Podemos: Den danske cirkel

Da en gruppe intellektuelle fra universitetet i Madrid i januar 2014 bekendtgjorde, at de ville stifte et nyt parti, Podemos (på dansk: ’Vi kan’) var der næppe mange kommentatorer, der havde regnet med, at partiet ville komme til at spille en nøglerolle i spansk politik.

Men partiet udfyldte et tomrum i spansk politik,  hvor hundredtusindvis af spaniere i de foregående år havde været på gaden i den såkaldte 15M-bevægelse og hvor endnu flere var trætte af arbejdsløshed, nedskæringer og korruption.

Opbakningen til Podemos-projektet var overvældende, medlemmerne strømmede ind og i løbet af få uger blev der dannet flere hundrede lokalafdelinger – eller cirkler, som de kaldes.

Ved Europaparlamentsvalget få måneder senere lykkedes det mod alle odds at få opbakning fra otte procent af spanierne, og det spritnye parti kunne sende fem medlemmer til Bruxelles.

Mens antallet af Podemos-cirkler i Spanien fortsatte med at stige, blev der også taget initiativ til en cirkel for spaniere bosat i London, og kort efter fulgte andre storbyer trop.

Mange unge spaniere er nemlig taget ud i Europa som følge af den store ungdomsarbejdsløshed, og mange af dem ønskede at involvere sig i debatten i deres hjemland.

Samtidig voksede et stort online-communty, som blev centrum for mange af debatterne i Podemos.

Opstarten i København

Estefanía Duque er 27 år og kommer fra Valladolid nord for Madrid. Hun har boet i København i tre år, hvor hun bl.a. har arbejdet som receptionist.

Hun har ikke tidligere været specielt politisk interesseret, men hun blev fascineret af Podemos-lederen Pablo Iglesias, da hun så ham i fjernsynet fra København. Da han og hans kammerater bekendtgjorde, at de ville stifte et nyt parti, begyndte Estefanía Duque så småt at involvere sig i projektet.

– Jeg er glad for Podemos' tankegang om, at alle, der vil bidrage, er værdifulde medlemmer. Det var virkeligt spændende at følge nogle af debatterne på Podemos' internetforum. Og jeg kunne se, at der var lavet Podemos-cirkler i England og andre steder, så jeg besluttede at prøve at lave en cirkel i Danmark. Vi taler altid om, at Danmark er et af de lande, som vi skal lære af. Så jeg fik tilladelse og instruktioner fra Madrid og så gik jeg i gang, fortæller hun.

Flere andre herboende spaniere gav positiv respons, men Estefanía Duque havde ikke store forventninger, da hun tog afsted til Fælledparken, hvor det første møde i Podemos Dinamarca skulle finde sted i juli 2014.

– Jeg kan huske, at jeg bad en colombiansk ven tage med mig, for jeg vidste ikke, om der ville dukke nogen op. Men der kom næsten 20. Og en god del af dem er blevet aktive, fortæller hun.

Én af dem, der dukkede op og som blev involveret i cirklen, var Mireya Plass, som havde været aktiv i 15M-bevægelsen i sin hjemby, Barcelona.

Hun er 32 år, har boet i Danmark siden efteråret 2011 og arbejder som researcher i bioinformatik ved Københavns Universitet.

– Mange spaniere er fremmedgjorte over for politik. Det er noget, der foregår i et parlament, og som ikke har noget at gøre med ens eget liv. Podemos siger: Vi vil gerne høre, hvad der sker i dit liv, og vi vil gerne gøre dit liv bedre, siger hun.

– Mange folk tænker, at andre folk, der er klogere end dig, skal tage stilling for dig. Men Podemos prøver at opmuntre folk til at sige, hvad de selv tænker og til at gøre noget ved det. Man behøver ikke at have været medlem i 50 år eller at have det rigtige netværk for at blive taget seriøst. Hvis man kan blive enige i cirklen, arbejder man videre med det, fortæller Mireya Plass.

Estefanía Duque er enig:

– Podemos handler om at involvere almindelige mennesker i politik. Det giver en mulighed for at deltage i debatten og gøre noget. Podemos Dinamarca handler først og fremmest om at fremme samfundsdebatten blandt herboende spaniere, og det er også det, som Podemos har gjort i Spanien gennem cirklerne. De får almindelige mennesker til at forholde sig til politiske spørgsmål.

Fra Madrid til København

I sommeren 2014 stiftede også en mindre gruppe danskere en gruppe, som bruger Podemos’ logo, og som kalder sig Podemos Danmark.

Gruppen har primært gjort sig bemærket på Facebook, men har i modsætning til Mireya Plass  og Estefanía Duques cirkel ingen reel tilknytning til hverken Spanien eller til partiet Podemos. Man skal ikke forveksle Podemos Danmark og Podemos Dinamarca, da det er to vidt forskellige projekter.

De fleste af medlemmerne i Podemos Dinamarca er spaniere, så når de mødes, foregår det som regel på spansk. Men hvis der deltager ikke-spaniere, foregår mødet på engelsk.

Alle, der føler en tilknytning til Spanien kan blive medlemmer af Podemos; der er ikke noget krav om nationalitet.

– I vores cirkel vil vi gerne give information til vores kammerater i Spanien om, hvad der sker i Danmark, og hvordan det danske samfund fungerer på godt og ondt. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange Podemos-folk er inspireret af den skandinaviske velfærdsmodel. Men vi vil også meget gerne informere danskere om, hvad der sker i Spanien. For mange af Spaniens problemer kan ikke løses uden et fælleseuropæisk pres, siger Estefanía Duque.

Cirklen af en kerne på 8-10 personer, der er meget aktive, og en større gruppe, som er mere løst tilknyttet. Cirklen holder møde hver anden uge.

– Vi diskuterer de ting, som man også diskuterer i andre Podemos-cirkler, fx har hele partiet ført en debat om organisering og vores forhold til de sociale bevægelser, siger Mireya Plass.

– Vi har også diskuteret emner som uddannelsespolitik samt den omfattende korruption i Spanien. For nogle uger siden så vi en dokumentarfilm sammen om den nye 'sikkerhedslov' i Spanien, som kriminaliserer civil ulydighed, pladsbesættelser og mange andre former for politisk aktivitet. Man kan nu få store bøder for at deltage i en uanmeldt demo eller filme en politibetjent, fortæller Mireya Plass.

Podemos Dinamarca har også været med til at organisere en mindre demonstration i København samme dag, som der var demonstrationer i hele Spanien. 1. maj havde man en bod på Blågårds Plads, og sammen med Enhedslisten Nørrebro har man holdt et debatmøde med Antonio Sanchez, en af medstifterne af Podemos, som nu arbejder i Bruxelles.

Den danske cirkel har desuden et internetforum på platformen Loomio, hvor der er meget aktivitet. Flere er folk, som bor uden for København. Selvom det er lidt besværligt, har cirklen derfor også holdt et par onlinemøder, hvor folk bosat uden for hovedstaden kunne være med.

Det har overrasket Estefanía Duque og Mireya Plass, hvor lang tid det tager at organisere en politisk gruppe, også selv om den ikke er så stor, fortæller de nærmest i kor.

– Der er en hel del trivielt arbejde med lokaler, økonomi, referater og den slags. Det kræver en vis dedikation at holde gruppen aktiv, og en del af vores medlemmer må springe fra i perioder på grund af fx eksaminer eller arbejde, siger Estefanía Duque.

Hun fremhæver, at danskere med interesse for spansk politik er velkomne til møderne.

- Det ville være skønt med besøg af danskere i cirklen. Vi vil fx gerne blive klogere på, om der er noget, vi kan lære i Spanien. Fx arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, velfærdssystemet etc. Folk er velkomne, også selv om de ikke taler spansk, siger hun.

Intet politisk program

Men hvad vil Podemos så? Ser organisationen sig overhovedet som en del af venstrefløjen?

 – Vi vil ændre den måde, som politik fungerer på nu. Højre og venstre er ikke så afgørende. Vi har et system, som skal ændres. Lad os finde en ny vej. Meningsmålinger viser, at en del af dem, der støtter Podemos, er folk, der tidligere har stemt på højrefløjen. Så vi er mere en bevægelse for at ændre systemet og demokratiet, siger Mireya Plass.

– Podemos omtaler sig ikke som et venstrefløjsparti, men vi ligger nok til venstre. Mange af de ting, som Izquierda Unida (IU, spansk venstrefløjsparti) siger, minder om det, vi siger. Men det har aldrig betragtet sig selv som et vinderparti, der kan overbevise almindelige mennesker, siger Estefanía Duque.

– I Valladolid, hvor jeg kommer fra, har IU aldrig haft stor opbakning. I min valgkreds bliver der kun valgt fem personer til parlamentet i Madrid, og det er altid konservative og socialdemokrater, siger hun.

Det er dog stadig ikke veldefineret, hvad Podemos kommer til at være i praksis, mener Mireya Plass.

–  Der er mange forskellige idéer i partiet, og masser af debat om mange ting. Det er godt, for hvis vi skal finde holdbare løsninger, skal vi lytte til hinanden og lade os inspirere. Hvilken politik, vi ender op med, er langt hen af vejen et åbent spørgsmål, for der er ikke et rigtigt politisk program endnu. Der er masser af debat på internetforummet, hvor man kan stille forslag, og hvor man kan stemme om dem. Der bliver stadig arbejdet på det politiske program, hvor medlemmer og cirkler bidrager. I Podemos Dinamarca prøver bl.a. at finde områder, hvor Spanien kan lære af det danske samfund, siger Mireya Plass.

Der er kun ganske få områder, hvor man er nået til enighed, fortæller hun og nævner omstrukturering af statsgælden, en uddannelsesreform og udvikling af sundhedsvæsenet.

– Resten af politikken afhænger af flere ting. Grundidéen er selvfølgelig at lave et mere retfærdigt samfund og gøre menneskers liv bedre. Men den slags formuleringer er meget brede og siger ikke så meget om konkret politik. Et mere lige samfund er godt for alle. Så er der mindre kriminalitet, bedre uddannelse og et bedre system generelt, siger hun.

Alle kan være med

Mireya Plass var med til nogle af 15M-stormøderne i Barcelona i foråret 2011, da mange pladser i storbyerne var besat af aktivister.

Her diskuterede man, hvad der var galt med det spanske samfund og hvordan det kunne blive bedre.

– Det mest interessante var, at der var alle slags folk med. Forretningsfolk, studerende, BZ'ere, arbejdsløse, pensionister. Folk som aldrig havde været interesserede i politik, stoppede op og var med i debatten. Det var starten på den bevægelse, som er Podemos i dag, fortæller hun.

Estefanía Duque mener, at gennemsigtigheden og ønsket om at få almindelige mennesker med, er blandt Podemos største styrker:

– Podemos har fået meget opmærksomhed fra unge mennesker som mig. Jeg kan ikke garantere, at jeg stemmer på Podemos om ti år; det afhænger af så meget. Men jeg er vild med, at alle kan deltage og sige deres mening. Mange andre partier fejer ting ind under gulvtæppet, men Podemos har været meget transparent fra begyndelsen, fortæller hun.

Mireya Plass  tilføjer, at det også har betydning, at det er gratis at være med i Podemos:

– I Podemos vil vi have alle til at bidrage, uanset baggrund. Man registrerer sig bare online. Man skal være medlem af en cirkel, men man bestemmer selv, hvor meget man bidrager.

Der er i dag 300.000 spaniere, der følger Podemos på internettet og deltager i debatter. Og der er flere tusinde cirkler. Alle byer har én, og i større byer som fx Barcelona er der cirkler i hver bydel, foruden en overordet Barcelona-cirkel samt en catalansk regionscirkel.

Ved siden af den lokale organisering har partiet også en lang række ’specialiserede cirkler’, der går på tværs af geografi, fx lærercirkel, lægecirkel, håndværkercirkel og arbejdsløshedscirkel.

– Alle disse folk ved, hvad der er galt på deres felt eller sektor, og hvordan tingene kan blive bedre, siger Mireya Plass.

Men hvis medlemmerne ikke betaler kontingent, hvordan får Podemos så råd til aktiviteter?

– Der er donationskampagner og crowd funding. Vi holdt fx en national politisk konference i Madrid, og det lykkedes at fundraise penge til lokaleleje, demonstration, busser og det hele. Måske har nogle folk penge, mens andre har tid. Der bliver samlet ind til den ene event efter den anden. Og hver gang lykkes det at samle pengene lidt efter lidt, fortæller Estefanía Duque.

Den politiske drivkraft

Når Mireya Plass  og Estefanía Duque skal fremhæve, hvad er driver dem politisk, fremhæver Mireya Plass, at hun er træt af privatiseringer og nedskæringer.

– Jeg var offentligt ansat, så jeg mærkede det på egen krop. På et tidspunkt når man dertil, at man føler at man bare må gøre et eller andet. Og da tilbød Podemos en mulighed for mig og alle andre, siger hun.

Estefanía Duque er vred den måde, som Spanien behandler hende og andre statsborgere, som er bosat i udlandet:

– Som udlandsspanier har man meget få rettigheder, hvis man vender tilbage. Jeg kan fx ikke få gratis sundhedsbehandling, hvis jeg vender hjem. Det er som om, at landet ikke vil vide af os og vil straffe os, fordi vi er rejst ud. Men jeg er født i Spanien og er spansk statsborger. Det kan også være medvirkende til de mange cirkler i udlandet. Mange vil også gerne vende hjem på et tidspunkt.

Mireya Plass fremhæver desuden uddannelsessystemet, som er et af de områder, hvor Podemos efterhånden er kommet frem til en fælles politik:

– Et stærkt uddannelsessystem er afgørende for ethvert samfund, men skiftende regeringer har skåret det helt i stykker. I Catalonien er rigtigt mange skoler delvist privatiseret, og det er både dårligere og dyrere for samfundet. Overklassens børn samler sig på denne type skole. Man skaber klasseskel allerede fra barndommen og styrker uligheden i hele samfundet. Det skal laves om, mener hun.

Estefanía Duque nævner også den manglende retssikkerhed:

– Retssystemet i Spanien er råddent. Hvis man har penge, kan man få en god advokat, så man kan forlænge processerne via en masse kneb. Retssagerne fortsætter i evigheder. Og hvis man endeligt bliver dømt, er man ude igen efter et par måneder. Det skete for en tidligere økonomiminister, Rodrigo Rato, selvom der var beviser for korruption. Fattige får derimod hårde straffe, nogen gange uden beviser, siger hun.

En anden ting, som forarger hende, er, når mennesker bliver smidt ud af deres huse, fordi de ikke har kunnet betale regninger:

– Det er ikke noget, som jeg selv har haft inde på livet, men det gør stort indtryk at se politiet smide børnefamilier på gaden, fordi de ikke kan betale husleje. Hvad skal de gøre? Måske har de familie, måske har de ikke.

– Der var fx en familie i fjernsynet; den ene var håndværker, den anden syerske, men de havde begge mistet deres job pga. krisen. Derfor var de og deres baby blevet smidt ud, og nu lever de på gaden som tiggere. Imens er der rigtigt mange tomme bygninger i byen. Systemet gør intet, siger Estafanía Duque.

Generelt mener de to, at de spanske politikere har vist sig uværdige til at lede landet. Og når mange spaniere følere sådan, skaber det rum for nye idéer:

– Det kan godt være, at der er mange ting, som Podemos’ folk skal lære, men vi er nået til et punkt, hvor det dårligt kan blive værre, end det er nu, siger Mireya Plass.

De kommende valg

Ved de nylige lokalvalg stillede Podemos op i forskellige lokale koalitioner og fik generelt et fremragende valg. Bl.a. er den kommende borgmester i Barcelona valgt for en liste, som Podemos har støttet, og det er også sandsynligt, at man vil få afgørende indflydelse i Madrid.

Men allerede nu har Podemos faktisk ændret spansk politik afgørende, mener Mireya Plass.

– Ved at fremsætte kritik af de etablerede partier og en masse konkrete områder i samfundet er der kommet meget mere debat, og politikerne i parlamentet har været nødt til at ændre deres argumenter. De må komme med svar på det, som folk diskuterer. Hverken højre- eller venstrefløjen ønsker at miste vælgere, så de bliver tvunget til at støtte op om reformer på grund af det pres, Podemos lægger på andre partier, siger hun.

I kølvandet på Podemos’ succes har også et protestparti på højrefløjen fået vind i sejlene. Det gamle topartisystem, hvor konservative og socialdemokrater har styret landet på skift, er måske kommet til en ende.

Estefanía Duque mener, at det er sundt med flere partier, der må deles om magten:

– Det er glimrende, at der er flere aktører på den politiske scene; det styrker debatten og giver bedre løsninger, mener hun.

Hun mener desuden, at Podemos’ fremkomst har fået folk til at tage stilling til samfundet på en mere grundlæggende måde, end man har gjort tidligere:

– I Spanien er der nu levende debatter om ting, som man har taget for givet i mange, mange år. Retssystemet, valgsystemet og mange andre emner. Det var næppe sket uden Podemos, siger hun.

Der vil bliver afholdt parlamentsvalg senest den 20. december i år, og det er helt åbent, hvordan det kommer til at forløbe, mener de to spaniere.

– Det ser ud til, at den tid er forbi, hvor ét parti kan sidde på magten, og det bliver spændende at se, hvem der kan samarbejde og om hvad. Det kan ikke udelukkes, at der kommer en form for parlamentarisk krise, hvor det bliver svært at danne regering. Men de fleste spaniere er enige om, at tingene skal være anderledes fremover, siger Mireya Plass.

Ingen af de to tør gætte på, hvordan det politiske landskab ser ud i Spanien om fem år. Men de tvivler på, at socialismen er lige om hjørnet.

Mireya Plass  fremhæver, at mange spaniere stadig tror på traditionel politik, men har fået nok at korruption og skandaler.

– Lige nu ser det ud til, at Podemos kan blive en forandrende kraft, men det er ikke sikkert, at den bliver det. Under alle omstændigheder får vi valgt nogle folk ind på alle niveauer. Jeg håber, det bliver starten på en forandringsproces, hvor folk ser, at det hele kan være anderledes, siger hun.

Jeppe Rohde er medlem redaktionen for magasinet Solidaritet.

Podemos Dinamarca kan kontaktes via Facebook (https://www.facebook.com/PodemosDK), Twitter (@PodemosDK) eller på mail (podemosdinamarca@gmail.com).

Læs også Bue Rübner Hansens artikel »En 'demokratisk revolution' er begyndt i Spanien« på Modkraft