Annonce

Venstrefløj:
29. august 2013 - 13:04

Politisk strid i Internationale Socialister

Udkast til udtalelse om krise i SWP fra ledelsen af Internationale Socialister kritiseres for at blåstemple »partiopbygningsmodel, som er mere centralistisk en demokratisk«. Desuden uenighed om udenomsparlamentarismes strategiske betydning.

Efter et halvt års tavshed er ledelsen af Internationale Socialister på vej med en udtalelse, hvor man forholder sig til krisen i Socialist Workers Party, organisationens britiske søsterparti og dominerende politisk kraft inden for det internationale venstrefløjssamarbejde International Socialist Tendency.

Udtalelsen er dog foreløbig kun kommet ud i som et udkast i organisationens interne blad ISBryderen. Og her fejlagtigt som et vedtaget papir.

Netop det har fået et mangeårigt medlem af IS, Jakob Nerup, til at kritisere ledelsen og betegne papiret som støtte til SWP's ledelse.

Krisen i SWP

SWP har i de sidste tre år været i krise med eksklusioner, udmeldelser og interne magtkampe. Uenighederne har handlet om SWP's forhold til den øvrige venstrefløj og om partiets interne demokrati, ikke mindst håndteringen af anklager om voldtægt og sexchikane mod et tidligere ledende medlem.

Så sent som i juli måned, umiddelbart op til et årligt internationalt træf, »Marxism 2013«, brød partiets krise ud igen.

Den nationale ledelse suspenderede fire medlemmer af partiet, efter de havde oprettet en hjemmeside til offentlig diskussion af problemer i SWP. Men partiets centralkomite trak to dage efter beslutningen tilbage, da mere end 250 medlemmer havde underskrevet en protest og truet med at blokere for partiarbejdet.

Læs Modkraft-artiklerne:
»Voldtægtsanklage udløser krise på venstrefløjen«

»Britisk venstrefløjspartis krise blusser op igen«

Få dage senere trak den voldtægtsanklagede SWP'er sig fra alle tillidsposter i partiet.

Krisen har ikke kun ført til udmeldelser i Storbritannien, men har også betydet kritik og samarbejdsproblemer inden for det internationale IS Tendency.

Håndteringsproblemer og strategi

Udkastet til udtalelse i IS er godt tre sider langt og forholder sig ikke direkte til voldtægtsanklagerne, men noterer »at der har været problemer med håndteringen af sagen«. Papiret udtrykker håb om, at SWP kan rette op på problemerne, og at det »kan bringe SWP ud over sin krise«.

Forslaget til udtalelse reflekterer i stedet over de strategiske grundteser i IS Tendencys generelle politik: Den støtter opbygning af et revolutionært parti - i delvis modsætning til et bredere, »venstrereformistisk« parti. Den afviser at blande sig i håndteringen af SWP's interne forhold - med henvisning til ikke at være medlem af en internationale. Den forsvarer demokratisk centralisme som organisationsprincip. Og den udtrykker forståelse for feminisme, trods »ideologiske forskelle« mellem feminister og marxisters forståelse af kvindekamp.

Demokrati eller centralisme

Jakob Nerup, der har været IS'er siden organisationens stiftelse i 1984, kritiserer udkastet for ikke at forholde sig til SWP's udgave af demokratisk centralisme.

SWP har, skriver han, »udviklet en forståelse af leninisme og demokratisk centralisme, som bygger mere på ledelsens ufejlbarlighed og magtfuldkommenhed end den direkte demokratiske og åbne diskussion«.

Og han kalder SWP udgave af demokratisk centralisme for en »militær diktatudgave«.

Jørn Andersen, der er medlem af IS' ledelse, siger til Modkraft at han ikke vil diskutere indholdet et papir, som ikke er vedtaget i ledelsen.

– Jeg synes, det er mere interessant at diskutere den kontekst, som kritikken af SWP er fremkommet i, nemlig i en situation hvor der er kommet et drive mod samling i bredere venstrefløjspartier, nu også i Storbritannien. Det er positivt at venstrefløjen på den måde går frem, for det øger muligheden for en bred modstand mod krisepolitikken. Men det er et problem, hvis den position kun forvaltes som parlamentarisk modstand, siger han til Modkraft.

Demokratikritik rettet mod SWP

Jakob Nerup præciserer over for Modkraft, at hans kritik ikke er rettet mod IS's måde at praktisere demokratisk centralisme i Danmark:

– Inden for IS har vi ikke tradition for at lukke diskussioner ned. Centralisme handler her om at sætte fælleshandlinger i centrum, ikke - som aktuelt i SWP - om at lægge hindringer i vejen for en demokratisk diskussion, siger han.

Men IS har ligesom SWP vedtægter om, at fraktionsdannelser nok er tilladt, men skal opløses efter årsmøder - er det ikke en hindring for demokrati?

