvfabrikata til den indenlandske industri samt færdigvarer til indbyggerne.

Vi ønsker imidlertid ikke, at Danmark skal presse på for at eksportere danske varer og tjenesteydelser til fattige lande. Vi finder at den nuværende sammenblanding af eksport og udviklingsbistand er en forfejlet udviklingsstrategi og mest er udtryk for dansk økonomisk imperialisme.

Vi anerkender fattige landes behov for at beskytte deres produktion med importtold og tekniske handelshindringer samt at bruge toldindtægter til at opbygge velfærdsinstitutioner og infrastruktur.

Enhedslisten vil – på trods af EU – åbne for toldfri import af varer fra fattige lande, hvis de er skabt under hensyn til miljø og mennesker.

Enhedslisten ønsker international samhandel og anerkender, at mange lande kan være stærkt afhængige af samhandel, og at handel kan være led i en udviklingsstrategi i fattige lande.

Enhedslisten ønsker, at handlen bidrager til udvikling til gavn for miljø og mennesker og arbejder for, at importtoldindtægter fra fattige lande anvendes til fattigdoms- og miljøorienteret udviklingsbistand i fattige lande.

Enhedslisten vender sig imod de symmetriske handelsaftaler, som EU søger at indgå med regioner i Afrika, Asien, m.v.

Specifikt er Enhedslisten imod handelsaftaler, hvor der lægges begrænsninger på medlemsstaternes egen lovgivning og regeringernes politiske prioriteringer, når de tilgodeser befolkningens behov og interesser over hensynet til markedet og udenlandske koncerner.

Enhedslisten vil arbejde for:

  1. En sammenhængende bistands- og handelspolitik, således at vi støtter fattige landes produktionssektor, aftager deres produkter og undlader at støtte dansk eksport til disse lande, hvis danske varer skader de fattige landes egen produktion.
  2. Regler mod social dumping: Varer, der importeres skal være frembragt under anstændige løn- og arbejdsforhold. Alternativt kan de pålægges en importtold, som føres tilbage til det pågældende land som støtte til den lokale fagbevægelse eller en NGO anerkendt af Folketinget. Her bør der udvikles internationalt bindende regler.
  3. Import fra fattige lande uden at stille symmetriske krav om, at de skal afskaffe deres importtold.
  4. En handelspolitik der afvikler internationale aftaler som indeholder ISDS (Investor-State Dispute Settlement).

Teksten er Enhedslisten Politisk Økonomisk Udvalgs forslag til erhvervpolitisk program for partiet.

Forslaget vil blive diskuteret på et offentligt seminar i Middelfart lørdag den 23. januar 2016. Og Enhedslistens afdelinger på Nørrebro debatterer det på et offentligt møde i Verdenskulturcenteret på Nørre Allé tirsdag den 19. januar 2016.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce