Politi: Hagekors-graffiti er »ikke politisk«

Igennem de seneste to år har borgerne i Horsens oplevet, at skilte, gangbroer, skoler, postkasser og private boliger gentagne gange er blevet overmalet med racistiske ytringer og nazistiske symboler.

Senest i forrige måned blev der i et boligområde, hvor der bor mange indvandrere og flygtninge malet hagekors og skrevet »Racisme ja tak«, »White Pride« samt »DNSB« – hvilket er navne på henholdsvis en erklæret racistisk og voldelig hooligangruppe samt det danske nazistparti: Danmarks Nationalsocialistiske Parti.

Det lokale politi anholdt den 13. februar tre unge mænd på 17 og 18 år, som har erkendt en del af hærværket.

Men både gerningsmændene og Sydøstjyllands Politi afviser, at skriverierne er politisk motiveret.

– Det var drengestreger begået i en brandert, da tre unge mænd natten til 19. januar gik amok med en spraydåse på Hybenvej og oversprøjtede en række skilte og bygninger med nazistiske symboler og slagord, sagde vicepolitikommissær Lars Grauslund fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

– De har ikke noget politisk tilhørsforhold og er ikke nynazister. Det er unge mænd, der havde været til en fest, drak sig fulde og besluttede sig i fælles forståelse for at gå ud og lave ballade og hærværk, fortsætter Lars Grauslund.

Læs artiklen »Nazi-graffiti blev lavet i brandert« hos Horsens Folkeblad.

Læs artiklen »Nazihetz mod beboere på Hybenvej« hos Horsens Folkeblad.

Nazihetz mod SF'er

Trods anholdelserne i februar er det nynazistiske graffiti-hærværk i byen fortsat, og den 14. marts gik det også ud over Rådhuset i Horsens.

Her blev der to steder på bygningen skrevet »Smid Paw Amdisen ud af byen« underskrevet med »DNSB« og et hagekors.

Aktionen mod rådhuset skete tre dage efter, at Paw Amdisen, som er byrådsmedlem for SF, i medierne fortalte, at han ville arbejde for at byrådet i en fælles udtalelse tog afstand fra racisme og intolerance. 

– Jeg har hørt fra nogle, der arbejder med ungeområdet, at en gruppe unge i Vestbyen er kommet på kant med en gruppe unge fra Østbyen. Det er ikke noget, jeg ved noget konkret om, men jeg kunne godt tænke mig at få det undersøgt nærmere, sagde Paw Amdisen til Horsens Folkeblad, og fortsatte:

– Vi ønsker i SF ikke en situation, hvor nazistisk propaganda og nazistiske grupperinger for alvor vinder fodfæste i kommunen. Derfor mener vi, at det er vigtigt at sende et klart signal om, at nazisme og nazister ikke stiltiende kan accepteres. Hvad kunne i den henseende være mere klar end en samlet udtalelse fra byrådet på tværs af de politiske partier, lød opfordringen fra byrådsmedlemmet.

Læs artiklen »Nu går SF ind i kampen mod nazi-graffiti« hos Horsens Folkeblad.

Læs artiklen »Paw Amdisen: Opfatter ny nazi-graffiti som optrapning« hos Horsens Folkeblad.

Læs artiklen »Mere nazi-graffiti - nu på Nørretorv« hos Horsens Folkeblad.

Fakkelmanifestation

Det lykkedes aldrig Paw Amidsen at få byrådet til at beslutte en fælles fordømmelse.

Men efter hærværket på rådhuset sendte Horsens borgmester Peter Sørensen (S) et brev til byrådet, hvori han »tager dyb afstand fra budskaber, der indeholder trusler – uanset om de er rettet mod almindelige borgere eller folkevalgte politikere.«

Samme sted oplyser borgmesteren, at ledelsen af lokalpolitiet, repræsentanter for SSP-samarbejdet samt kommunaldirektøren har holdt møde samme dag »for at sikre bedst mulig koordinering af indsatsen«.

Paw Amidsen undrer sig over, at politiet ikke mener, at sagen er politisk. 

– Jeg er meget skeptisk overfor politiets udmelding. Og forstår ikke, hvorfor man ikke tager det, der står, for pålydende. Graffitien har jo også fundet sted efter, at de tre drenge blev anholdt, og dukkede op første gang for snart to år siden, siger SF'eren til Modkraft.

Paw Amidsen fortæller, at han nu vil arbejde for at samle byens borgere til en fakkel-manifestation mod racisme på årsdagen for Nazi-Tysklands besættelse af Danmark den 9. april, som der tradition for i byen.

Politi: Ingen hadforbrydelse

Modkraft har igennem de seneste dage forsøgt at få en kommentar fra vicepolitikommissær Lars Grauslund, Sydøstjyllands Politi, for at spørge ham, om han efter den seneste udvikling i sagen fastholder, at der er tale om upolitiske drengestreger. 

Trods adskillige henvendelser og telefonbeskeder har det ikke været muligt.

Men hans kollega, vicepolitikommissær Lars Peter Madsen, bekræfter, at det fortsat er politiets opfattelse, at hærværket ikke er politisk motiveret.

– Vi mener ikke, at det graffiti, som de tre teenagere har lavet, er politisk, siger Lars Peter Madsen.