– Det har aldrig været forbudt at organisere sig omkring bestemte synspunkter i IS. Da IS gik ind i Enhedslisten var der eksempelvis ikke enighed, og der blev dannet flere platforme. Men ingen fik mundkurv på om de uenigheder. Vi har ikke tradition for at lægge bånd på uenigheder. Handling i enhed er ikke det samme som at lukke af for dissens, siger Jakob Nerup til Modkraft.

Udenomsparlamentarisme eller front mod neoliberalisme

Det er ikke kun i vurderingen af SWP, at Nerup kritiserer IS' aktuelle linje. Samtidig med kritikken af SWP-udtalelsen, har han også riven fremme imod en artikel i IS's månedsblad Socialistisk Arbejderavis.

Artiklen, der hedder »Reform, revolution, arbejderklasse og det revolutionære parti« er skrevet af Jørn Andersen, og Nerup kritiserer den for en konklusion »som både er forkert analytisk og vil føre IS ud i smågruppeisolation«.

Jørn Andersen skriver i artiklen:

»Over for kapitalens angreb - i dag og på sigt - er venstrefløjens parlamentariske mandater magtesløse. Kun ved at bygge en langt stærkere udenomsparlamentarisk aktivitet blandt arbejdere, studerende osv. har vi en chance for at stoppe dem. Det er udfordringen for Enhedslistens venstrefløj.«

Læs Jørn Andersens artikel »Reform, revolution, arbejderklasse  og det revolutionære parti« på Kontradoxa.

Jakob Nerup kalder den opstilling for en »falsk modsætning« og et »retorisk kunstgreb«, fordi den afviser parlamentarisk arbejde som betydningsløst og udelukkende peger på udenomsparlamentarisk mobilisering.

Han argumenterer i stedet for en forening af parlamentarisk og udenomsparlamentarisk kamp og for at »hovedmodsætningen i dag går mellem de, som accepterer nyliberalismen og de, som vil kæmpe imod den«.

Udenomsparlamentarisme er ikke universalløsning

Jakob Nerup uddyber sin kritik over for Modkraft:

– Hvis man gang på peger på udenomsparlamentarisk aktivitet som universalløsning, graver man sig mere og mere ned i et hul, når bevægelsen udebliver. Det giver mening at sætte fuldt blus på styrkelse af bevægelserne, hvis der var strejker og organiseret klassemodstand. Men når man ikke står i den situation, er der i stedet brug for at sparke selvtillid ind i klassekampen, ikke kun ved at pege på kamp, men ved at arbejde for opstilling af mål, der er værd at kæmpe for.

Er der sammenhæng mellem din kritik af SWP og kritikken af IS' forvaltning af udenomsparlamentarisme?

– Krisen i SWP handler jo ikke kun om internt demokrati, men også om venstrefløjens manglende parlamentariske repræsentation i England - og hvordan man skal forholde sig til det. Selv om der ikke er et fuldstændigt sammenfald mellem de spørgsmål, er der paralleller: De folk, der har en mindre »militær« tolkning af demokratisk centralisme, har nok også en bredere og mindre betonagtig tilgang til venstrefløjssamarbejde.

Så vurderingen af SWP handler også om prioritering af generel kapitalismekritik overfor fokus på den aktuelle politiske situation?

– Ja, der er en tendens til, at en dogmatisk tolkning af partiopbygning også fastholder en firkantet forståelse af kapitalismen. Min pointe er, at den politiske situation ikke ændres af opråb om udenomsparlamentarisk arbejde og generel kapitalismekritik. Den starter ved at samle folk om fælles krav ud fra den situation, de står i. Her er det vigtigere skabe fællesskaber i praksis - og jeg tror at det er en af nøglerne til at slå neoliberalismens individualisering tilbage.

Krisen er skelsættende

Den kritik afvises dog af Jørn Andersen overfor Modkraft:

– Jeg er lidt usikker på, hvor Nerup præcist vil hen med sin kritik. En generel kapitalismekritik skal jo også forholde sig til konkret udvikling. Selv om borgerskabet siden 1970'erne har artikuleret sine interesser i form af neoliberalisme, så mener jeg først, der sker et afgørende brud med kriseudbruddet i 2008/2009. Det er her, der sættes et generalangreb ind mod arbejderklassen på tværs af Europa. Det kan kontinuiteten i neoliberalismen siden 70'erne ikke forklare. Det er snarere krisens pres, der sætter sig igennem, siger han.

– Selv om ingen er glade for at indrømme det, så har dagpengespørgsmålet herhjemme udviklet sig til et nederlag. Det spørgsmål, der står tilbage er, hvordan det kunne være undgået. Her peger jeg på opbygningen af udenomsparlamentariske styrkepositioner. Det er for så vidt ikke en kritik af parlamentarisk repræsentation. Men det er at pege på at en pæn parlamentarisk repræsentation til Enhedslisten og bred folkelig støtte ikke kunne trænge angrebet tilbage. Forhandlinger og lukkede døre løste ikke problemet. Det kunne kun en stærk udenomsparlamentarisk bevægelse. Ved ikke at appellere til protester, demonstrationer, strejker uden for Christiansborg var Enhedslistens 12 mandater magtesløse, siger han.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce