Postmaterialismen er over os

En af de mest markante forandringer i disse år er, at et voksende antal mennesker i de rige lande, særligt blandt de yngre generationer, i stigende grad har værdier, der går udover det materielle, og det, som umiddelbart kan måles og vejes. Vi ser en generel samfundsudvikling, hvor mennesker i højere grad end tidligere værdsætter, og retter en større andel af deres tid og opmærksomhed mod aktiviteter, som ikke kun giver et afkast i kroner og øre.

Hos de yngre generationer er det i dag udbredt, at man foretrækker et sjovt og meningsfuldt job (som ofte indebærer, at det er idealistisk og noget, man kan stå inde for etisk) fremfor en høj løn.

Mange vælger også bilen og huset fra, for i stedet at bo sammen med andre, deltage i låneøkonomien og arbejde mindre, for dermed at have mere tid, til at hengive sig sine fritidsinteresser og idealistiske projekter uden løn.

Det er intet mindre end en stille revolution. Mange gamle virksomheder har faktisk problemer med, at få de unges opmærksomhed, hvor mange hellere vil beskæftige sig med andet.

Blandt akademikere tales der om såkaldte »postmaterialistiske« værdier.

Det betyder ikke, at man afviser materielle fremskridt eller forfølger et asketisk ideal, men derimod at man sætter pris på de materielle goder, vi allerede har opnået, og nu efterstræber andre goder, som går udover disse.

Postmaterialisme er en forståelse for, at det ikke er nok med materiel rigdom, men at vi også behøver meningsfuldhed, for at leve gode og lykkelige liv.

Hvorfor er denne forandring opstået netop nu? Dels beror det på, at vi lever i et samfund, hvor efterkommerne til den første generation, der voksede op i velstand, nu selv er blevet voksne. For de fleste yngre mennesker i Danmark er tanken om ikke at få mad på bordet ganske fremmede. Samtidigt er mange af de materielle goder, som deres forældre og bedsteforældre knoklede hårdt for at opnå, noget de yngre tager for givet.

På den ene side kan man mene, at vi har at gøre med den mest forkælede generation nogensinde, på den anden side er det svært at fornægte det positive i, at en større andel af de yngre generationer går op i andet end biler og parcelhuse, og at manges opmærksomhed nu rettes mod andre ting end bare forbrug og materialisme.

Vi har muligvis at gøre med den mest idealistiske generation nogensinde, og aldrig før har indre værdier haft så stort fokus som i dag. Bæredygtighed, social retfærdighed, menneskelig trivsel og velvære, et liv uden stress og jag, og et sjovt og meningsfuldt arbejde, der udvikler os som mennesker, er alle værdier som aldrig har stået stærkere – på trods af hvad man ellers kunne påpege af modsatrettede tendenser, som øget kommercialisering, hårdere konkurrence og større forbrug.

Glem 1970’ernes hippiebevægelse, de udgjorde kun en marginal andel af befolkningen dengang. I dag er langt flere af os hippier uden at tænke over det, også selvom vi måske har bedre tøjsmag.

1970’erne var i højere grad privatbilismens og parcelhusets tidsalder. Disse værdier er dog ikke længere de toneangivende i samfundet. En shoppingtur i storcenteret og et besøg på fastfoodrestauranten er heller ikke, hvad det har været.

Det nye sort er nu snarere yogacenteret, som der findes mindst et af i enhver provinsby med respekt for sig selv, og mindfullnes, som i dag er en yndet praksis selv i det offentlige.

Fra hipsterne og de kreative i storbyerne, til de nye grønne entreprenører, til økofællesskaberne og de bæredygtige landsbyer ude på landet og til helt almindelige mennesker, som vælger det gode familieliv til, køber økologisk, tager cyklen i stedet for bilen og bekymrer sig mere for den globale opvarmning og stressen på jobbet end for størrelsen på lønningsposen, ja, alle er de bevis på, at hippiernes værdier er slået igennem i en bredere del af befolkningen end nogensinde tidligere – og dette lader ikke til at være en aftagende tendens, ikke engang efter finanskrisen, tværtimod.

Den postmaterialistiske tankegang har derudover sin rod i de seneste tre årtiers økonomiske udvikling, hvor vi gradvist er gået fra at være et industrisamfund, med fokus på produktionen af materielle goder, til i højere grad at være et informationssamfund, med fokus på viden, forskning og udviklingen af nye immaterielle goder.

Det har været tydeligt i den omsiggribende digitalisering af hele samfundet og i det faktum, at mange af os i dag arbejder med at udvikle og vedligeholde software og tjenester på internet (eller udføre tjenester for dem som arbejder med dette) – produkter som i sagens natur er immaterielle.

At flere af os i dag arbejder med viden, innovation og andre immaterielle goder (de kreative og kunstneriske sektorer er f.eks. i rivende vækst, mens andre dele af økonomien er i stagnation) er med til at ændre menneskers værdier og syn på tilværelsen.

Aldrig har vi haft en så oplyst og vidende befolkning. Det høje uddannelsesniveau og den lette adgang til information via nettet har ledt til, at en større andel af befolkningen end tidligere, forstår sig på de store miljømæssige udfordringer, vi står overfor, samt hvilke negative konsekvenser samfundets materialistiske forbrugermentalitet fører med sig både miljømæssigt, socialt og målt i trivsel hos en selv.

Partier som f.eks. Alternativet og hele miljøbevægelsen, diskussionen om stress og mindfulness og mange af de andre ting, som på flere måder bryder med den traditionelle, materialistisk indrettede venstrefløj, er tydeligt præget af, og er en uundgåelig konsekvens af, at samfundet har bevæget sig i en mere postmaterialistisk retning.

Denne samfundsudvikling er også garanten for, at en social og bæredygtig omstilling skal være mulig. Kun en postmaterialistisk holdningsændring kan forandre samfundets nuværende strukturer og løse de grundlæggende problemer, vi står overfor.

At nøjes med kun at indregne materielle faktorer er utilstrækkeligt for at skabe bæredygtige alternativer med formålet at begrænse den uholdbare udnyttelse af verdens resurser. Hvis vi skal forbruge mindre, og det kommer vi til lige meget hvad, så må vi rette vores opmærksomhed mod andre ting end det materielle.

Liden fremgang kommer til at opstå ud fra et ideal om afholdenhed. Ingen inspireres af at få at vide, at de skal holde op med at leve deres liv, som de kender det.

Kun gennem alternativer der retter vores opmærksomhed mod noget andet og bedre end det vi har i dag, kan vi forandre menneskers adfærd på en måde, som er mere bæredygtig.

Emil Ejner Friis er aktiv i tænketanken Metamoderna og sympatisør af Alternativet.