Hagekorset er mig bekendt et politisk symbol. Er du uenig?

 – Vi mener ikke, at det seneste hærværk er lavet af de samme mennesker, og indtil vi har pågrebet gerningspersonerne, så kan vi ikke vide, om motivet er politisk, eller om man blot ønsker at provokere, fortæller vicepolitikommissæren fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet er forpligtet til at registrere såkaldte hadforbrydelser og kriminalitet med »mulig ekstremistisk baggrund«. Er det sket i denne sag?

– Nej, vi har ikke foretaget en sådan registrering, siger Lars Peter Madsen og understreger, at sagen stadig er under efterforskning.

PET-forbehold for »drengestreger«

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de seneste år udsendt en årlig opgørelse over omfanget af hadforbrydelser i Danmark.

Den seneste rapport udkom den 13. januar 2013 og omfatter året 2011.

Heraf fremgår det  at de danske politikredse har registreret en stigning i fænomenet, og at der forrige år blev dokumenteret 521 kriminelle forhold med »mulig ekstremistisk baggrund«.

– Vi har fra 2009 til 2011 set en stigning på ca. 25 % i antallet af hadforbrydelser. Dette er formentlig ikke blot udtryk for en øget offentlig opmærksomhed og tilbøjelighed til at anmelde hadforbrydelser til politiet, men også en indikation på, at hadforbrydelser udgør et stigende problem i det danske samfund, udtalte chefen for PET, Jakob Scharf, i en pressemeddelelse, da rapporten blev offentliggjort.

Kortlægningen skal danne grundlag for myndighedernes indsats imod politisk ekstremisme og bygger ifølge efterretningstjenesten på »oplysninger om anmeldelser og hændelser i politiets registre og omfatter alle kriminelle forhold, der må anses for at være motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.«

Der tages dog i kortlægningen eksplicit forbehold for episoder og sager, som har karakter af »drengestreger«.

Efterretningstjenesten skriver således:

»Derudover er flere forhold bl.a. vurderet som ”drengestreger” og ”almindeligt” hærværk mod flere forurettede, f.eks. graffiti på skoler og andre steder, hvor der udover ord som ”fuck”, ”perker” og ”bøsse” tillige er malet et hagekors eller lignende. Disse forhold vurderes ikke at have ekstremistisk baggrund og er derfor udeladt af opgørelsen.«

Læs »Pressemeddelelse om hadforbrydelser 2011« og den omtalte rapport hos PET.

Ekspert: Politiet tager fejl

Ifølge forsker i politisk ekstremisme på Roskilde Universitets Center, Chris Holmsted, så er der noget, som tyder på, at Sydøstjyllands Politi begår en fejl, når de undlader at betragte sagen fra Horsens som politisk.

Han nævner, at udover de konkrete navne på organisationer på den yderste højrefløj, så optræder en række nazistiske talkoder i forbindelse med hærværksepisoderne.

Det drejer sig om »88« og »18«, som står for Heil Hitler (88) og Adolf Hitler (det første samt det ottende bogstav i alfabetet).

– Disse talkoder er ikke almindelig kendt af unge mennesker, men forudsætter en viden om bevægelsens terminologi. Derfor mener jeg, at politiets vurdering er forkert og at de ikke har gjort deres research ordentligt, siger Chris Holmsted til Modkraft.

Han erkender, at registrering af hadforbrydelser kan være »kompliceret«, men mener, at den konkrete sag fra Horsens indikerer, at politiet undervurderer omfanget af den højreekstremistiske bevægelse.

– Det er selvsagt, at der er forskel på et omvendt hagekors ridset i en toiletdør, og så målrettede aktioner fra organiserede nazister. Men der er tilsyneladende en uvilje imod at bruge de redskaber, som det lokale politi har i dag, til at registrere denne type kriminalitet, som andet end banalt hærværk, lyder det fra Chris Holmsted.

Ifølge Modkrafts oplysninger bor der flere aktive højreekstremister i Horsens – herunder medlemmer af det danske nazistparti DNSB.

Enhedslisten vil uddanne politiet

En ny rapport fra organisationen Europæisk Netværk mod Racisme offentliggjort i denne uge viser, at diskrimineringen af og vold mod særligt muslimer spreder sig i Europa.

Direktør i EU's Agentur for grundlæggende rettigheder, Morten Kjærum, kritiserer i den anledning, at Danmark ikke er lige så gode til at dokumentere problemerne med hadforbrydelser, som vores nabolande.

– Øget registrering vil få politiet til at tage hadforbrydelser mere alvorligt og sende et stærkt signal ud i befolkningen, siger Morten Kjærum til DR.

Læs artiklen »Had til islam spreder sig i Europa« hos DR.

På baggrund af kritikken ønsker Enhedslisten nu at give politiet bedre uddannelse og mulighed for bedre at registrere hadforbrydelser.

Partiet foreslår konkret, at det dokument, hvor en forbrydelse anmeldes hos politiet, i fremtiden indeholder en standardrubrik, hvor det kan afkrydses, om der var tale om en hadforbrydelse.

– Derudover så vi også gerne, at det blev en selvstændig del af politiuddannelsen, at betjente blev uddannet i at håndtere hadforbrydelser, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Læs artiklen »Politikere vil øge registreringen af hadforbrydelser« hos DR.